I fredags fik Youtube-samfundet i hele landet et kæmpe chok, da det store Youtube-fænomen, Albert Dyrlund, mistede livet på tragisk vis. Dyrlund døde i en ulykke i Italien, da den store internetstjerne faldt ud over en skrænt i forbindelse med, at han ville filme en video til sin YouTube-kanal.

Det sendte chokbølger på sociale medier, da han er kendt blandt unge danskere. På Instagram har han 224.000 følgere, mens han på YouTube har 168.000 abonnenter.

En af de personer, der blev chokeret og rørt af hele situationen, er Tasal Nasrat.

Den lokale 25-årige mand fra Fredericia, som til dagligt bor i Aalborg, mener, at dødsfaldet påvirkede hele det såkaldte ’’youtube community’’, og det satte en masse refleksioner i gang. Han er selv yotuber på deltid, hvor det for ham nærmere er en hobby sammenlignet med eksempelvis Albert Dyrlund, som næsten levede af at lave underholdende indhold.

Han kørte i bil, da han fik et uanmeldt opkald fra lillesøsteren, som forklarede om Albert Dyrlunds død. Tasal kom i en choktilstand, hvilket krævede en betydelig bearbejdelse af nyheden, da han ikke for så lang tid siden mødte den afdøde.

Tasal har en podcast, hvor han drøfter adskillige dilemmaer fra hverdagen, og samtidig forsøger han at blive klogere på gæsternes tankesæt og meninger på samfundsmæssige aspekter. Hans møde med Albert, der udviklede sig til at være et indslag på sociale medier, var helt ekstraordinært, og han kunne allerede efter få minutter i interaktionen fornemme, at Albert skilte sig ud.

De havde en længere snak om Alberts historie, og hvordan det er at være yotuber. Han startede nemlig i en ung alder med at formidle kreativt indhold på online-platforme, hvilket resulterede i en stor tilslutning blandt unge mennesker. Tasal husker tilbage på starten af deres første og eneste møde, hvor de skulle lave et afsnit sammen i en podcast-udsendelse, som tog en markant drejning allerede efter få minutter. Tasal erindrer en anekdote, der siger en del om, hvor speciel, den afdøde var:

– Han bad mig om at lukke øjnene i starten af udsendelsen, og derefter smed han en kage i hovedet på mig. Det viste sig, at han også selv ville lave noget indhold til sin egen kanal, og efter den hændelse kunne jeg godt fornemme, at det her ikke blev en almindelig podcast. Det gjorde det så heller ikke, da han var helt anderledes sammenlignet med de andre youtubere, jeg har interviewet.

Derudover tog han teten i interviewet og vinklede det på den måde, så vi snakkede om de, han gerne ville, siger Tasal Nasrat.

Den 25-årige YouTuber føler normalt, at han er god til at interviewe folk og have kontrol over forløbet, men lige med Albert var det noget helt andet. 

Han tog nemlig styringen og afgjorde lidt, hvilken retning, indeholdet skulle tage udgangspunkt i.

Albert var ifølge Tasal en person, der havde en kæmpe betydning for youtubere samt platformens fremmarch i landet. Nyheden gav derfor en chokeffekt hos youtuberne, da han var en af de første, som turde at lave videoer og dele sig selv med omverdenen.

– Jeg var i tvivl om, hvorvidt det var en god ide at skrive et opslag på de sociale medier, hvor man mindes ham. Mange i youtube-community havde nemlig svært ved, hvordan situationen skulle håndteres, da Albert formåede at præge mange menneskers liv. Det er en af vores egne, som vi har mistet, og det er derfor, at tabet er så stort, uddyber deltids-youtuber og fæstningsdrengen, Tasal.

Går man ind på Youtbe, så er det også iøjenfaldende, hvordan brugere af mediet har reageret på dødsfaldet. De mest sete videoer på platformen handler i øjeblikket om Albert, og derfor hersker der ingen tvivl om, hvilket stort slag, det har været for mange unge mennesker, der ugentligt fulgte med i hans indhold.

For mange blev det en form for pusterum fra hverdagen at se en person, som lavede sjovt, underholdende og uformelt indhold, hvor man ikke tog sig selv alt for seriøst.

Dertil havde den afdøde youtuber et ry for at gå ud af sin komfortzone og teste grænserne. Det betyder også, at man til tider går på kompromis med sikkerheden, og her opfordrer Tasal til, at man lige tænker sig en ekstra gang om, hvorvidt det er god ide. 

Han har nemlig selv oplevet at lave videoer, hvor det var ved at gå galt, da en mand under optagelser, truede ham med vold.

For Alberts vedkommende endte hans liv, imens han lavede noget af det, han holdt allermest af, nemlig YouTube. 

Tasal mener, at det er en øjenåbner for ham selv og andre youtubere, at man skal passe på sig selv om yotuber og ikke udsætte sig selv for situationer, som kan ende meget galt.

– For nogle af os er hans dødsfald blevet en form for lærestreg. Alt, hvad vi laver både som yotubere og ikke mindst som mennesker, har konsekvenser. Der skal vi være gode til at kende grænserne og passe på hinanden, da man aldrig er garanteret livet, runder han af med udtrykke, mens han i samme ombæring sender tanker og medfølelse til Abert Dyrlunds familie og venner.