Fredericias gader var fyldt til bristepunktet fredag aften, da Sommerrock løb af stablen. Dagen igennem har der været mange mennesker i byens gader, men da aftentimerne begyndte at indtræffe, med Tobias Rahim som højdepunktet, blev gaderne fyldt helt op. Vi har her samlet et stort galleri.

Allerede da butikkerne slog dørene op fredag formiddag var gang i gadebilledet. Hos Karma By Juul kunne AVISENs udsendte se den ene kunde efter den anden gå ind i butikken, da vi talte med indehaver Jan Juul, som havde store omsætningsmæssige forventninger til dagen.

– Det er helt klart en top-3 dag på omsætningen. Det er en stor omsætningsdag, hvor vi sælger gode tilbud, men også nye varer, fortalte Jan Juul.

Også i Midtpunktet var der gang i den formiddagstimerne. Butikscheferne fra Kop & Kande og Fredericia Isenkram, Finn Engbjerg og Daniel Huusmann, stod udenfor og delte rundstykker, kage og kaffe ud på Midtpunktets regning. 

Som dagen skred frem steg temperaturen, og i forvejen havde var der velbesøgt, og det gode vejr gjorde bestemt ikke, at der kom færre mennesker, tværtimod. Koncerterne i centrum startede klokken 15:30, og fra især 17-tiden begyndte folk at indfinde sig i området omkring Rådhuspladsen, hvor den store scene var placeret. Klokken 17:30 gik Dodo & The Dodos på, og det trak mange mennesker til, og den fik endnu et nøk op, da Tobias Rahim gik på scenen.

Til at runde det hele af på Rådhuspladsen var det de velkendte Midt om natten med Kim Larsen-klassikerne, og i Gothersgade Syd fik de altid populære Padlock Chain fyret op for festen.

Se her er stort galleri: