Den 26. juli bliver 61.351 ansøgere tilbudt en plads på en videregående uddannelse, hvilket er samme niveau som i 2023. Lidt flere er optaget på STEM-uddannelserne, mens færre er optaget på blandt andet sproguddannelserne og lærer- og pædagoguddannelsen.
I løbet af fredag den 26. juli får 61.351 ansøgere besked om, at de er blevet optaget på en videregående uddannelse. Årets optag er dermed på samme niveau som optaget i 2022 og 2023.
Mange af tendenserne fra søgetallene den 5. juli 2024 går igen i optagetallene. Der er blandt andet en mindre stigning i optaget på STEM-uddannelserne, herunder på ingeniøruddannelserne.
Ligesom sidste år er pædagoguddannelsen den uddannelse, som kan byde velkommen til flest nye optagne. Optaget er dog faldet med 8 procent sammenlignet med optaget i 2023. Sygeplejerskeuddannelsen, som er den næststørste uddannelse, har oplevet en lille stigning i optaget på 1 procent. Der ses tilsvarende en lille stigning på socialrådgiveruddannelsen, mens optaget er faldet med 6 procent på læreruddannelsen.
På sproguddannelserne er der sket et fald på 10 procent i optaget, hvilket er en fortsættelse af det generelt faldende optag på sprogområdet de senere år. Tendensen ses både på sproguddannelser med kobling til erhvervslivet og de rene sproguddannelser, eksempelvis tysk og fransk.
Antallet af udenlandske optagne er i år steget med 114 svarende til 6 procent sammenlignet med sidste år. Størstedelen af stigningen udgøres af optagne fra lande uden for EU/EØS.
I 2024 er 9.589 kvalificerede ansøgere blevet afvist på alle deres søgte uddannelser. Det er en stigning på 8 procent sammenlignet med sidste år, hvilket svarer til 682 flere afviste ansøgere.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund siger:
– Først og fremmest et stort tillykke til de mange unge, som er blevet optaget på en videregående uddannelse. Det er fantastisk, at der igen i år er så mange, der skal i gang med at blive endnu klogere – om det så er i en forelæsningssal, et laboratorie eller under et praktikophold. Årets optag bekræfter mig dog samtidig i, at der fortsat er brug for at skabe bedre balance i vores uddannelsessystem. Selvom pædagog og sygeplejerske er de største uddannelser, er der stadig færre end tidligere, der vælger denne vej, ligesom færre bliver optaget på eksempelvis fransk eller tysk. Omvendt må uddannelsesinstitutionerne afvise kvalificerede ansøgere på uddannelser, hvor der er rift om pladserne, herunder internationale studerende. Der er med andre ord fortsat behov for uddannelsesreformer, som kan bidrage til mere uddannet arbejdskraft og bedre balance i uddannelseslandskabet.
