Danmark kan notere sig en overraskende højere vækst i bruttonationalproduktet (BNP) for andet kvartal 2024, end tidligere antaget. Ifølge reviderede tal fra Danmarks Statistik voksede BNP med 1,1 procent, hvilket er en markant opjustering fra det oprindelige estimat på 0,6 procent. Men trods den positive udvikling er det ikke hele økonomien, der følger med. Den store drivkraft bag opsvinget kommer nemlig fra medicinalindustrien, mens andre sektorer som handel og transport kæmper med at finde fodfæste.
Medicinalindustrien som vækstmotor
Det er især medicinalindustrien, der har trukket væksten op i andet kvartal. Den globale efterspørgsel på medicinske produkter og innovationer har givet industrien et betydeligt løft, og det har sat sine tydelige spor i Danmarks eksporttal. Eksporten steg samlet med 3,9 procent i perioden, hvor både vare- og tjenesteeksport bidrog til fremgangen, med en særlig stor stigning inden for søtransport.
Medicinbranchens dominans er ikke overraskende, da den gennem længere tid har været en stabil vækstdriver for den danske økonomi. Væksten i eksporten og industriproduktionen understreger sektorens styrke, men samtidig efterlader den en række spørgsmål om, hvor robust den bredere økonomi egentlig er.
Selvom den samlede økonomi har oplevet fremgang, er det private forbrug fortsat et svagt punkt. Husholdningernes forbrug faldt med 0,4 procent i andet kvartal, hvilket er andet kvartal i træk med negativ vækst. Forbruget af tjenester faldt med 1 procent, mens vareforbruget, eksklusiv køretøjer, faldt med 0,2 procent. På trods af en stigning på 6,1 procent i bilsalget, har dette ikke været nok til at opveje de bredere fald i forbruget.
Den vedvarende tilbageholdenhed blandt forbrugerne kan tilskrives flere faktorer, herunder usikkerhed om økonomiens fremtid og stigende leveomkostninger. Faldende forbrug er en afgørende indikator for, at den økonomiske optimisme endnu ikke har bredt sig til de danske husholdninger i samme grad som til erhvervslivet.
Investeringerne viser livstegn
Til trods for den svage udvikling i privatforbruget er der positive signaler at spore på investeringsfronten. De faste bruttoinvesteringer steg med 1,2 procent i andet kvartal, hvor især byggeri og anlæg viser fremgang med en stigning på 4,8 procent. Også boliginvesteringer steg med 1,6 procent, hvilket er en betydelig revision i forhold til de oprindelige beregninger, der forudså en tilbagegang.
Særligt anlægsinvesteringer har oplevet et opsving på 8 procent, og signalerer en fornyet tro på fremtidig økonomisk vækst blandt virksomheder og offentlige institutioner.
Et andet element, der har påvirket BNP-væksten, er de store udsving i lageropbygning. Efter et markant fald i første kvartal, er lagrene steget igen i andet kvartal, hvilket har givet et positivt vækstbidrag på 2,6 procentpoint. Samtidig er importen steget med 1,4 procent, primært drevet af tjenesteimporten, mens vareimporten næsten stod stille med en beskeden stigning på 0,1 procent.
Hvad nu?
Selvom Danmark oplever et økonomisk opsving, er det vigtigt at understrege, at væksten i høj grad er koncentreret i enkelte sektorer – især medicinalindustrien. Andre dele af økonomien, såsom handel og transport, halter altså efter, og det samme gælder det private forbrug, som viser tegn på svaghed. Kan medicinalindustrien fortsat bære opsvinget? Vil husholdningernes forbrug stabilisere sig? Og hvad med de sektorer, der endnu ikke har set fremgang?
