Eftersom Middelfart Kommune satser stort på at blive førende på en grøn omstilling, arbejder arrangørerne bag Rock under Broen aktivt på at få skabt den mest bæredygtige festival muligt. Middelfart er kåret som Europas mest bæredygtige område i 2022, og det mener formand for Rock under Broen, Bent Frandsen, har stor betydning.

– Det forpligter jo når man skal afvikle en festival over 2 dage med sammenlagt 40.000 gæster på et område som det, vi bruger. Bestyrelsen har været helt klar over at det er et stort område. Så vi har tilføjet et nyt bestyrelsesmedlem, Lykke Henriksen, der er sat på opgaven med at skabe den bedst mulige bæredygtighed for Rock under Broen, fortæller Bent Frandsen

Man er i bestyrelsen bevidst om at det ikke er muligt at få alle tiltag på plads i 2022, men det forventes at man er i mål med opgaven i 2024. Allerede i år er der dog markante forbedringer til gavn for miljøet, og der er ingen tvivl om, at man gør en indsats. Således sælges al øl og spiritus i genanvendelige bægre og kander, der vaskes løbende. Alt affald sorteres i de rigtige beholdere. De 400 toiletter er vaccum toiletter, så man kan sikre det lavest mulige vand forbrug. Og så er alle lamper led belysning. Men strøm er generelt et problem, man har svært ved at komme udenom, forklarer Frandsen:

– Vi ved godt der bruges meget strøm til scene show, lyd og lys. Men det er jo en del af oplevelsen, når man går til en koncert. Men vores generator kommer til at leverer strøm på det mest co2 venlige diesel man kan købe som GTL fra Shell. Så vi gør, hvad vi kan.

I det omfang det er muligt vil man i 2022 benytte nedbrydelige materialer til mad servering i salgsboderne. Her er det i øjeblikket en svær opgave at finde produkter, der er gode nok. Specielt er det sådan, at man vil bruge sugerør af plast, fordi det lige nu er det eneste på markedet, der duer.

– Co2 aftrykket i plast er kun 2,3 milligram. Et papsugerør vil udlede 5 gange så meget co2 under produktionen end plastiksugerør. Men vi har sat os selv det mål, at der skal findes alternative produkter i 2023, der er bio nedbrydelige. Derudover er der selvfølgelig forbruget af metal dåser eller plastflasker til kildevand. Men det sendes til genbrug. 95 % af vores øl leveres fra ståltanke, og 90% af alt alkohol leveres i 1000 liters ståltanke, så vi dermed undgår at bruge plast fustager, understreger Bent Frandsen.

Samlet set er man tilfreds med de tiltag, man har kunnet nå i 2022, og samtidig er glæder man sig enormt meget over endelig at komme til at afholde Rock under Broen:

– Vi glæder vi os helt vildt til at komme på græs igen. Vi er nu ved at være så langt fremme i vores forberedelser, at vi har styr på alle vores frivillige hjælpere. Dem skylder vi et kæmpe og stort tak for deres indsats. Så nu glæder vi os til at kunne skabe overskud som kan udbetales til de foreninger, der gør en forskel. Derudover kan vi yde et tiltrængt overskud til MG&BK, der gør et stort arbejde for blandt andet ungdommen i Middelfart. Så vi glæder os så meget til at se jer, og så ses vi til årets fest!, slutter Bent Frandsen.