Kolding IF har været nødsaget til at suspendere en spiller fra ungdomsafdelingen efter, at en kvindespiller blev filmet i badet i forbindelse med træning.

– Klubben blev i sidste uge gjort bekendt med en alvorlig situation, hvor en kvindelig spiller er blevet filmet i badet i forbindelse med træning. Vi ser meget alvorlig på sagen og har videregivet al information til politiet. Én spiller fra klubbens ungdomsafdeling er i forbindelse med episoden blevet suspenderet fra klubben, skriver klubben på sin hjemmeside og slutter:

– Af hensyn til de implicerede har klubben ikke yderligere kommentarer til sagen og henviser til Kolding Politi.