Nye Borgerlige fremlagde i sidste uge en plan, som skal stadfæste borgerligheden i dansk politik.
Formanden for partiet, Pernille Vermund, lægger op til i en omfattende plan, at skatten skal sænkes med over 100 millarder kroner på alt fra arbejde til biler, aktier, arv og virksomheder, mens den offentlige sektor skal gøre væsentlig mindre. Forslaget lyder nemlig på, at der skal være 100.000 færre ansatte, hvilket er afgørende for at muliggøre partiets plan om at sænke skatten.
– For os handler det ikke om, hvor meget indflydelse vi har, men om, at der er brug for en borgerlig værdikamp og et opgør med den socialdemokratiske tankegang, som de borgerlige har ladet sig lulle ind i, har Pernille Vermund udtalt til Berlingske.
Hos Nye Borgerlige er der gennemtænkt en dagsorden, hvor man vil forsøge at indføre et skattefradrag, hvis du vælger at gå derhjemme og passe dine børn. Derudover vil man mindske afgiften på indtagelsesnydelser såsom chokolade, is, kaffe, øl og spiritus. Herudover ønsker partiet, at ulandsbistanden afskaffes, mens man nedlægger Danmarks Radio, som vi kender det.
Ovenstående er nogle af tankerne i det store reformprogram frem mod 2035, som partiet offentliggjorde på et pressemøde i sidste uge.
Pernille Vermund og resten af partiet ønsker at nytænke det Danmark, som vi kender i dag. Helt grundlæggende er præmissen bag forslagene, at danskerne bliver mere frie, kan tilrettelægge deres liv uden statens indflydelse samt blive et rigere land.
Ifølge den liberale tænketank, CEPOS, som har regnet på udspillet, vil det føre til, at 83.000 flere vil være i job i 2035, og at samfundskagen, det såkaldte BNP, vil være 80 milliarder kroner større, end der lige nu er udsigt til.
Formanden i partiet har flere gange udtalt, at hun mener, at der er brug for en stærk stemme på højrefløjen, og det argumenterer hun for, at Nye Borgerlige kan bidrage med. I den forbindelse har hun et centralt fokus på den økonomiske politik, som hun i samme ombæring mener, at Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, mangler ambitioner i den økonomiske politik. Her indikerer hun, at formanden skal bevæge sig mere i en borgerlig retning, når man ikke er tilhænger af en stor offentlig sektor og et højt skattetryk. Det vil dog ikke være noget, som partiet ser på som et ultimatum for at pege på Ellemann-Jensen som kommende statsminister, men ifølge Vermund forventer man, at en borgerlig regering fører borgerlig politik.
– Hvis vi vender tilbage til et samfund, der i højere grad er bygget på borgerlige værdier, så er min påstand, at vi i højere grad vil se et stærkt civilsamfund og mennesker, der hjælper hinanden, siger Pernille Vermund og uddyber:
– Det med at tro, at vi kan deponere vores sociale ansvar i en skattebillet, fungerer ikke økonomisk, det fungerer ikke socialt – og jeg tror faktisk også, det gør vores fællesskab dårligere.
Det er ikke alle, som er positive over for partiets 2035-plan. Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, udtaler til Berlingske, at Nye Borgerliges økonomiske plan vil bevæge Danmark i en retning, hvor borgerne i langt højere grad må klare sig selv, hvilket vil skabe sociale spændinger og ulighed.
Der er derfor lagt op til en interessant diskussion, når Folketinget åbner op til efteråret, i forhold til, hvorvidt andre partier abonnerer på politiske mærkesager, der kan være skelsættende for det kommende folketingsvalg om senest to år.
