Det er blevet afgjort hvem der skal være ny formand for Dansk Folkeparti. Valget stod mellem Merete Dea Larsen, Martin Henriksen og Morten Messerschmidt. Efter de knap 1.000 delegerede har afgivet deres stemme står det klart, at Morten Messerschmidt er ny formand for partiet.
Med 499 stemmer opnåede Morten Messerschmidt mere end 50% af stemmerne, hvorfor han allerede nu kan kalde sig for formand for Dansk Folkeparti.
– Tusind tak. Tak for den varme tillidserklæring. Det betyder meget for det arbejde vi skal i gang med. For mig bliver det helt grundlæggende, at vi nu trækker på samme hammel. Jeg er glad for de der har stemt på mig. Men jeg nærer den dybeste respekt for de der har stemt på både Merete og Martin. Jeg nærer den dybeste respekt for både Merete og Martin. Det er vigtigt, at vi alle har det sådan, sagde Morten Messerschmidt.
– Der kommer nu en tid hvor vi skal hele vores parti. Der vil ikke komme repressalier for de ting der er sket i den tid der er gået. Nu skal vi sammen fremad. Det skal vi først og fremmest fordi I fortjener det, og fordi Danmark har brug for det, fortsatte han.
– Nu vil jeg lægge mig i selen for først og fremmest at tale med dem der er Dansk Folkeparti. Det er mine kollegaer på Christiansborg og mine kollegaer i hovedbestyrelsen. Vi skal finde en vej hvor der er plads til os alle sammen.
– Jeg vil holdes op på de løfter jeg har givet. Og I har mit æresord på, at jeg vil levere dem.
Opdateres…