Odense Avisen

Nyheder og indsigt fra Odense.

odenseavisen.dk › Krimi

Eksplosion i boligområde: Politiet mistænker kriminel handling

Eksplosion i boligområde: Politiet mistænker kriminel handling

Fyns Politi efterforsker en eksplosionsbrand i Odense SØ, som brød ud natten til søndag. Det oplyser Fyns Politi i flere myndighedsmeddelelser søndag morgen.

Politiet og brandvæsen blev klokken 02.29 kaldt ud til en brand på Korsløkkevej i Odense SØ. Ifølge politiet er der ingen personer, der er kommet til skade i forbindelse med branden.

Senere oplyste politiet, at man fortsat er massivt til stede ved Korsløkkeparken i forbindelse med hændelsen. Beboerne i den berørte opgang er blevet evakueret, men politiet understreger, at der ikke er fare for andre i området.

Fyns Politi oplyser desuden, at man mistænker, at der er tale om en kriminel handling, og at politiet derfor vil være til stede i området i længere tid. Søndag morgen har politiet udsendt endnu en myndighedsmeddelelse, hvor man beder offentligheden om hjælp i efterforskningen.

Politiet hører gerne fra borgere, der kan have set eller hørt noget i forbindelse med eksplosionsbranden i Odense. Derudover er politiet interesseret i video, billeder eller overvågning fra området.

Oplysninger kan gives til Fyns Politi på telefon 114.

Del artiklen

Læs også

Tricktyv forsøgte at tage guldkæde fra halsen og flygtede, da nabo dukkede opAlvorligt uheld, to brande og fire stofpåvirkede bilister på ét døgn81-årig sigtet for drab efter knivstikkeri i OdensePerson kørt på OUH efter muligt knivstikkeri i Odense