Det er en gave af enorme dimensioner, at Martin Henriksen først valgte at trække sig fra Dansk Folkepartis hovedbestyrelse og siden meldte sig helt ud af partiet. De interne krige kan meget vel være slut – og det giver muligheden for at lave politik.
Morten Messerschmidt fik en overvældende opbakning ved Dansk Folkepartis landsmøde. Medlemmerne af partiet ville have Morten Messerschmidt, til trods for smædekampagner og beskyldninger om et kup på formandsposten. Der blev skrevet meget i forbindelse med formandsvalget, men én ting var helt klar: det beskidte vasketøj blev luftet live i æteren og på forsiden af alle danske medier. De interne stridigheder, der vel og mærket er i alle partiet, har aldrig været fremme på den måde. Et parti med stram topstyring har altid holdt tropperne og konflikterne i ro, men med Kristian Thulesen Dahls afgang og ingen kroning af en ny formand var der for første gang lagt op til et reelt valg for medlemmerne af Dansk Folkeparti.
Alle mod Morten
Morten Messerschmidt var fra start den oplagte arvtager, med en post som næstformand havde han lagt grundstenene, men underlaget vaklede gevaldigt i takt med den modreaktion der kom fra Dansk Folkepartis anden fløj. Det blev i højere grad et spørgsmål om Morten Messerschmidt eller ikke Morten Messerschmidt, end et spørgsmål om hvorvidt det skulle være en af de fire kandidater.
Det var også tydeligt i tiden efter formandsvalget på det ekstraordinære landsmøde. Det handlede om en modstand mod Morten Messerschmidt, til trods for at medlemmerne havde peget på ham. Endda meget klart. De første gruppemøder bød på interne magtkampe foran rullende kameraer ude foran gruppelokalet, ligesom meldingerne indefra langt fra viste opbakning om den nyvalgte formand.
Det kulminerede i et valg til gruppebestyrelsen, hvor Morten Messerschmidts bud på en ny gruppeledelse blev forkastet, i stedet blev nogle af hans største kritikere valgt til de afgørende poster. Peter Skaarup, der vidnede mod Morten Messerschmidt i den nu annullerede retssag, blev gruppeformand og Hans Kristian Skibby blev gruppesekretær. Med posterne i gruppeledelsen fulgte også afgørende pladser i den magtfulde hovedbestyrelse i Dansk Folkeparti. Men med den manglende succes for Morten Messerschmidt i folketingsgruppen gjorde, at der ikke var flertal i hovedbestyrelsen. Her var der tegn på en katastrofe for Dansk Folkeparti.
Gaven fra den største kritiker af alle
Men helt uventet kom gaven fra manden der ellers havde gjort hvad han kunne for at begrænse Morten Messerschmidts succes. Martin Henriksen valgte først at trække sig som folketingskandidat, siden som medlem af hovedbestyrelsen og til sidst helt melde sig ud af partiet.
Med Martin Henriksen ude af hovedbestyrelsen kommer den næste i rækken ind – og her er tale om en støtte af Morten Messerschmidt. Det betyder, at der nu er flertal til Morten Messerschmidt i hovedbestyrelsen. Det kan være det endelige punktum for den modstand Morten Messerschmidt har oplevet i sin første tid som formand for Dansk Folkeparti.
Et flertal i hovedbestyrelsen er ikke nødvendigvis en garanti for medvind i sejlene på de interne linjer, men i Dansk Folkeparti har det alle dage været det vigtigste sted at have opbakning. Men, for der er altid et men, denne gang kan det være anerledes. For intet er som det plejer i Dansk Folkeparti. Det åbne formandsvalg har vist hidtil ukendt usikkerhed på de indre linjer, en usikkerhed der kan ende med at være en stor udfordring i fremtiden.
Flertallet mangler fortsat i folketingsgruppen
Selvom Morten Messerschmidt nu har flertal i Dansk Folkepartis hovedbestyrelse har han fortsat ikke fuld opbakning i folketingsgruppen. Dette kan vise sig at være en kæmpe ulempe for Morten Messerschmidt, der ellers har taget det første stik med flertallet i hovedbestyrelsen.
De interne kampe i folketingsgruppen har vist sig at være aftagende – eller i hvert fald interne. Selvom der har været skarp debat i medierne har selv de stærkeste kritikere valgt at holde det internt. Dertil kommer, at store profiler som Marie Krarup og Bent Bøgsted ikke genopstiller, hvilket kun kan tolkes som noget positivt for Morten Messerschmidt.
Endvidere er det afgørende, at det i Dansk Folkeparti er hovedbestyrelsen der beslutter hvem der kan stille op til folketinget på liste O – og det er en magt der kan blive afgørende. For de gode valgkredse giver valg – og her kan Morten Messerschmidt med sit ny vundne flertal placere sine egne folk i de helt rigtige valgkredse.
Derfor går Morten Messerschmidt nok rundt med et håb om, at Mette Frederiksen udskriver et folketingsvalg i den nærmeste fremtid. For med et snarligt folketingsvalg bliver der skiftet gevaldigt ud i folketingsgruppen – og det er med overvejende sandsynlighed til Morten Messerschmidts fordel.
