Det havde været et roligt døgn i Trekantområdet, hvor der ingen sager er på dagens døgnrapport fra nabobyerne, mens der var to hændelser i Fredericia. 

Vicepolitikommisær, Finn Ellesgaard, kunne fortælle om et tyveri i en personbil på Vesterbrogade klokken 01.30.

Det var en 23-årig ung mand, som kørte på et el-løbehjul, hvilket også var transportsmidlet, efter at han havde brudt ind i en personbil og taget nogle værdier.

Politiet formåede dog at fange den unge mand, der ikke er bosiddende i fæstningsbyen, på fersk gerning. Han blev sigtet på stedet, og de stjålne værdier blev afleveret tilbage. 

Den anden hændelse er også et tyveri, hvilket skete en halv time før ovenstående hændelse.
Det var smykker og parfumer, som blev stjålet fra en lejlighed på Prangervej.

Gerningsmanden er angiveligt kommet ind igennem en bagdør, men ellers har politiet ikke de store spor at gå ud fra.