Vækst bliver af mange, særligt politikere, beskrevet som den hellige gral. Op til flere lejligheder har skiftende statsministre brugt en stigende vækst i den danske økonomi som et symbol på, at de fører god politik – men det vil Mikael Kamber gerne stille spørgsmålstegn ved. For er vækst altid godt?
En bog der handler om, at det skal gå godt – på alle måder. Det er sådan en bog, som Mikael Kamber har udgivet. Det er hans femte i rækken, men denne giver anledning til mange større samtaler, blandt andet om noget så centralt for vores politiske forståelse: Vækst. For er vækst altid godt?, spørger Mikael Kamber. Svarene er måske mange, men Mikael Kamber tror, at vækstparadigmet har nået sit maksimum.
Er vækst altid godt?
Vækst kan være mange ting. Det kan være økonomisk vækst. Vækst i arbejdspladser. Vækst i den offentlige sektor. Vækst i den grønne omstilling. Men skal vi altid stræbe efter vækst?
– Noget af det der står endnu mere klart for mig, efter at have arbejdet med emnet er, at vækst ikke altid er godt. Vækst bør aldrig være et mål i sig selv. Men det er der en tendens til, at vi stræber efter. Så længe vi har vækst… så længe vi har økonomisk vækst, så er alt godt. Nej – det er det ikke. Vækst er et redskab og et middel til at nå hvad?, lyder det spørgende fra Mikal Kamber.
– Det er op til os at svare på det spørgsmål, for hvad er det, vi vil med den her vækst? Når man begynder at tænke i den retning, så finder man ud af, at ikke alt vækst er godt. Bare tag det her med, at vi bliver ved med at købe mere og mere lort, som vi ikke har brug for. Det er ikke god vækst. Det er destruktivt. Det gavner ikke os, det gavner ikke verden, fortsætter Mikael Kamber.
I bogen, ”Gå godt”, kommer Mikael Kamber omkring nogle af de mange ubalancer, der er i samfundet. Det er ubalancerne, der giver udfordringer på alle niveauer. Både menneskeligt, som land og som verdenssamfund.
– Den danske økonomi tordner derudaf. Der er gode nyheder, fordi det hele vokser. Men er det nødvendigvis gode nyheder? Jeg forsøger ikke at tale imod vækst, for vækst har gjort meget godt for os. Men det handler om, at vi ikke skal have vækst for en hver pris, men om hvad vi vil bruge den vækst til, siger Mikael Kamber og fortsætter:
– Jo mere det vokser, jo mere væksten accelererer, jo vildere bliver de ubalancer vi mærker omkring os – både inde i os selv og ude i naturen.
– Jeg synes, det er væsentligt at stille spørgsmålstegn ved, om nu også vækst altid er godt, lyder det i en opsamlende kommentar fra Mikael Kamber.
Politikerne skal træde i karakter
Diskussionen om, hvad vi skal bruge vækst til er ikke kun nødvendig blandt os som individer. Der er i høj grad brug for, at politikerne træder i karakter, fortæller Mikael Kamber.
– Der mangler refleksion over det, særligt politisk. Jeg tror mange af os ved, at de der ubalancer er der – og faktisk også ved hvad det handler om. Men man føler også en magtesløshed, for jeg er jo bare mig – én lille prik i det store univers, siger Mikael Kamber og fortsætter:
– Skal man for alvor rykke de her ubalancer, så er det jo ikke længere nok, at du og jeg ændrer vores liv. Det er også et politisk ansvar for, at vi får et mere nuanceret forhold til vækst. Og det er bare meget imod klassisk politisk tankegang. Man kan jo næsten ikke finde det parti, der ikke mener at mere og mere af noget er godt for vælgerne. Mere af det ene eller det andet for vælgerne – det er det politik handler om: Mere og mere og mere.
– Det fører direkte ud over afgrunden. Og der er vi nået til i dag. At vi alle sammen godt ved, at mere og mere og mere, det ikke er løsningen på alle vores problemer. Vi er nødt til at diskutere begrebet vækst og hvornår vækst er godt. Det er et politisk spørgsmål, slår Mikael Kamber fast.
Så sent som i februar måned i år kunne man læse denne på Socialdemokratiets facebookside:
Det er bare ét af billederne på, at politikerne fokuserer meget på vækst. Helt ukritisk deler de et opslag, hvor vækst er godt. Og det er netop det, som Mikael Kamber gerne vil anfægte. Den ukritiske tilgang til vækst.
– I den politiske verden tænker man, at vækst naturligt er godt. Det er også godt til tider. Men der er behov for, at man gør op med begrebet vækst. For det kan ikke blive ved, siger Mikael Kamber.
Det grønne forgangsland?
Danmark er tit blevet beskrevet som et grønt forgangsland, men det er måske ikke helt så rigtigt, som det er påstået. For tal er taknemmelige – og bruger man de rigtige, så kan man hurtigt få det til at se godt ud. Men væksten har udfordret den grønne omstilling.
– Mange tænker, at Danmark er et af de lande der trækker op og er et grønt forgangsland. Det siger både den nuværende og tidligere regeringer. At vi er et grønt forgangsland, som andre skal kigge mod for at finde løsningerne. Men det er også en sandhed med voldsomme modifikation, siger Mikael Kamber og fortsætter:
– Vi har jo World Overshoot Day, altså hvornår på året vi har brugt alle de ressourcer der var til rådighed det år. Der ligger Danmark i top 10. Vi er blandt de ti mest svinende nationer i verden. Allerede en tredjedel inde i året har vi allerede brugt de ressourcer, som jorden var i stand til at regenerere.
– Så grønt forgangsland, naaah. Det er vist måske især os der er problemet, fordi vi har så stort et forbrug. Et forbrug der er resultatet af, at vi har haft så fantastisk vækst. Men på et tidspunkt når vi dertil, at vækstparadigmet når sin grænse, lyder det afslutningsvist fra Mikael Kamber.
