Udgifterne per elev er siden 2009 steget langsommere i folkeskolen end den generelle velstand i samfundet, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
GRUNDSKOLER
Udgifterne per folkeskoleelev er ikke fuldt med den generelle velstandsfremgang i det danske samfund siden 2009. Samlet er udgiften per elev steget med 1,3 procent i perioden 2009-2020 svarende til 0,1 procent om året.
Dermed halter udgiftsstigningen per elev langt efter den generelle velstandsfremgang i dansk økonomi i samme periode, hvor BNP per indbygger er vokset med 9,6 procent.
Det viser nye analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
– Folkeskolen kan kun lige holde skindet på næsen i forhold til den generelle indkomstudvikling. Som tommelfingerregel siger man, at enhedsudgifterne i det offentlige skal følge med den generelle velstandsudvikling per indbygger, hvis ikke borgerne skal opleve, at velfærden bliver forringet, siger Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker og projektchef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
– Vi kan se, at flere og flere ressourcestærke forældre sender deres børn i private skoler. Det betyder, at de elever, der er tilbage i folkeskolen, i gennemsnit kræver flere ressourcer, siger Mie Dalskov Pihl.
– Udviklingen er et problem, fordi vi risikerer at ende med et A- og et B-hold. Der er behov for at styrke folkeskolen på en måde, så forældre fra alle indkomstlag finder den attraktiv, siger Mie Dalskov Pihl.
Analysens hovedkonklusioner
Knap hvert femte danske skolebarn i 0.-9. klasse går på en fri- eller privatskole. For 13 år siden var det hvert syvende skolebarn.
Udgifterne til folkeskolen er samlet set faldet med cirka 3 milliarder kroner fra 2009 til 2020. Dog er det aftalt, at der tilføres flere midler til folkeskolen i de kommende år. I 2022 er der tale om lidt mere end 500 millioner kroner stigende til 800 millioner kroner fra 2023.
Per elev er udgifterne til folkeskolen steget med 1,3 procent svarende til gennemsnitligt 0,1 procent om året. Men eleverne er blevet mere ressourcekrævende.
Udgifterne per elev er steget langsommere end den generelle velstand i samfundet.
