Det var en skarp tale, der blev holdt af Lars Christian Lilleholt (V) i anledning af grundlovsdagen, der blev holdt i solskin i Fredericia. Stigende afgifter og skatter, kombineret med detailregulering af borgernes adfærd, begrænser vores frihed, sagde Lilleholt.

Talen var indledningsvis præget af en udmelding fra statsminister Mette Frederiksen, hvor indholdet var at nu kunne regeringen se et regeringssamarbejde med blå partier. Men stemningen var præget af alvorsstund. Lilleholt anerkendte at socialdemokraterne efter invasionen af Ukraine den 24. februar 2022, har indgået konstruktivt i at styrke det danske forsvar og samarbejde med allierede. Til gengæld så han tilbage til corona krisen, hvor kontrol og begrænsninger var blevet gennemført med hård hånd fra regeringens side. Derfor skal man holde fast i friheden og demokratiet:

– Det er demokratiets dag. Det er en fantastisk dejlig dag. Ikke mindst i en tid hvor demokratiet og freden i Europa er truet med Ruslands invasion af Ukraine. Her er det vigtigt, at vi højtideligholder vores grundlovsdag. Vi skal fejre at vi har friheden, og at vi også er parat til at slås for den.

Grundlovsdagen kommer få dage efter at danskerne stemte ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet i EU, og Lars Christian Lilleholt mener at det viser, hvordan man står sammen i Danmark og i EU, når det gælder om at forsvare EU’s ydre grænser og sikre fred og stabilitet i Europa:

– Men ikke mindst er det helt naturligt for mig som Venstre-mand at appellere til at vi selvfølgelig deltager aktivt, og også tager vores del af ansvaret. Det vi ved at vi nu er helt og fuldt medlem af samarbejdet omkring forsvars- og sikkerhedspolitik i Europa, siger Lars Christian Lilleholt.

Under Lars Christian Lilleholts grundlovstale bemærkede han at der tidligt på dagen var en udmelding fra Mette Frederiksen, hvor statsministeren nu kan se et potentielt regeringssamarbejde med blå partier. Den forhenværende formand for Venstre, Lars Løkke Rasmussen, kom under forrige valgkamp til Folketinget med en tilsvarende melding, rettet mod de røde partier. Han opfordrede til et bredt samarbejde, der kan samle danskerne. Men Lars Christian Lilleholt tror ikke på statsministerens intentioner:

– Jeg synes jo at det vi oplever her fra morgenstunden fra Mette Frederiksen, hvor meldingen er at hun også går efter at få en regering med blå partier, det er at hun er nervøs for Mink-kommissionen, der afslutter sit arbejde her i midten eller slutningen af juni måned. Hun er bange for at det kan betyde, at hun skal stilles for en rigsret. Derfor går statsministeren ud i panik og er parat til at inddrage stort set alle Folketingets partier i en regering. Naturligvis under hendes ledelse.

Lilleholt sagde også at regeringen havde hævet skatterne 40 gange, siden de fik regeringsmagten. I nogle tilfælde på ganske små områder som eksempelvis prisen for at få et pas, men hvis man ligger det sammen, mener han det betyder noget:

– Vi har brug for færre skatter, ikke flere. I forhold til inflationen og de stigende energipriser, er der brug for ro omkring økonomien. Det er vi også parat til at samarbejde med regeringen om, så danskerne ikke risikerer at få nye store regninger eller nye store skattestigninger. De sidste 3 år er skatter og afgifter steget med ikke mindre end 10 milliarder kroner. Det er en ekstra regning til hver enkelt dansker på 7000,- kroner per familie. Det er ganske alvorligt. Nu er der brug for, at der er fred og ro omkring afgifterne. Der er også brug for at få kigget på de afgifter vi har, ikke mindst på el, gas og andre energikilder. Om ikke vi kan reducere nogle af dem, så danskerne ikke risikerer en økonomisk massakre, hvilket bliver tilfældet for nogle familier. De er enormt belastede af de høje energipriser. Familier der bor på landet og har to biler, og skal ud og køre hver dag, hvor huset opvarmes med olie eller gas, de får meget, meget høre energiregninger. Det er ganske alvorligt, så dem er vi nød til at hjælpe.

Foto: AVISEN

Valgrygterne svirrer på Christiansborg, og Lars Christian Lilleholt spåede, at der ville være valgstemning allerede i september måned. Det vil påvirke den politiske dagsorden, sagde han. Det er dog de overordnede principper, der kom til at fylde mest i hans grundlovstale. Efter at corona krisen har trukket Danmark gennem en historisk række af statsindgreb overfor befolkningen, var Lilleholt klar til at drage en parallel til fortidens jerngreb om befolkningen:

– Under Corona krisen der oplevede vi en regering, der i den grad var præget af magtfuldkommenhed. Vi skal vel helt tilbage til Frederik den 6. for at opleve en regent, der på den måde forsøgte at gøre alt hvad han kunne for at holde danskerne i et jerngreb. Det oplevede vi under coronaen. Men vi oplever også på en række områder, hvordan regeringen gør hvad den kan, for at begrænse danskernes frihed. Nu vil man til at bestemme, hvilke gymnasier og skoler vores børn og unge mennesker skal gå på. Det er åbenbart afhængigt af forældrenes indkomst, fremfor det frie valg, hvor vores unge mennesker søger hen. Det synes jeg er ganske alvorligt. Sådan ser vi det område for område, også hvornår man må købe spiritus som ung, hvornår må man ryge som ung. Der er så mange begrænsninger. Det er en regering, der er præget af, at det handler mere om at begrænse os, og ikke give os mulighed for at udfolde os, og bruge den frihed vi har.