SAMFUNDSANALYSE: I slutningen af i den danske valgkamp anno 2026, som af mange betegnes som hektisk, kaotisk og uoverskuelig, og hvor mange endnu ikke ved, hvor de vil sætte deres kryds, hverken på parti eller kandidat, er det på høje tid til – ikke at dvæle ved spørgsmålet om hvorfor? –  men om hvordan vi, som ganske almindelige borgere i Danmark, alligevel kan få et bedre klarsyn på, hvad og hvem vi med fordel kan stemme på den 24. marts 2026. Det handler denne samfundsanalyse om.

Det ”glemte” valgtema

I mine seneste samfundsanalyser har jeg forsøgt at komme tættere på, hvordan vi som borgere kan styrke vores egen beslutningskraft til at træffe valget, ”hvor krydset skal sættes” d. 24. En beslutningskraft ud fra den enkelte borgerens egne overbevisninger, overvejelser og forestilling om et meningsfuldt liv. Ikke om de mange enkelte og usammenhængende valgtilbud, som partierne lægger frem dagligt med det ene overbud efter det andet (Ask Rostrup nævnte på Tv2 forleden, at vi nu var oppe på 86 forslag). Nej, det drejer sig om et valgtema om sammenhængende fremadrettet vision, en mere konkret retning og strategi for den kommende valgperiode i op til 4 år.

Det handler om, hvordan kan vi dreje valgdebatten henimod besvarelse af spørgsmålene: ”Hvad er egentligt meningen med livet i det danske kongeriges demokrati i dag og i fremtiden?”, og det begynder med at afklare spørgsmålet om, ”Hvordan forstår vi egentlig begrebet demokrati i en dansk kontekst?”

Som jeg skrev i seneste samfundsanalyse, så kan vi dog stadig nå at stille os selv, de politiske partier og vores politikere følgende spørgsmål:

  • Hvad er det, du giver mening i din hverdag – og hvad er det, der giver mening for dig?
  • Hvilke fællesskaber er du en del af eller ønsker at være en del af, og hvilke nye, fælles fortællinger trænger de fællesskaber til?
  • Hvilke handlinger vil du tage i dag og i dagene, der kommer, for at bidrage til et mere meningsfuldt liv – for alle dem omkring dig og for dig selv?

   ”Når du først ved, hvor du selv står og vil hen, og når du ved, hvad der giver mening for dig selv og dine nærmeste, så ved du også, hvor krydset skal sættes.”

Så langt, så godt. Og vi når måske ikke længere i denne valgkamp. Men det er vigtigt, at vi som borgere får et bedre indblik i partiernes og de enkelte opstillede folketingskandidaters bud på deres svar på de tre spørgsmål. Det vil hjælpe os godt på vej til at sætte krydset på tirsdag.

”De indre dæmoner”

Under overfladen i fortællingen om det danske demokrati ligger strømninger af, hvad jeg vil kalde for ”det danske demokratis indre dæmoner”. Vi kunne også kalde dem for ”det danske demokratis indre fjender” i modsætning til ”vores ydre fjender”, som vi ofte hellere vil tale om, men ikke ”de indre fjender” – ”De indre dæmoner”.

Ved ”det danske demokratis indre dæmoner” forstår jeg de underliggende forhold, som hæmmer os, holder os fastlåst og holder os væk fra at videreudvikle vores demokratiske samfund ud fra vores ønsker om at skabe meningsfulde liv. En fastlåsthed i lighed med det jeg tidligere har påpeget i forbindelse med kommunalvalget sidste år, hvor jeg blandt andet underbyggede det med anvendelse af Douglass C. Norths teori om stiafhængighed.

De ”indre dæmoner” er vokset frem og har udviklet sig over mange årtier. De kommer til udtryk i forskellige former for styringsmekanismer, politikker og strategier, der lag på lag og i stadig stigende grad hæmmer, tilsidesætter og dermed nedbryder de oprindelige idéer og tanker om udviklingen af den bedst mulige demokratiske styreform. De arbejder bevidst eller ubevidst ud fra forskellige ideologier og logikker og forestillinger om verden og virkeligheden.

Og hvis vi ikke tæmmer de” indre dæmoner” og leder deres utæmmede kræfter og energier i en anden retning, så fortsætter det nuværende danske demokratis deroute og overgang til en styreform, som mildes talt ikke har det samme ambitionsniveau, som vi generelt har haft for det danske samfund og fællesskab.   

Hvilke dæmoner skal vi tage fat på?

Grundlæggende har vi stadigt et fantastisk samfund i Danmark. Det er jeg helt enig i. Ifølge den seneste undersøgelse er Danmark netop vendt tilbage blandt de tre lykkeligste folk i verden, hvad det så end betyder for den enkelte dansker og det danske samfund.

Der er rigtig mange gode ting, som vi bør og skal fastholde i vores fremtidige samfund. Ting vi bør synliggøre betydningen af i vores dagligdag. Nogle demokratiske goder, rettigheder og dyder som ofte bliver taget for givet, er glemt eller druknet i samfundsudviklingens bureaukratiske hav. Disse skal revitaliseres og synliggøres aktivt. Og det er dette konstruktive fundament, som vi bør tage udgangspunkt i, og derfra håndtere ”vores indre dæmoner”.

Nogle af de indre dæmoner, som jeg umiddelbart tænker, at vi bør tage fat på, handler om:

  • Den stigende meningsløshed i samfundet
  • Magtens og Magtfuldkommenhedens sande ansigter
  • Uærlighedens og illoyalitetens snærende bånd
  • Utroværdighedens og mistillidens ødelæggende karakter
  • Forestillingen om vi/jeg alene vide – Kun én model af verden
  • Lov- og bureaukrati-epidemiens utæmmelighed

Det handler grundlæggende om, at få styr på vores fælles værdier og overbevisninger om verden omkring os, så de indre dæmoner stille og roligt visner bort i takt med, at vi italesætter, definerer og styrker vores fælles værdier og overbevisninger, og handler ud fra dem. Vores hverdagsliv og daglige adfærd bør altid afspejle vores fælles værdier og overbevisninger. Det har stor betydning for at skabe og fastholde et meningsfuldt liv.

Behovet for en ny grundlæggende demokratidebat

Jeg er overbevist om, at muligheden for at opløse og/eller i det mindste tæmme ”de indre dæmoner” ligger i at få italesat og få igangsat en ny grundlæggende debat om udviklingen af vores demokrati.

En revitalisering af den demokratiske samtale, hvor vi begynder med at redefinere, hvad vi forstår ved begrebet demokrati i dag. Dernæst en demokratisk samtale om reformulering af vores fælles værdisæt og overbevisninger. Først derefter og med det grundlag kan den demokratiske samtale gå videre med form og indhold af fremtidens demokratiske styreform og indhold.

Det er ikke noget, vi kan klare på 4 ugers hektisk valgkamp, hvor det personlige magtspil fylder alt for meget. Nej, det er noget, som vi må tage fat på i den kommende valgperiode.

Fortsat god valgkamp.