Universitetskoret, Lille Muko, gæstede lørdag d. 21 maj 2022, Christianskirken i Fredericia.

Christianskirken er ved at blive et kraftcenter for god musik fra den klassiske verden, og den lidt lettere genre.

Denne eftermiddag var dog en undtagelse, da Lille MUKO, som er et dansk professionelt arbejdende amatørkor, havde mere komplicerede værker på programmet. Flere af numrene var baseret på religiøse, latinske tekster, især arrangementet af Niels La Cours værker havde præg af katolsk / catalansk stemning, måske inspireret af Niels La Cours ophold på Conservatorio di Santa Cecilia i Rom?

Det velsyngende kor lagde dog ud med numre fra Oluf Rings sangskat, Danmark nu blunder den lyse nat blev det første nummer som koret flot fremførte. Thøger Larsens tekst med Oluf Rings melodi er i særklasse i den danske sangskat.

Lille MUKO er et dansk professionelt arbejdende amatørkor. Korets dirigent, Ole Faurschou, førte koret sikkert igennem de komplekse numre og arrangementer, hvor de 14 kvindevokaler og de 10 herrevokaler uden rysten viste, hvordan komplicerede korværker skal fremføres og kan lyde.

Ole Faurschou var god til at give en kort intro til værkerne, så publikum havde mulighed for at få en kort baggrund om det værk, der skulle synges efterfølgende.

Arrangementet af, Den danske sang er en ung blond pige var overraskende god, en langsom start med solovokal hurtigt tilsat flerstemmig vokaler med forskudt opstart med sopran, alt, tenor, bas og baryton for derefter at gå direkte til melodistemmen var i absolut i topklasse.

Jeg har tidligere rost Christianskirkens lokaler for den gode akustik og efterklang der er, dette gjorde sig også gældende denne eftermiddag.

En eftermiddag præget af gode arrangementer tilsat lidt sydlandsk himmelstrøg, solide danske klassikere, sangere klædt i rødt og sort og Lux Mundi, jam, så var der igen fuld valuta for pengene i Christianskirken.