Den 31. januar løber de nuværende coronarestriktioner ud, og står det til Det Konservativ Folkeparti, ophæves alle restriktioner.
Sundhedministeriet har netop meldt nye retningslinjer ud i forhold til selvisolation, og onsdag forventes det, at der enten lempes på de restriktionerne, eller at de fjernes helt.
Står de til Konservatives sundhedsfører, Per Larsen, fjernes restriktionerne helt.
– Jeg ser ingen grund til at forlænge restriktioner, siger han til TV 2 News.
Per Larsen henviser til udtalelsen fra Hans Kluge, der er direktør i WHO’s europæiske afdeling, hvor Kluge udtaler, at 60 procent af den europæiske befolkning vil være ramt af corona indenfor 30 dage, og at det formentlig vil blive enden på pandemien i Europa.
Det falder i tråd med, hvad adm. Direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, har skrevet i et LinkedIn opslag.
– Nu må og skal vi videre. Der er behov for forudsigelighed og tryghed for virksomhederne nu. Vi er langt forbi det punkt, hvor vi bare kan tillade os at holde lukket for at se tingene lidt an. I Dansk Erhverv mener vi, regeringen bør indstille sine planer på, at corona i fremtiden kommer til at minde om en sæsoninfluenza.