Over 30.000 danskere har frivilligt udelukket sig selv fra pengespil, og især yngre mænd er stærkt overrepræsenterede, i denne statistik. Vi har talt med en, der har været afhængig af at spille, og han fortæller om oplevelser med at have købt kampe, hvor der ifølge udenlandske bagmænd var aftalt, hvordan kampen skulle ende og hvordan forløbet skulle være.

Tilbage i 2012 blev Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere, ROFUS, oprettet. Siden er antallet steget år for år. 76 procent af de 30.451 registrerede danskere i ROFUS er mænd, og 26 procent er mænd i alderen 20 til 29 år. Den statistik går igen med data fra Spillemyndighedernes hjælpelinje, StopSpillet, hvor danskere med spilproblemer kan ringe ind og få hjælp.

En af dem, der helt har kvittet spil og har tilmeldt sig ROFUS tilbage i 2018. Michael er ikke et rigtigt navn, men grundet vedkommendes civile- og arbejdsmæssige liv ønsker vedkommende dog ikke at så frem med navn, men reaktionen er bekendt med den rigtige identitet. Vi har indvilliget i at anonymiseringen, da det er et emne, der vedrører mange, og som er et udbredt problem i det danske samfund.

– Jeg meldte mig ind i ROFUS i 2018, og jeg skulle have gjort det allerede flere år inden, indleder Michael og fortsætter:

– Jeg startede med at spille for småbeløb i folkeskolen, hvor vi gik hen i kiosken og lavede ”Den Lange”, hvor jeg typisk spillede omkring 20 kroner på fem kampe. Det var harmløst, men som årene gik, og de sociale medier blev mere og mere udbredt, føler jeg tendensen til afhængigheden steg. Jeg begyndte at spille fast hos spiludbydere på internettet, og både i skoletiden og til langt ud på natten sad jeg og spillede, og jeg var ikke ene om det. Det var alt lige fra tenniskampe i ITF (serie af professionelle tennisturneringer, red.) til basketballkampe på collegeniveau. Jeg var ikke ene om det. Vi sad flere og skrev sammen om, hvad vi spillede og på den måde fik vi gejlet hinanden lidt op, og det var ikke småbeløb. Selvom vi alle var på SU, kunne vi nemt komme til at spille 1000 kroner pr. kupon, siger han.

På Facebook begyndte fænomenet ”fixed matches” at opstå. Facebook-side og grupper, der var på engelsk, solgte kampe, hvor udfaldet var aftalt på forhånd. I nogle tilfælde passede det, og i andre var det ikke sandt.

– Priserne var typisk på omkring 50 euro, som man skulle overføre via PayPal. Det var nemme penge, hvis det viste sig at gå hjem, og så prøvede jeg selvfølgelig sammen med nogle andre, da vi synes det så troværdigt ud med eksempler på tidligere kampe, som var gået hjem. Oddsene på kampene var typisk, hvor en favorit var bagud ved pausen, men ville ende med at vinde kampen. Sådan en spilmulighed var der naturligvis et højt odds på, men i langt de fleste tilfælde, hvor jeg havde købt en kamp, gik de ikke hjem. Det var naivt at tro på, men man havde jo hørt om tilfælde, også på vores breddegrader, hvor bagmænd havde været på spil, og sørget for at en kamp endte med et bestemt udfald. Derfor kunne det, ifølge min opfattelse dengang, godt have været sandt, forklarer Michael.

Selvom spil er vejen til nemme penge, så endte det ikke med at blive det for Michael.

– Jeg har ikke gjort det præcist op, men jeg endte med at tabe ret meget på det. Når jeg vandt, så vandt jeg fra 10.000 kroner og opefter, men de kunne forsvinde i løbet af et par dage, hvis det gik galt. Til tider var det sådan, at jeg spurgte venner og familie om at låne penge. Jeg har betalt alt tilbage i dag, men det er jo decideret pinligt at tænke tilbage på. Jeg kom med mærkelige og løgnagtige undskyldninger for at låne pengene for at jeg kunne få mit ”fix” i at spille, siger Michael.

Hvordan endte du med at stoppe?

– Det var min kærestes skyld. Jeg kunne ikke længere holde det skjult for hende, da hun godt kunne se, at jeg spillede og opdagede, hvad er foregik. Jeg gik derfor til erkendelse, og jeg meldte mig ind i ROFUS, og jeg har talt om psykologer med mit problem. Det var virkelig svært bare at kvitte. Til at starte med manglede jeg spændingen under sportskampen ved at have et spil kørende. Det gjorde, at selv en ligegyldig fodboldkamp kunne være spændende at se for mig, fortæller Michael og slutter af med at komme med en opfordring:

– Jeg har aldrig nogensinde haft pengemæssige årsager til at oddse. Mere ville bare have mere, og jeg ville på den måde selv få råd til hvad man nok vil betegne som luksus ting, men lad være. Når man skal foretage en investering i noget eller vil på eksempelvis en ferie, så spar sammen på reel vis. Det andet er slet ikke til at styre, og man får trang til at ville vinde beløbet tilbage og på den måde udvikler det sig til et misbrug.

Der er nu gået knap fire år siden, at Michael meldte sig ind i ROFUS, og han har ikke haft tilbagefald med at være faldet i og spillet. Den dag i dag lever Michael et helt almindeligt familieliv, og har et fuldtidsarbejde.

Fakta om ludomani:

  • Ludomani er afhængighed af pengespil. 
  • En ludoman kan ikke begrænse sit spil, selvom han/hun ofte godt kan se, at spilleadfærden ikke er hensigtsmæssig. 
  • WHO definerer ludomani som en spillemæssig forstyrrelse, der dominerer personens liv på bekostning af sociale, arbejdsmæssige og familiemæssige værdier og forpligtelser

Ludomani udvikler sig ofte over flere år fra kontrolleret spil til risikospil over problemspil til ludomani. Men for nogen kan det gå meget hurtigere.

  • Risikospilleren er en person, som bliver mere og mere optaget af spil og bruger flere og flere penge på spillet. Risikospilleren er optaget af muligheden for gevinst. Personens spil er overvejet og planlagt, vedkommende har prøvet at vinde, men spillet griber ikke voldsomt ind i privat- og studie/arbejdsliv.
  • Problemspilleren bruger stadigt flere penge og mere tid på spil. Personen læser bøger om spil, udregner gevinstchancer, analyserer og vurderer. Spil lægger beslag på meget energi, fysisk som psykisk. Omgivelserne mærker ofte ændringer i opførslen, men de kan have svært ved at koble det til ludomani. Problemspilleren formår derfor stadig i et vist omfang at skjule sit problem. Pengeforbruget øges, men økonomien er ikke løbet løbsk.
  • Den ludomane er afhængig af pengespil. Spillet er det centrale, venner, uddannelse/arbejde og fritidsinteresser nedprioriteres. Gælden er voksende, og der er risiko for, at vedkommende isolerer sig.