Den 35-årige koldingenser, Christian Rabjerg Madsen, er blevet udpeget som Socialdemokratiets nye politiske ordfører. Han skal nu stå i spidsen for partiet, når store reformer skal præsenteres og når det brænder på. En opgave, som han glæder sig til.

Det var en meget stolt og tilfreds, Christian Rabjerg Madsen, som kunne fortælle om sit nye ordførerskab – et politisk ordførerskab, der er en slags alt-mulig-mands-job for regeringspartiet, Socialdemokratiet.

Christian Rabjerg Madsen (A) er ny ordfører.

– Jeg er først og fremmest meget glad for opbakningen fra mine kolleger i S-gruppen. Det er udtryk for tillid, så jeg glad og stolt. Jeg glæder mig til at gå til opgaven, og vil forsøge at løse den på bedst mulig vis, siger Rabjerg Madsen.

Han var blandt kandidaterne til en ministerpost ifølge eksperter, men den snak tager Christian Rabjerg Madsen roligt.

– Hvem medierne den ene uge efter den anden vurderer til at blive minister, skal man som politiker holde sig lidt på afstand af. Jeg har fået en meget spændende og stor opgave, som jeg glæder mig til at løse, og hvordan det eventuelt påvirker fremtiden, må vi se. Jeg tager en opgave ad gangen, og løser opgaverne, som jeg er blevet stillet af gruppen efter bedste evne, fortæller han.

Klar til verbale hug

Ordførerrollen føler Christian Rabjerg Madsen sig klar til, han har tidligere vikarieret på posten, og er klar til at kæmpe for de socialdemokratiske værdier, men der var også plads til hilsner fra erfarne kolleger.

[bsa_pro_ad_space id=32] [bsa_pro_ad_space id=7]

– Jeg fik en SMS-hilsen fra Sophie Løhde (V), der skrev tillykke med tjansen som alt-mulig-mand. Hun har jo prøvet opgaven gennem længer tid, så hun ved jo, hvad det handler om. Jeg synes, at titlen er meget rammende. Man bliver sat til lidt af hvert og spiller på en emnemæssig bred gren, i forhold til, når man er fagordfører, men det gør kun ordførerposten sjov og fagligt udfordrende, siger han.

En politisk ordfører skal ofte stå model til journalisters trælse spørgsmål, til kollegernes angreb og stå på mål for partiets målsætning. En opgave, der sender ordføreren i ilden.

– Jeg er helt med på, at opgaven også er en opgave, hvor man kommer ilden, og hvor man får nogle verbale hug og en gang mellem er i intense debatter, men det tager jeg meget afslappet. Jeg er ikke lavet af glas, så det skal nok. Jeg har også fået hug som finansordfører, og så har jeg altså også vikarieret i en længere periode. Den del af jobbet, som kan være lidt mere konfronterende, føler jeg mig godt klædt på til, selvom jeg ved, at det er en opgave, hvor man er i et krydsfelt og i kamp løbende, fortæller han.

Reformer er en stor del af politik anno 2022

Et af de store emner i disse måneder er manglen på arbejdskraft og for Socialdemokratiet har det budt på flere brud med partiets tidligere udmeldinger. Sådan ser Rabjerg det dog ikke helt. Han mener, at Socialdemokratiet gør det nødvendige for, at virksomhederne kan opnå de bedste resultater, samtidig er han glad for, at partiet kommer med så mange reformudspil.

– Jeg ser sådan på, at når vi vælger at gå til stålet angående reformer, så er det fordi, det er der, hvor politik bliver rigtigt sjovt. Jeg ved godt, at en avis skal fyldes dag efter dag, hvilket betyder, at dagsordnerne ændres hurtigt, men mit hjerte slår ekstra hurtigt, når man laver større strukturelle ændringer, der i sidste ende ændrer samfundet til det bedre, fortæller Rabjerg Madsen.

Han peger selv på Arne-pensionen, de store investeringer i den offentlige sektor som succeser i de senere år.

– Vi har vedtaget flere reformer, der gør det bedre for både ældre, børn og unge. Vi har arbejdet med CO2-afgifter og andre ændringer, der måske ikke gør en forskel i aviserne i morgen, men om 5-10 år ændrer samfundet, det gør for mig i politik, kampen værd. Det er på den lange bane, at vi skal ændre samfundet, derfor jeg glad for de reformer, vi står bag, siger han.

Hvad med den aktuelle mangel på arbejdskraft?

– Vi oplever den stærkeste økonomiske situation i mange år, beskæftigelsen er høj, arbejdsløsheden har ikke været lavere i 13 år. Vores vækst er tilbage på den kurs, hvor den var før corona. Vi er kommet stærkt igennem krisen, og ja vi står med nogle problemer, som skal løses, men det er luksusproblemer i forhold til, hvis økonomien var svag. Vi skal arbejde på at få dem, der står udenfor arbejdsmarkedet i Danmark i arbejde først. Det gælder både de unge mennesker, men også seniorer, kontanthjælpsmodtagere og de langtidsledige, og det arbejde er godt i gang, men vi må konstatere, at de hjemlige reserver ikke kan løse det hele lige nu. Derfor har vi åbnet op for at sænke beløbsgrænsen i en midlertidig periode for udenlandsk arbejdskraft, siger Rabjerg.

Men er det ikke imod de meldinger, I tidligere er kommet med, inklusiv jeres egen minister på områdets ord, Mattias Tesfaye?

Nej, det er rettidigt omhu. Løsningen, vi præsenterer, skal være med til at finansiere velfærdssamfundet i fremtiden. Det billede som Dansk Folkeparti og andre tegner, giver ikke et retvisende billede af virkeligheden. Vi ønsker denne løsning i en afgrænset periode på fem år – og ja, det kan være filippinere og andre nationaliteter, der hjælper, men det skal være med fokus på danske løn- og arbejdsvilkår på en god og kontrolleret måde. Jeg mener også, at det er det rigtige, vi gør i en tid, hvor danske virksomheder må sige nej til ordrer, svarer den politiske ordfører.

To andre aktuelle emner på den politiske dagsorden lige nu er medieudspillet fra regeringen og sundhedsudspillet. Hvordan forholder du dig til disse dagsordner, først medieudspillet, hvor I ønsker at tage internationale virksomheders penge og give til de gamle medier, filmpuljer og kulturliv, er det overhovedet muligt?

– Vi tror på, at det er muligt. Vi mener, at de store streamingtjenester skal bidrage. De tjener store penge i Danmark og har store aktiviteter, så jeg synes, det er rimeligt, at de bidrager, mener ordføreren.

Men er det ikke en forældet tankegang, at I som politikere skal prøve at styre en udvikling blandt befolkningen retur til den gamle verden?

– Jeg tror på og ser eksempelvis gode debatter på de sociale medier, men jeg ser også det modsatte. Vi har et behov for at styrke de lokale medier, så vi kan få mulighed for at skabe godt indhold. Jeg er overbevist om, at der er efterspørgsel efter dette. I mit eget virke oplever jeg, at når jeg som politiker optræder i en lokalavis, så spørger folk mig til emnet, når jeg dagen efter går en tur i Kolding, og det er en anden respons end, hvis jeg har sagt noget på de sociale medier. Med andre ord synes mange mennesker, at lokale forhold er virkelig vigtige, fortæller han og uddyber:

– Jeg ved godt, at globaliseringen og hele verden er åben, men langt de fleste mennesker lever et liv, hvor vi er aktive i lokalsamfundet, bruger gågaden og er forpligtet i et fællesskab. Det kræver gode lokaljournalistiske vilkår, og her kan de lokale medier noget andet. Jeg kan som socialdemokrat fint se os prøve at ændre markedsudviklingen. Det ligger mig fjernt som socialdemokrat at acceptere, at markedskræfterne bringer os et andet og dårligere sted hen. Den udvikling vil jeg ikke acceptere, jeg tror på, at de lokale medier, vi her taler om, er noget befolkningen har brug for og bruger. Jeg ved også, at de er i en hård konkurrencesituation, hvor markedet går en anden vej, særligt på annoncesalget. Derfor er det godt, at vi med politiske valg sikrer, at der er andre muligheder for at kunne gå imod markedsudviklingen. Det står jeg gerne på mål for, det er kernen i at være socialdemokrat.

Men er det ikke at påvirke et privat marked, hvor andre digitale netmedier stormer frem med mange læsere, at I så støtter den gamle avisbranche med millioner af skattekroner, imens de nye medier kan kæmpe om små beløb?

– Det er ikke enten eller. Vi skal stadig have et mediemarked, hvor innovationen og ideer kan spire. Et marked, hvor nye medier kan skyde frem. Det vigtigste for mig at styrke lokaljournalistikken, slår Rabjerg Madsen fast.

Et andet større emne; sundhedsudspillet med nærhospitaler, er det ikke at gå imod den tidligere kurs i skiftende regeringers sundhedspolitik?

–  Helt generelt er det afgørende for mange lokalområder i landet, at man har adgang til velfærdssamfundets institutioner. Vi har gennem mange år set en centralisering af politi, retsvæsen, forsvar, uddannelser og sundhed. Det er en meget betydelig centralisering. Meget er positivt, men ikke alt er hensigtsmæssigt. Vi har nu sat os for at rykke tingene den anden vej. Det ser vi på sundhedsområdet, men også på uddannelsesområdet. Det er vigtigt, at hele landet oplever, at man har adgang til velfærdssamfundets goder. Det er selvfølgelig vigtigt, at vi har specialafdelinger med specialister i større byer. Den skal slags skal bestå, og der skal være en balance. Det er gået for langt nu med centraliseringen og det vil vi ændre med reformer og udspil på eksempelvis sundheds- og uddannelsesområdet, slutter Christian Rabjerg Madsen.

[bsa_pro_ad_space id=6]