Fra 2005 og frem til 2009 vogtede Jan “Tromle” Nielsen målet i Fredericia Håndboldklub. Den nu pensionerede håndboldmålmand var ikke en af klubbens “egne”, men endte med at få ikon-status. Den dag i dag fortæller “Tromle”, at han blev tiltalt af arbejdekulturen i den fredericianske klub.
I dag er Jan Nielsen 50 år og bor i Brejning. Livet i håndboldverdenen er skiftet ud med en stilling som partner- og eventchef i DGI. På trods af, at håndbolden er mere på afstand, og der bliver længere og længere tid mellem, at Jan begiver sig ud i en håndboldhal for at se en kamp, kan han ikke lade vær med at følge FHK og fanklubben HK Ultras.
– FHK har en fanklub, man ikke kan købe sig til, som de kan være stolte af. Ser man HK Ultras i et større perspektiv, leverer de et fedt fællesskab. De har været trofaste igennem mange år. Når jeg ser forberedelserne på kampdage, hvor Frank (trommeslager Frank Jensen, red.) lægger billeder op af trommerne, der skal have tæv, så morer jeg mig. Jeg ved, hvor travlt han har i hverdagen med firmaet, som står for vinduespudsningen hos os, siger Jan Nielsen og fortsætter:
– Min mor kommer faktisk fra Fredericia. Da hun fortalte om Glassalen og om hvordan man bakkede op, kan jeg sige, at den fortælling og det billede af en kultur går igen i dag. HK Ultras holder altid ved, også da klubben var nede at vende i rækkerne. Med stor kærlighed vinder man måske ikke mesterskaber, nogle smutter hvis det ikke går godt, men HK Ultras er loyale.
Inden Jan Nielsen blev hentet til FHK i 2005, da karismatiske Mik Hagenbo blev træner, spillede han i Bjerringbro. Det var faktisk i den forbindelse, at han stødte på HK Ultras for første gang.
– Jeg mødte HK Ultras i en pokalkamp. Der sad pludselig 15 rablende gale mennesker, og råbte ad mig i en hel halvleg. Dem var ingen af os vant til. Det var dejligt, at de gjorde op med klappølser og udforskede, hvor stregen gik. De forsøgte at lave sjov og havde noget kørende med Mikkel Aagaard, Torsten Laen, Bo Spellerberg og Andreas Toudahl i ligaen, der skulle stå model til lidt og hvert. Før kampene hygger man, under er man fjender, og bagefter kan man grine sammen. Det er det fede ved det, siger Nielsen.
At Jan “Tromle” endte med at havne i Fredericia var ikke nogen tilfældighed.
– Jeg var tiltrukket af den hårde og ærlige arbejderkultur. Der var en klar sammenhæng med en by, der havde værdier og en klub, som havde værdier, og en fankultur, der var gjort af det samme. Jeg nød, at der ikke var så lang afstand mellem spillerne og fansene, som vi kunne drikke en øl med efter kampene, siger Jan Nielsen.
Sportsligt var FHK tæt på at komme i pokalfinalen et enkelt år, og der har også været andre enkeltstående kampe, men “Tromle” ser mere tilbage på tiden som en stor oplevelse i hans håndboldliv.
– Det er faktisk ikke kampene, man tænker mest tilbage på, men jeg husker da mange oplevelser, som da vi slog FCK, der var ubesejret i ti kampe på et brændt straffekast efter tid. Det var en god tid, hvor vi var med til at flytte FHK hen mod noget andet, end man var vant til, siger han.
I fremtiden vil FHK givetvis spille med om medaljer. Strategisk er Jan Nielsen ikke tæt nok på FHK til at vurdere mulighederne for de store titler, men overordnet har han et par råd til klubben.
– Det er vigtigt med et solidt fundament. Man skal ikke glemme at bygge organisationen op, og så kan man tale medaljer. Man skal have en god bestyrelse og have styr på alt omkring klubben, hvor økonomien er en stor del af gamet. Når fundamentet så er bæredygtigt, står man godt stillet, slutter Jan “Tromle” Nielsen.
Jan “Tromle” Nielsen var i en årrække også direktør for Århus Håndbold.
