Der var ikke overladt noget til tilfældighederne, da der mandag formiddag skulle skiftes ud i ministerbilerne og på ministerkontorerne. Ligeså hurtigt som de kom ind til H.M. Dronningen, ligeså hurtigt var de ude igen. Særligt var der store smil hos Christian Rabjerg Madsen, regeringens nyeste medlem.

Lige omkring klokken 10:00 trillede en karavane af flotte biler ind over Amalienborg Slotsplads. Der var ikke noget hemmelighedskræmmeri omkring, hvem der sad i bilerne, som det ellers tidligere har været tilfældet. Men det hele har været timet og tilrettelagt. Dels har statsministeren i flere dage kendt til Nick Hækkerups ønske om at trække sig, og dels handlede det mest af alt om at komme hurtigt videre.

Det er et meget ubelejligt skifte, som Mette Frederiksen har været tvunget til at lave. Nick Hækkerup var en af de klart tungeste ministre, en af dem, som enhver statsminister gerne vil have på sit hold. Han er politisk nørd. Han er kendt for sit hårde arbejde – og så har han en enorm viden på justitsområdet. Ja sågar har han undervist den nuværende departementschef. Så det var altså en af de mest afgørende brikker for statsministeren, der pludseligt valgte at sige stop.

Erstatningen lå ikke lige for

Nick Hækkerup har stillet et par store sko ude foran justitsministeriet. Af alle ministre, så kunne det næppe være en værre minister at undvære. Der er kun ganske få ministre i regeringen, der har den erfaring og samtidig den store støtte fra politiske modstandere, som Nick Hækkerup har haft.

Dertil kommer, at regeringen ikke består af mange med stor erfaring. Justitsministeriet er et ressortområde, der forudsætter en stor erfaring, for det er på ingen på ligetil.

Derfor kommer det også som en overraskelse, at det bliver Mattias Tesfaye, der går direkte ind og tager den post som justitsminister. Han har tidligere været meget kritisk omkring akademikere – og det står noget i kontrast til et ministerium, der jo stort set kun består af jurister.

Den afgående minister sagde endda med et glimt i øjet, at ”der er mange gode folk her i ministeriet. Også dem der ikke er jurister”.

Fordelen for Tesfaye er, at der i Udlændinge- og Integrationsministeriet også er meget lovarbejde og meget jura, der skal tages i betragtning. Så han er ikke helt uden chance, men det er uden tvivl den af de tre ministre i rokaden, der nu står overfor den største opgave.

Degradering af Dybvad

Chefideologen hos Socialdemokratiet, Kaare Dybvad, må nu slippe tøjlerne for sit store projekt for Danmark. Hans ideologiske kamp for et mere sammenhængende Danmark, hans ideologiske kamp for blandede boligområder, for udflytning af uddannelser og meget andet når nu til en ende.

I stedet for de store ideologiske slag skal han nu trække sig noget mere i baggrunden, for regeringen har meldt meget klart ud, at udlændingeområdet er et område, man taler ned. Det skal ikke handle om at lave overskrifter, tværtimod. Der er ikke plads til de mange ideologiske projekter, som Dybvad har sat i søen.

Hvad der ligger bag det, som formentlig er en degradering, vides ikke. Skal man tage de positive briller på for Dybvad, så skulle det være fordi flygtningepolitik har det med at fylde meget, når der er valg. Men der er intet der tyder på, at det kommer til at være tilfældet. Tværtimod er flygtningedebatten lige nu mere modsat end, den har været i mange år.

Politisk ordfører betyder snarlig minister

Den nye mand i regeringen er Christian Rabjerg Madsen, der er valgt i Kolding. Han har været politisk ordfører siden den seneste rokade – og som der har været præcedens for, så bliver den politiske ordfører hentet ind som minister, så snart der er behov for et nyt ansigt i regeringen.

Christian Rabjerg får en stor opgave for, når han sætter sig til rette i kontorstolen, men samtidig er det en opgave, han i forvejen kender til. Han har været med til at forhandle kommunal udligning, en reform han lavede i et meget tæt samarbejde med netop Indenrigs- og Boligministeriet.