Ny aftale for skolernes rammer, når de skal tage imod ukrainske flygtningebørn, giver mere lokal fleksibilitet. Men det kommer til at kræve ressourcer, uanset hvilke løsninger, der kommer i spil, mener Skolelederne og Danmarks Lærerforening.

Folketingets partier har netop præsenteret en ny aftale for, hvilke rammer, der gælder, når skolerne skal tage imod de ukrainske flygtningebørn. Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen anerkender behovet for den lokale fleksibilitet, aftalen lægger op til, men understreger samtidig, at det kommer til at kræve ressourcer, uanset hvilke løsninger, der skal i spil.

– Der findes ikke én løsning, vi kan trække ned over alle kommuner. Derfor er det vigtigt, at kommunerne og skolerne får den nødvendige fleksibilitet, så man lokalt kan finde den løsning, der fungerer bedst. Men det er samtidig helt afgørende, at det bliver den bedste løsning, og ikke bare den billigste, siger formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen.

– Det er en stor og vigtig opgave, skolerne står med. Derfor er det også afgørende, at vi får mulighed for at lave fleksible løsninger. Skolernes udfordringer vil være meget forskellige, derfor skal der være plads til at skolelederne kan træffe den rigtige beslutning for sig egen skole, siger formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal.

Både Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen mener, at det er vigtigt, økonomien følger med, så opgaven med at få de ukrainske børn ud i folkeskolen, kan blive løst. Lige nu lægger regeringen op til, at økonomien skal drøftes i forbindelse med økonomiforhandlingerne, der afsluttes til juni, men det er for sent, mener de to formænd. Er der usikkerhed omkring økonomien, vil kommuner og skoler her og nu være nødsaget til at finde de billigste løsninger, frem for de løsninger, der er bedst for eleverne.

Skolerne har dårlige erfaringer med at bruge penge, de ikke har. Under corona-pandemien fik man at vide, at man bare skulle give los og bruge penge på eksempelvis ekstra rengøring, og så ville man få pengene refunderet bagefter. Men nogle steder er man blevet fanget med håret i postkassen og har ikke fået pengene. Det er klart, at ingen har lyst til at bruge ekstra ressourcer, hvis man er det mindste i tvivl om kompensationen følger med. Derfor skal der følge penge med fra begyndelsen, så vi kan få etableret de modtagerklasser eller støtteordninger, der er behov for, siger Claus Hjortdal

[bsa_pro_ad_space id=32] [bsa_pro_ad_space id=7]

– Er der først usikkerhed om økonomien, så er det meget svært at sætte de løsninger, der er behov for, i gang. Derfor må der ikke være tvivl om, at økonomien er der til, at vi kan lave de rigtige løsninger og ikke bare de billigste løsninger. Det får både lærere og elever noget ud af, siger Gordon Ørskov Madsen.

I lovudkastet var der lagt op til, at der skulle være en solnedgangsklausul i 2024. Her er det lykkes at få overbevist politikerne om, at der er for længe til den iværksættes. Derfor vil man allerede i slutningen af dette år vurdere, om loven stadig skal gælde.

– Ingen ved hvor længe krigen varer. Men der er også grænser for, hvor længe vi kan tillade de muligheder, som loven giver, som for eksempel digital undervisning på ukrainsk. Derfor er det både fornuftigt og nødvendigt, at loven bliver vurderet i efteråret, siger Gordon Ørskov Madsen.

[bsa_pro_ad_space id=6]