Wetche Bageri havde sidste åbningsdag i lørdags, og søndag overtog P.A. Andersen & Sønner bageriet, som de nu er igang med at istandsætte.

På Facebook oplyser P.A. Andersen & Sønner, at de har stor respekt for det arbejde Bjarne Wetche har leveret igennem mange år, og at det er deres håb, at de kan drive bageriet videre med samme succes som Bjarne.

– Vi har brugt de sidste par dage på at shine butikken lidt op, således den står klar til jer, kære kunder og samarbejdspartnere, mandag d. 9/8 med en helt ny butiksindretning, ny facade, et helt nyt look, nyt sortiment og en masse ekstraordinært gode åbningstilbud, oplyser P.A. Andersen & Sønner.