En ældre dame oplevede i sin lejlighed torsdag på Kongebrogade i Kolding et mærkværdigt tricktyveri. Så mærkværdigt, at Sydøstjyllands Politi aldrig har set et ligende tricktyveri før.
– Klokken 16 banker det på den ældre dames dør, da hun åbner døren, står en kvinde af sydeuropæisk udseende. Kvinden er beskrives som værende cirka 170-75 cm høj og spinkel af bygning. Hun var iført i en sort jakke med en sort taske på ryggen, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Ole Eckholdt.
Tricktyven introducerer sig selv som den ældre dames nye nabo, med småkager i hånden og en speciel accent.
Den ældre dame inviterer tyven indenfor. Da den ældre dame tager en skål frem til småkagerne, insisterer kvinden på at få sine småkager i en anden skål, og hun beder den ældre dame om at finde en ny frem. Den ældre dame når knap nok at åbne skabet, før hun vender sig om, imens er kvinden sluppet af sted med både smykker og kontanter.
Har du oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på 114.