Regeringen har efter flere års ventetid præsenteret sit bud på en ny sundhedsreform. På et pressemøde på Rigshospitalet i København præsenterede sundhedsminister Magnus Heunicke en række forslag, der i større eller mindre grad har vakt debat. Særligt skelsættende er forslaget om en nikotinfri generation 2010.
– Var tobak først blevet opfundet nu, så er jeg slet ikke i tvivl om, at vi aldrig havde tilladt det på markedet, lød det tørt fra Magnus Heunicke, da han blev spurgt ind til det forslag, der vil gøre det umuligt for danskere født efter år 2010 at købe nikotinprodukter, herunder både cigaretter og nikotinposer (i daglig tale: Snus).
Det er et stort skridt at tage. Det er ambitiøst, måske også en kende over-ambitiøst. Men det gør det ikke mindre spændende. For der er tale om en meget idealistisk kamp. Det er en diskussion som undertegnede ikke skal tage stilling til, men der er trods alt noget i debatten, der er værd at anfægte.
For noget af det der bliver talt om i debatten handler om hvad der sker i det tilfælde, at det bliver umuligt for unge født efter årgang 2010 at købe nikotinprodukterne. Stopper de unge med at forbruge nikotinprodukter? Flytter markedet fra regulerede virksomheder til organiseret kriminalitet? Ender vi med at sende de unge direkte ud i hårdere stoffer?
Dette er blot nogle af de spørgsmål – og tilhørende påstande, der flyver gennem luften i den politiske debat. Dels er der tale om en meget kontrafaktisk og hypotetisk diskussion. Hvad nu hvis er altid et relevant spørgsmål for politikere, når der skal lovgives. Alle tænkelige scenarier skal tænkes igennem, det må og skal være en del af en lovgivningsproces.
Men, for der er et men, det må ikke blive for polemisk og for ekstremt. Nej, de unge kommer ikke til at stoppe med at forbruge nikotinprodukter, det viser alle erfaringer fra andre områder. Om markedet flytter til de organiserede kriminelle i stedet for at kunne købes i supermarkedet. Ganske vist er der nok en større efterspørgsel i det kriminelle miljø, hvorfor noget må forventes at flytte. Det kan og skal bare aldrig nogensinde være sådan, at vi afholder os fra at lave lovgivning på noget der er så sundhedsskadeligt som tobak, blot fordi vi er bange for at nogle kriminelle vil udvide deres kriminelle sortiment.
I Danmark laver Folketinget lovgivning på mange områder. Næsten hver gang vil der være nogen, der bryder reglerne. Det er derfor, vi også lever i et retssamfund, hvor politiet efterforsker og fanger de kriminelle. Hvor domstolene dømmer de kriminelle. Alt sammen på baggrund af de regler der bliver lavet på Christiansborg.
Så hvis man forbyder unge mennesker at købe nikotinprodukter, så skal man ikke gøre det fordi man er bange for, at det ender i det kriminelle miljø. For det er netop derfor vi har love og regler i det her land. Fordi de sætter retningen for, hvad man må og hvad man ikke må. Det man ikke må, det skal man straffes for. Derfor har vi politiet og domstolene.
Vi lever i et retssamfund. Et demokrati, hvor det er på Christiansborg lovene bliver lavet. Hvor det er politiet, der udøver magten. Hvor domstolene dømmer. Det er magtens tredeling. Det er den, vi skal holde fast i. Det er retssamfundet, vi skal holde fast i. Det er grunden til, at det danske samfund fungerer så godt som det gør. Vi må aldrig komme i en situation, hvor vi lader de kriminelle dikterer, hvornår vi skal lovgive og hvornår vi lader være.
