Amerikanerne har i flere uger fortalt om en handleplan fra Vladimir Putin, en handleplan der også inkluderede en invasion af Ukraine. Dette til trods var der ikke mange politikere, der troede på, at Putin ville tage det militære skridt. Men det gjorde han.
Vladimir Putin har i hele hans tid som leder af Rusland været en tikkende bombe. Til tider har han holdt vesten nær, til andre tider har han vist en mere voldsom side. Statsminister Mette Frederiksen kaldte det på torsdagens pressemøde for ”Putins sande ansigt”, at vi nu ser ind i en krig mellem Rusland og Ukraine. Det er ikke første gang, at Putin vælger at tage militaristiske skridt. Men det er første gang, han møder så stærk modstand fra vesten. Men var den modstand stærk nok inden invasionen af Ukraine? Det spørgsmål vil Mette Frederiksen ikke forholde sig særligt konkret til. I stedet forklarer hun på et pressemøde i spejlsalen, at man fra dansk side er klar til at lave omfattende sanktioner imod Rusland.
Amerikanerne har i flere uger været forberedt på, at der ville komme en væbnet invasion af Ukraine. Invasionen har i skrivende stund nået udkanten af hovedstaden i Ukraine, Kiev, ligesom det forlyder, at russerne vil sende faldskærmstropper ned i Tjernobyl. Det er en krig, hvor misinformation og propaganda fylder meget. På den ene side er der pro-russiske medier, der deler en opfattelse af krigen, en opfattelse, hvor vesten er de onde og Putin forsøger at stoppe folkemord og nazisme. På den anden side står vestlige medier og rapporterer om russiske kampvogne, der uprovokeret er trillet over grænsen til Ukraine.
Det er svært at vurdere, hvilke informationer, der er valide. Udenrigsministeren har slået helt fast, at Danmark anser det her som Ruslands ansvar og som en handling udelukkende forårsaget af Putin, ikke på baggrund af andre faktorer. Statsministeren understregede, at man ikke anser Putin og Ruslands angreb på Ukraine som en spontan handling, men som en planlagt og overlagt handling begået mod Ukraine.
Krisetid betyder oplysning af borgerne
En af måderne at undgå frygt og intern krise er information. Det er efterhånden en spidskompetence for Statsministeriet at stille op til pressemøde i Spejlsalen, for siden starten af 2020 har der ikke rigtigt været pause i pressemøderne her. Først var der en coronakrise, der pressede det danske samfund til det yderste, og lige som vi troede, det var slut med pressemøder og krise, så kom krisen i Ukraine. Udenrigsminister Jeppe Kofod nåede på en enkelt dag at holde to doorstep briefiner til pressen og et pressemøde i Spejlsalen med sine ministerkollegaer. Statsministeren tonede atter frem på danskernes skærme, samlede pressen og kom ud med sit budskab på live fjernsyn. Det er en modus, vi har set før. Pressen var massivt til stede, der var knapt en ledig stol i Spejlsalen. Alle lyttede interesserede – og som vi har set det før, så var statsministeren ikke meget for at svare på spørgsmålene fra journalisterne. Under coronakrisen blev der fra mediestanden udtrykt kritik for, at hver journalist kun måtte stille et enkelt spørgsmål. Det blev der rettet op på – men den læring har statsministeren tydeligvis ikke taget med sig, til store frustrationer ved flere medier.
Information er godt. Information er med til at bringe sandheden frem og skyde fake news og misinformation ned. Derfor giver det god mening, at man fra regeringens side ønsker at orientere befolkningen om, hvad der foregår. Udfordringen er bare, at man informerer rigtig meget, men uden rigtigt at informere. Der bliver talt i store vendinger og store ord. Der bliver nævnt et par konkrete tiltag, men de tiltag der skal til for at stoppe krigen, vil man ikke gå ind på. De ting der handler om flygtningestrømme som følge af krigen var statsministeren åben for, lige indtil der blev stillet spørgsmålstegn ved den politik der ellers er lagt for dagen på det område fra regeringens side. Sågar valgte statsministeren ikke at svare på et spørgsmål fra en journalist der spurgte ind til hvorvidt det er regeringens politik, at de ukrainske flygtninge skal sendes til en lejr i Rwanda, som regeringen arbejder for. Her blev han skudt helt til hjørne uden noget svar.
Informationerne kan blive for mange. Og det kan blive for magtfuldkomment. Hele Danmarks pressekorps var samlet i Spejlsalen. Alle medier mødte frem, for det er historisk. Men endnu engang blev medierne i vid udstrækning taget som gidsler i Mette Frederiksens strategi om at fremstå som en stærk leder. Og det gør hun. Hun står sikkert og bringer sine budskaber frem. Hendes tale sidder i skabet. Som altid. Men viljen til at svare på spørgsmål er ikkeeksisterende. Derfor er det svært for medierne at få de relevante historier ud til danskerne. Åbenhed og information er rigtig godt. Det er forhåbentlig også statsministerens holdning. Informationerne kommer frem til danskerne, men kun de informationer som regeringen ønsker ude. Det er ikke holdbart.
