Skal Claus Hjort-Frederiksen for retten? Det mener Rigsadvokaten, der har indstillet, at det mangeårige medlem af Folketinget og tidligere minister, skal stilles for en dommer anklaget for landsforræderi. Det lyder voldsomt – og det er det også. Det er blevet meget politisk og sætter spørgsmålstegn ved centrale del af demokratiet.
Medlemmer af Folketinget kan ikke tiltales eller fængsles, uden Folketinget har givet sit samtykke, hvilket fremgår af grundlovens § 57. Beskyttelsen gælder alene mod tiltalerejsning, det vil sige, at anklagemyndighedens beslutning om, at der ved en domstol skal rejses en straffesag med henblik på at placere ansvar for et strafbart forhold.
Folketingets samtykke skal derfor ikke indhentes ved politimæssige eller retslige undersøgelser, private søgsmål, det offentliges anlæggelse af en erstatningssag mod et folketingsmedlem eller pålæggelse af administrative bøder. Hvis en sag kan afsluttes med et bødeforelæg, skal Folketingets samtykke heller ikke indhentes.
Justitsministeriet har udsendt en pressemeddelelse, hvori det fremgår, at Rigsadvokaten ønsker at tiltalte Claus Hjort Frederiksen efter straffelovens §109, paragraffen for landsforræderi. Det er en paragraf som også den tidligere FE-chef, Lars Findsen, er tiltalt for. Det formodes, at de begge er sigtet for at lække hemmelige informationer til pressen, Lars Findsen lidt i det skjulte og Claus Hjort Frederiksen på live-TV.
Rigsadvokaten leder anklagemyndigheden strafferetligt, administrativt og udviklingsmæssigt. Rigsadvokaten fører straffesager ved Højesteret og Den Særlige Klageret – og varetager anklagemyndighedens opgaver i forhold til Justitsministeriet, Folketinget og øvrige overordnede myndigheder samt deltager i internationalt samarbejde. Det er altså Rigsadvokaten, som hører under Justitsministeriet ressortområde, der skal vurdere om der kan rejses en sag mod medlemmer af Folketinget.
Rigsadvokaten som værktøj for regeringen?
Magtens tredeling er noget af det helligste i Danmark. Det er bestemt i grundlovens § 3, at magten skal deles i tre: (1) den lovgivende magt (Folketinget og regeringen i forening), (2) den udøvende magt (regeringen), og (3) den dømmende magt (domstolene). Det er med grundloven i hånden, når partier i Folketinget skal tage stilling til at ophæve Claus Hjort Frederiksens immunitet. For det er jo op til domstolene i Danmark at beslutte, hvorvidt Claus Hjort Frederiksen har gjort sig skyldig i landsforræderi. Rigsadvokaten har tidligere udtalt til Politiken, at han fører regeringens ønsker ud i livet, men at det jo samtidig ikke er ham der dømmer.
Lige nu bliver sagen meget politiseret. For bliver Rigsadvokaten brugt som et redskab for regeringen? Hovedpersonen selv, Claus Hjort Frederiksen, er ikke i tvivl om, at der er politiske motiver bag.
– Der er ikke noget, som overrasker mig længere med den her regering, Danmark har. Jeg mener ikke, at jeg har sagt noget, som ikke allerede var sagt i offentligheden, lyder det fra Claus Hjort Frederiksen, der fortsætter:
– Jeg synes, det er meget sigende, at jeg har kritiseret regeringen i den her sag, og så bliver jeg efterfølgende sigtet for landsforræderi af regeringen.
Justitsministeren indkalder til møder – og bliver afvist
Den nyudnævnte justitsminister, Mattias Tesfaye, har indkaldt Folketingets partiledere til møde omkring sagen med Claus Hjort Frederiksen. Her er det ikke alle medlemmer af Folketinget, der kan få indsigt i sagen, fordi den er så fortrolig, lyder det.
– Men jeg kan sige, at det kommer ikke til at være sådan, at Folketingets 179 medlemmer får indsigt i sagen, for det er meget klassificerede oplysninger, siger Mattias Tesfaye til DR.
Det er helt nyt, at Folketinget skal tage stilling til så vigtig en sag uden at have en chance for at vide, hvad der er op og ned. Folketingsmedlemmer er per definition alene bundet af deres egen samvittighed og ikke af partitilhørsforhold. Det princip gør man op med i denne sag, hvor det kun er de ganske få udvalgte, der får indsigt i sagen, selvfølgelig med krav om ikke at viderebringe informationerne. Det gør det unægteligt meget svært for medlemmerne af Folketinget, at træffe en beslutning på et oplyst grundlag.
Men selvom der er mulighed for at få indsigt i sagen, så har Nye Borgerlige ikke tænkt sig at møde op – ej heller at stemme for at sende Claus Hjort Frederiksen for retten.
– Jeg kommer til at meddele justitsministeren, at Nye Borgerlige ikke stemmer for at ophæve Claus Hjorts immunitet, og at vi heller ikke kommer til at deltage i den fortrolige orientering om sagen, siger Pernille Vermund til Jyllands-Posten.
Støttepartiet Enhedslisten er også meget kritiske omkring fremgangsmåden, men har alligevel valgt at takke ja til et møde med Tesfaye.
– For mig handler denne sag ikke så meget om Claus Hjort men om princippet i, at der bør være åbenhed i sager som denne. Der er en grund til, at vi politikere har principper om parlamentarisk immunitet, siger Mai Villadsen til TV2.
– Immunitetsbestemmelserne er der for, at vi som politikere kan være sikret, at der ikke er et flertal, der forfølger et mindretal. Det er ikke det, jeg beskylder nogen for. Jeg har både tillid til retsvæsenet og regeringen i den her sag, men for os er det simpelthen principielt, fortsætter hun.
Søren Pape Poulsen har også været på besøg i Justitsministeriet. Han melder, at han har en meget klar holdning til sagen, men at den holdning ikke kommer til udtryk før efter et gruppemøde hos Konservative.
– Hvis alle folketingsmedlemmer skal kunne vide alt i en tiltale, så vil det jo betyde, at hvis jeg i morgen fortalte alt, hvad jeg har fået at vide fortroligt som justitsminister, så vil jeg være beskyttet. Det skal vi da have en diskussion om, om det er sådan, Folketinget skal arbejde? Skal vi folketingsmedlemmer have det helt særlige privilegie at kunne sikre sig, at man ikke kommer for en retssag?, lød det spørgende fra Søren Pape Poulsen efter hans besøg hos Tesfaye.
Venstres Sophie Løhde mener ikke, at det her er et demokrati værdigt.
