Danskerne skal d. 1. juni til stemmeurnerne igen, denne gang handler det om EU og det danske forsvarsforbehold. Krigen i Ukraine er blevet udgangspunktet for en politisk debat, der nu har fået et flertal i Folketinget til at udskrive folkeafstemning. Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt, er yderst kritisk.
– Vi skal stemme nej, fordi vi skal holde fast i NATO. Vi kan se det der foregår i EU, hvor man ønsker at bygge en selvstændig forsvarsenhed, en selvstændig hær. Det vil blive en udfordring og en deling i NATO. Det kan jeg ikke se er i dansk interesse at bidrage til, siger Morten Messerschmidt og fortsætter:
– Jeg tror, at vores frihed, sikkerhed og selvstændighed, faktisk siden Anden Verdenskrig, er blevet garanteret gennem alliancen med amerikanerne, og nu også briterne, der ikke længere er med i EU. Derfor ønsker jeg ikke, at Danmark skal bidrage til at opbygge alternative konstruktioner.
En EU-hær vil kun tage til
Morten Messerschmidt kommer med en stor erfaring fra det EU-politiske system. I et årti har han været en fast del af systemet, et system der, ifølge Messerschmidt selv, ikke fungerer og som danskerne skal være meget kritiske omkring. Det gør sig også gældende, når det kommer til forsvarsforbeholdet. Et ”ja” kan få store konsekvenser i fremtiden.
– Det man taler om i Bruxelles, og som jeg oplevede i mine ti år dernede er, at det handler meget om EU’s autonomi – altså selvstændighed – hvor man vil gøre alt for at gøre ting uden amerikanerne. Der er mange vilde drømme i Europa-Parlamentet og medlemslandene om, hvad man vil bruge en EU-hær til, siger Morten Messerschmidt og fortsætter:
– Man vil blandt andet bruge den til alle mulige afrikanske konflikter. Særligt franskmændene er meget optagede af det, således de slipper for at sende deres egen tropper afsted. Derfor er der ingen tvivl om, at hvis den her EU-hær får luft under vingerne, på grund af Ukraine-krigen, så vil det føre til en distancering i forhold til amerikanerne og NATO.
Stikker ”Ja”-partierne danskerne blår i øjnene?
– Jeg vil i hvert fald sige det sådan, at det ikke er første gang, at de partier har taget fejl af, hvad EU-samarbejdet skulle udvikle sig til. Prøv at tænk, hvis ikke vi havde holdt fast i kronen og havde sagt ja til at gå ind i Euroen ud fra hvad vi dengang fik lovning på, og sammenlign det med, hvad Euroen har udviklet sig til efterfølgende. Det er simpelthen EU-systemets DNA: At man starter et sted og æder sig længere og længere ind i integrationsmøllen. Det vil selvfølgelig også ske med forsvarsområdet, svarer Morten Messerschmidt.
”Timingen er fuldstændig forkert”
De første meningsmålinger viser, at der er et flertal af danskerne der er klar til at stemme ”ja” til afskaffelsen af forsvarsforbeholdet. De to tidligere EU-afstemninger viste også i deres tidlige stadier, at danskerne var klar til en afskaffelse, men som bekendt endte resultatet med at være et andet. Morten Messerschmidt frygter, at Ukraine-krigen bruges som redskab til at afskaffe forbeholdet.
– Jeg tør slet ikke gætte på resultatet. Der er ingen tvivl om, at ligesom vi oplevede det i 2015, hvor man ville bruge situationen omkring Europol til at skræmme danskerne til at stemme retsforbeholdet væk, ja så vil EU-partierne benytte sig af Ukraine-krigen, hvor trist det end er, og prøve at få danskerne skræmt til at afvikle forsvarsforbeholdet. Det tror jeg kan være meget virkningsfyldt. Så jeg mener bestemt, at det kan blive op ad bakke at fastholde forsvarsforbeholdet, men det skal ikke gøre, at jeg ikke vil bruge alle mine kræfter på det, siger Morten Messerschmidt.
– Jeg må indrømme, at jeg synes timingen er fuldstændig forkert. For det første er der jo ikke nogen, der er ved deres fulde fem, der kan tro, at den EU-hær eller det EU-forsvar man kan bygge op, den skulle kunne løse den ulykkelige konflikt mellem Rusland og Ukraine. Det er kun NATO og NATO’s bolværk som gør, at Putin ikke tør angribe os. Uanset hvad man gør i Bruxelles, så er det ikke det der kommer til at bidrage til at løse den her konflikt, forklarer Morten Messerschmidt og fortsætter:
– Ydermere er det, synes jeg, et dårligt tidspunkt at holde en afstemning nu, fordi vi ikke ved hvad det er for et EU-forsvar man vil opbygge. Bliver det som Frankrig og Tyskland ønsker sig det; en stående europæisk armé på mange tusinde tropper, eller bliver det et løsere samarbejde. Det ved vi ikke. Derfor er det kloge selvfølgelig, at holde fast i forbeholdet, indtil vi ved mere om den sag.
Forbeholdene har været gode for Danmark
Morten Messerschmidt er ikke i tvivl om, at de danske forbehold har vist sig at være en rigtig god idé for Danmark og danskerne. ”Skræmmebillederne”, som Messerschmidt kalder dem, har ikke virket. Tværtimod mener Messerschmidt, at virkeligheden er en anden end den ”ja”-partierne har fortalt danskerne.
– Jeg synes, man må sige, at de danske forbehold har vist sig at være meget mere guld værd, end man oprindeligt havde troet. Hvis ikke vi havde fået forbeholdet over for Euroen, så havde vi i dag været enormt gældsat i forhold til Sydeuropa. Vi havde været meget mere integreret i EU-samarbejdet end, vi er. Jeg tror, at de fleste danskere priser sig lykkelige for, at vi har Euro-forbeholdet og dermed har den danske krone. Det samme i forhold til retsforbeholdet. Der fik vi at vide tilbage i 2015, at Danmark ville blive et rent slaraffenland for pædofile, terrorister, menneskesmuglere, og hvad ved jeg. Det er jo heldigvis ikke sket. De skræmmebilleder vi oplevede der tilbage for syv år siden, ja de er ikke blevet en del af virkeligheden – heldigvis, siger Morten Messerschmidt.
– Det samme tror jeg også vil gøre sig gældende her. Det er ikke mange måneder siden, at både udenrigsministeren og statsministeren var ude og sige, at det danske forsvarsforbehold overhovedet ingen betydning har. Det er jo det bedste af alle verdener, at det ikke betyder noget om, vi har det eller ej. Jeg kan godt frygte, at hvis vi først afskaffer det, og at der så sker en masse i EU-samarbejdet i retningen af EU-forsvar, ja så sidder vi først i saksen, lyder det afslutningsvist fra formand for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt.
