Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) er ikke tilfreds med det svar, hun har fået fra indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad. Spørgsmålene drejer sig blandt andet om den kritisable sag om borgervejlederen i Fredericia Kommune. Nu stiller hun yderligere spørgsmål til ministeren.
– Grundlæggende ønsker ministeren ikke at gå ind i den ordning som Fredericia Kommune har. På en måde kan jeg godt forstå det, af den grund, at Fredericia Kommune ikke har søgt statslige midler og derfor kan vi ikke stille bestemte krav til en borgervejleder, som man har oprettet funktionen i Fredericia, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.
– Men jeg synes alligevel, at det giver anledning til en opfølgning. For jeg kan se af pressemateriale, at man kalder borgervejlederen for uafhængig i Fredericia. Og det mener jeg, med alt respekt, ikke man kan sige det er, når det ikke er skrevet ind i styrelsesvedtægten. Det har rent faktisk en betydning for borgerne, for jeg synes det nærmer sig falsk varebetegnelse, fortsætter Karina Lorentzen Dehnhardt.
Hvad forstår du med ordet uafhængig?
– Uafhængig forstår jeg som en der ikke er rullet ind i ansættelserne i en forvaltning, men hvor det er skrevet ind i styrelsesvedtægten, at vedkommende er uafhængig. Det er jo for at rydde enhver tvivl af vejen i forhold til at kommunen kan bestemme, hvad en borgerrådgiver må gå ind i. Det er simpelthen for at øge retssikkerhed og uafhængigheden. Der må ikke være tvivl om, at når borgeren bruger en borgerrådgiver, så taler borgeren med en uafhængig person og ikke en som er ansat af forvaltningen, svarer Karina Lorentzen Dehnhardt.
Du gør meget ud af at kalde det en borgerrådgiver, og stillingen i Fredericia er en borgervejleder. Synes du at det er to sider af den samme sag?
– Borgervejlederen er i hvert fald noget andet end en borgerrådgiver. En borgerrådgiver er uafhængig og vedkommende har tilsyn med kommunen. Det synes jeg er en væsentlig forskel. Det betyder, at vedkommende kan tage sager op og se, hvordan de bliver behandlet. Der er en helt anden retssikkerhedsmæssig garanti omkring det. Man kan godt lave de samme konstruktioner for en borgervejleder, men vedkommende er bare ikke uafhængig. Det synes jeg er et problem i forhold til borgernes retssikkerhed.
Tror du borgerne bliver forvirret over de to forskellige begreber?
– Det værste er nok, at langt de fleste ikke opdager hvordan ordningen er skruet sammen – og det er der det bliver retssikkerhedsmæssigt problematisk. For hvis man tror, at man får en fuldstændig uafhængig og uvildig rådgivning, så behøver det ikke nødvendigvis at være tilfældet, hvis ikke borgervejlederen er fuldstændig uafhængig. Det kan jo godt være fornuftigt skruet sammen, men der er bare en verden til forskel i hvem der har instruktionsbeføjelser i forhold til borgerrådgiveren, og derfor kan det ikke være fuldstændig uvildigt, hvis man er ansat af kommunen, svarer Karina Lorentzen Dehnhardt.
Det drejer sig jo ikke kun om Fredericia Kommune. Bør I politisk gøre så man ikke kan lave det, som du selv kalder for falsk varebetegnelse?
– Det er i hvert fald en overvejelse værd, om man skal gøre borgerrådgiver til en form for beskyttet titel, så borgerne ved nøjagtigt hvad der følger med, når man benytter en borgerrådgiver kontra en borgervejleder. Jeg har fået en del henvendelser, også fra andre kommuner end Fredericia, hvor der er borgere der er optagede af det her og som peger på, at selvom vi stiller betingelser for at modtage penge fra den statslige pulje til at lave en borgerrådgiver, så er de betingelser ikke opfyldt. Derfor tror jeg, at hele den her sag kommer til at give anledning til, at vi skal gennemgå nøjagtigt hvordan de forskellige kommuner har implementeret deres ordninger, forklarer Karina Lorentzen Dehnhardt.
Fungerer loven som den skal i praksis?
– Jeg tænker, at loven egentlig fungerer. Det er implementeringen og opfølgningen på om kommunerne rent faktisk følger de krav vi har stillet. Vi skal simpelthen have fulgt op på, om de har implementeret det som følge af lovgivningen. Det har jeg taget fat i ministeren omkring, fortætter Karina Lorentzen Dehnhardt.
Se også:
Hvorfor tror du, at det her bekymrer borgerne så meget?
– Jeg tror, at der er rigtig mange borgere i det her år, der, på baggrund af evige kommunale nedskæringer, oplever at få endevendt deres sager, oplever at få ændret den hjælp de får eller de skal kæmpe rigtig meget for at få den hjælp de mener at have krav på. Det klemmer dem utroligt meget. Derfor er de jo optaget af, at der er nogen de kan rådføre sig med. Mange af dem har ikke råd til dyre advokater der kan føre sager. De har brug for, at der er en person, der er fuldstændig uvildig, der kan hjælpe dem med at kigge sagen i gennem. Jeg synes egentlig også, at det har fordele for kommunerne. For måske kan det hjælpe med at løse knuder inden det bliver til sager og går i hårdknude. Så på den måde er der noget i det for borgeren, men der er også noget i det for kommunen i at få et ekstra sæt øjne på de praksisser, man har, svarer Karina Lorentzen Dehnhardt.
Handler det for dig om at beskytte borgerne?
– En borgerrådgiver er helt klart til for borgernes skyld og ikke for kommunernes skyld. Det er jo derfor en borgerrådgiver skal være uafhængig og skal kunne føre tilsyn med kommunen. Jeg mener jo i virkeligheden, at der er to fordele i det system. Borgeren får en bedre retssikkerhed, men kommunen får rent faktisk også muligheden for at rette fejl eller tage ting op til overvejelse, lyder det fra Karina Lorentzen Dehnhardt.
Hvilke skridt kommer du til at tage herfra?
– Jeg tager fat i ministeren igen, for jeg tror der er rigtig meget brug for at få fulgt op på, hvordan de enkelte kommuner egentlig har lavet deres borgerrådgiver-funktioner. Det tyder på, at der i hvert fald er nogle steder, hvor man ikke har opfyldt de krav man har stillet politisk – og det skal vi have hanket op i, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.
Nye spørgsmål er stillet
Siden Danske Digitale Medier gennem en længere periode har afdækket udfordringen med borgervejlederen i Fredericia har Karina Lorentzen Dehnhardt, som beskrevet, stillet spørgsmål til indenrigs- og boligministeren. Hans svar har givet anledning til yderligere spørgsmål:
– Mener ministeren, at det har nogen konsekvenser for borgerens retssikkerhed eller på anden måde konsekvenser, når en kommune tilkendegiver at have ansat en borgerrådgiver direkte under kommunalbestyrelsen i uafhængig funktion, samtidig med at kommunen ikke har indskrevet borgerrådgiveren i styrelsesvedtægterne?, spørger Karina Lorentzen Dehnhardt.
