Enhedslistens top sætter partifælle, Christian Juhl på plads efter Ukraine-udtalelser, hvor han siger, at Ukraine selv bærer en del af skylden for Ruslands invasion af landet. Putin er krigsforbryder, slår Mai Villadsen fast.

Enhedslistens politiske ordfører Mai Villadsen (Ø) skriver på Twitter, at hun er uenig med folketingsmedlem Christian Juhl (Ø) og de udtalelser, han er kommet med til Jyllands-Posten om, at Ukraine selv bærer en del af ansvaret for Ruslands invasion af landet.

Hun skriver:

– Jeg er uenig med Christian Juhls udtalelser og analyse. Lad mig slå fast: Putin er en krigsforbryder, som har valgt en modbydelig invasion. Et overgreb på ukrainerne, er alene Putins ansvar. Det skal fordømmes og sanktioneres på den hårdeste måde. Det er Enhedslistens politik.