Er det Libera? Er det Wiener Sängerknaben? Nej det erKøbenhavns Drengekor, der synger Trinitatis Kirken op så selv englene bliver misundelige på de dejlige stemmer.
Københavns Drengekor blev grundlagt i 1924 af Mogens Wøldike, efter anbefaling fra blandt andet Carl Nielsen fik koret i 1929 egen skole, skolen fik til huse i Skt. Annæ Vestre Skoles bygning.
I 1951 fik koret invitation til at synge i Wien, hjemby for et af korets forbilleder Wiener Sängerknaben og det betragtes som koret internationale gennembrud. Siden da har de turneret land og riger rundt, deltaget i forestillinger i operaen og ved kongelige begivenheder, ja korets musikalske CV er for lang til at opremsen men interesserede kan læse det på korets hjemmeside. For nuværende består koret af 60-80 veluddannede drengesangere og 30 professionelle mandskorsangere.
Søndag den 9. oktober gav dette fantastiske kor koncert i Trinitatis Kirken i Fredericia under ledelse af domkantor Carsten Seyer-Hansen. Domkantor Carsten Seyer-Hansen tiltrådte 1. august 2020 stillingen som ny kapelmester for Københavns Drengekor og domkantor ved Københavns Domkirke og kort efter kom covid-19.
Carsten Seyer-Hansen udtaler til AVISEN i det efterfølgende interview, at de første koncerter i maj 2020 blev aflyst, de havde dog lidt koncerter fra august til november, hvorefter de igen måtte lukke ned. Herefter øvede koret via computer skærme og som det bemærkes fra korets side var det absolut ikke optimalt. Faktisk mødtes koret ikke fysisk i cirka seks mdr.
Koret har efterfølgende taget revanche 33 koncerter med fem forskellige programmer og som Carsten Seyer-Hansen udtaler, at de spiller sig i form, ved anmelderens bemærkning om at det jo er numre af en vis kompleksitet siger Carsten Seyer-Hansen med et humoristisk blik i stemmen ”det er ikke for børn”, underforstået de har et tæt træningsprogram. Trods det tætte program er Carsten Seyer-Hansen forsat i Århus en gang ugentlig for at undervise på konservatoriet, hvor han møder nogle af hans ”gamle” drenge, yderlig er han også i Fredericia i ny og næ for at arbejde drengekoret i Christianskirken.
Der var 40 drenge og 16 herre på ”scenen” ved denne begivenhed, 56 i alt samt en medbragt organist, på anmelderens spørgsmål om hvordan samarbejdet med organisten, der faktisk sad med ryggen skråt mod dirigenten kunne fungerer, siger han de aldrig har laver dette sammen og kun havde to prøvetimer forlods og et i Trinitatis Kirken, yderligere nævntes det, at det lille orgel, der brugtes var i underkanten til dette store kor, somv sang kraftig igennem på alle måder, noget anmelderen også bemærkede. Trods dette virkede samarbejdet dirigent og organist flot, da organisten jævnlig fik blikket imod dirigenten så de koordinerede.
Den nærmeste fremtid står på fire juleoratorier og fire koncerter med DR-vokal ensemble samt to med Aalborg Symphony orkester, så de har tre forskellige programmer kørende, derudover er der alle tjenesterne i domkirken de skal deltage i samt juleaften, det forventes at blive til cirka 14 optrædende i december.
På spørgsmålet om hans rolige kropssprog, når han dirigerer udtaler Carsten Seyer-Hansen at, han prøver at stå som en sanger og roligt dirigere til de lige skal piskes lidt og tilføjer at jo ældre dirigenten bliver jo mindre dirigere og jo bedre bliver man.
Koret skal i gang med at øve forårets koncerter og her kommer blandt andet Bach.s Matthaus passion der fremføres i Århus, billetter kan købes nu og er da en naturlig julegave ide for der musikinteresserede.
Koncerten i Fredericia fremførtes i en Trinitaks Kirke, der var fyldt godt op, hvilket er dejligt at se, musikken var en musikalsk efterårsmenu af sammensatte værker. Temaet er bøn og fortrøstning, illustreret i følgende satser Panis Angelicus af Ce’sar Franck, Geistliches Lied af Johannes Brahms og Cantique de Jean Racine af Gabriel Fauré som manifesteres i hoveværket Gabriel Faure’s Requiem med sjælemessen, hvor der bedes for de døde og om de må leve videre i paradiset (Introit & Kyrie, Offertoire, Sanctus,Pie Jesu, Agnus Dei,Libera me, In Paradisum). Der var udleveret tekst arker på både latin og dansk, så publikum kunne følge med.
Voksne som drenge sang fantastisk, de var meget statiske og der blev ikke rokeret rundt, Ved de få soloer der var trådte de frem. Solister var Simon Skousboe, sopran og Lucas Bruun de Nedergaard, Baryton nævnes skal også Troels Roland på Orgel.
Et stort kor med også mindre drenge der da må være lavet af noget særligt, de skal læse noder i en ung alder og være god til latin, små super mennesker? Aftenens musik var kompleks og på mange områder tungsindig men også en stor oplevelse, de flotte stemmer stod skarp og akustikken var på plads. Solo stemmer fremstod flot i helhedsbillede, dirigentens rolige og professionelle fremtoning styrede koncerten sikkert i havn.
En lærerig oplevelse for alle der holder af kirke og klassisk musik. Københavns Drengekor er ibland de bedste af de bedste. Er drenge i matros tøj og herre i kjole og hvidt forældet, i anmelderens øjne ikke når det præsenteres i rette rammer som det blev i Trinitatis Kirken.
Konklusion, endnu er musikalsk pletskud i Trinitatis Kirken med velfortjent stående klapsalver til koret.
