Med seks debutanter i startopstillingen var det næsten et nyt FC Fredericia-mandskab, der skulle forsøge at hente point på udebane i sæsonens første kamp mod Nykøbing FC. De sidste sæsoner har det været nogle målrige kampe, når de to hold mødes, og i dag var ingen undtagelse.

NordicBet Ligaen blev indledt allerede fredag. Nedrykkerne fra Superligaen, SønderjyskE, indledte sæsonen med en sejr på 2-1 mod Fremad Amager. Hillerød, der er oprykker, fik en hård start, da de tabte med 5-1 til Vendsyssel, i dag var det så FC Fredericias tur.

En ny sæson, en ny start. Sådan er det hvert år. FC Fredericia er et stabilt hold, der år efter år har leveret gode præstationer taget i betragtning af budget og muligheder. I år har man også sammensat et spændende hold, imens Nykøbing FC måtte sige farvel til manden, der normalt driller og scorer mål mod FC Fredericia, Mathias Kristensen. Han er blevet solgt til Lyngby. Han scorede fem mål mod Fredericia i sidste sæsons fire indbyrdes kampe. FC Fredericia har også sagt farvel til anfører og kulturbærer, Christian Ege, der før sæsonstarten skrev under på en kontrakt med Aarhus Fremad.

Cheftræner Michael Hansens startopstilling:

Valdemar Birksø

Alexander Jensen – Oliver Olsen – Jeppe Gertsen – Frederik Christensen

Mikkel Wohlgemuth – Simon Bækgård

Patrick Egelund – Mathias Kristensen – Nicklas Røjkjær

Adam Jakobsen

Fredericia-mandskabet startede kampen frisk og aggressivt med et klart signal om, at holdet ville styre kampen. Det var en en debutant; Nicklas Røjkjær, der efter kun seks minutters spil, bragte FC Fredericia foran. Det skete efter et fornemt opspil, og senere oplæg fra Alexander Jensen.

FC Fredericia har ydermere sagt farvel til mange offensive kort, blandt andet Kristian Kirkegaard, Samson Iyede, Anders Holvad og Christian Tue, men FC Fredericia har fundet nogle spændende afløsere, blandt andet Røjkjær, der har været ungdomsspiller i FC København, Adam Jakobsen, der har spillet i Vejle. Jakobsen kunne efter 17 minutter have bragt fredericianerne foran med 2-0, men han fik ikke klappet til bolden i første forsøg, i stedet fik Nykøbing afværget den farlige situation.

Efter 24 minutter var Nykøbing FC, der ellers ikke havde siddet på spillet, ved at udligne, da de bragede bolden på stolpen. Den nye FC Fredericia-målmand, Valdemar Birksø, der er lejet i FC Midtjylland, slap med skrækken. Otte minutter senere var han dog alt andet end usikker, da han reddede et hårdt skud fra Nykøbing FC.

FC Fredericia kunne fortjent gå til pause foran 1-0 på målet af Røjkjær. Nicklas Røjkjær og Alexander Jensen var banens bedste de første 45 minutter.

Anden halvleg blev indledt med samme opskrift som første. FC Fredericia var gode, når de var på bolden, og fik også lukket godt af i den anden ende, når Nykøbing angreb. Efter 48 minutter var fredericianerne tæt på at bringe sig foran med to, men en fodparade i målet, forhindrede målet.

Efter 54 minutter bragte Alexander Jensen Fredericia foran 2-0, da han kanonerede bolden i mål uden chancer for målmanden. Målet var igen et resultat af et fremragende opspil og i sidste ende aflevering fra Adam Jakobsen.

Selvom FC Fredericia havde godt styr på kampen, kom Nykøbing FC tættere og tættere på, og efter et godt forsøg, der gik lige forbi stolpen, var det Ahmed Hassan, der reducerede til 1-2, og utroligt nok allerede et minut senere Mads Carlson, der udlignede til 2-2, stik i mod chancer og spil.

Efter 85 minutter kunne FC Fredericia igen bringe sig foran, men overliggeren var i vejen, da Nicklas Røjkjær hamrede bolden af sted.

Den nye FC-spiller Javier Singh fik afsluttet i overtiden, men bolden sad lige på keeperen, der let kunne ringe, således sluttede kampen 2-2. Fredericia fik den bedste start på kampen, men Nykøbing gav ikke op og udlignede efter 1 minutter og 40 sekunder til 2-2. Det lignende ellers en sikker Fredericia-sejr, da der var spillet 68 minutter. Udeholdet var helt i kontrol, og sad på alt spillet, men alligevel delte holdene point.

Fredag 29. juli tager FC Fredericia imod Næstved hjemme på Monjasa Park kl.18.30.