Der er de seneste år sket en betydelig fremdrift mod opfyldelse af 70-procentsmålet i 2030, men Klimarådet vurderer i sin årlige statusrapport, at regeringens klimaindsats trods fremdriften endnu ikke anskueliggør, at 70-procentsmålet i 2030 nås. Klimarådet har i sin vurdering bl.a. lagt vægt på, at der endnu ikke er fremlagt tilstrækkeligt konkretiserede strategier eller udspil for de resterende reduktioner.

Klimarådet konkluderer i sin årlige statusrapport, at der de seneste to år er sket en betydelig fremdrift mod opfyldelse af 70-procentsmålet i 2030, og i alt er reduktionsbehovet i 2030 reduceret med cirka 10 mio. ton CO2e. Siden Klimarådets seneste statusrapport har Folketinget vedtaget konkrete reduktionseffekter i en landbrugsaftale og i finanslovsaftalen for 2022, og regeringen har styrket analysearbejdet af mulige klimatiltag.

Klimaloven pålægger Klimarådet årligt at vurdere, om regeringens klimaindsats i form af vedtagne virkemidler og andre klimapolitiske initiativer anskueliggør, at 70-procentsmålet i 2030 nås. Trods betydelig fremdrift vurderer Klimarådet samlet set, at regeringens klimaindsats endnu ikke anskueliggør, at målet nås.

Med det seneste års klimaaftaler udestår stadig et reduktionsbehov i 2030 på 10 mio. ton CO2e, som der endnu ikke er fremlagt tilstrækkeligt konkretiserede strategier eller udspil til virkemidler for. Endelig har Klimarådet i sin vurdering lagt vægt på, at der er høj eller moderat risiko forbundet med store dele af de reduktionseffekter, som indgår i det seneste års klimaaftaler. Det betyder, at der er risiko for, at det fulde potentiale ikke bliver indfriet.

– Regeringen er kommet langt i sin indsats, men det er ikke ensbetydende med, at det er tydeligt, hvordan de sidste reduktioner skal findes. Vi mangler stadig at se, hvordan regeringen vil gå resten af vejen til 70-procentsmålet, ved at den viser, hvilke konkrete initiativer der skal få os i mål, siger formand for Klimarådet, Peter Møllgaard.

Regeringen har fremlagt en politisk køreplan, der indebærer, at man senest i 2025 vil have genbesøgt alle sektorer. På den måde sikrer planen, at man kan træffe de nødvendige beslutninger for at indfri 70-procentsmålet. Køreplanen viser derimod ikke, hvad det er for initiativer på de forskellige områder, som regeringen vil satse på for at nå reduktionsmålet. Klimarådet ser frem til, at regeringen får vedtaget yderligere klimapolitiske virkemidler med betydelig effekt, som fx en CO2-afgift. Og til at regeringen får fremlagt udspil og strategier til at indfri valgte reduktionspotentialer i væsentlig grad, så regeringen dermed viser vejen til 2030-målet.

[bsa_pro_ad_space id=32] [bsa_pro_ad_space id=7]

Danmarks klimamål for 2025
Klimamålet for 2025 blev indskrevet i klimaloven i december 2021 og vil kræve en reduktion på 50 til 54 pct. af de samlede udledninger. Klimarådet har fået til opgave at give en årlig status på dette mål. Der er fortsat et reduktionsbehov på mellem 1,1 og 4,2 mio. ton CO2e for at nå målet, og der er betydelige risici forbundet med en del af virkemidlerne i de seneste klimaaftaler. Samlet set er status dermed, at der mangler nogle virkemider, der kan sikre målopfyldelsen, selvom Energistyrelsen forventer at opjustere kvoteprisens udvikling markant, og der er udkommet en ny fremskrivning af CO2-optaget i danske skove. Begge dele peger i retning af, at vi er kommet tættere på målet, men der kan også vise sig elementer, der modsat øger reduktionsbehovet.

– Målet i 2025 er en vigtig trædesten frem mod 2030-målet, men det er også vigtigt i sig selv. Der er et stort behov for, at Danmark og resten af verden reducerer sine CO2-udledninger på den helt korte bane. Det er simpelthen påkrævet, at vi handler hurtigst muligt for at bremse klimaforandringerne, siger Peter Møllgaard. Den seneste rapport fra FN’s klimapanel, IPCC, understreger netop nødvendigheden af hurtig handling, hvis Parisaftalens intentioner og mål fortsat skal være inden for rækkevidde. Reduktioner på den korte bane i transport, landbrug og skovbrug vil samtidig bidrage til at opfylde Danmarks forventede EU-forpligtelser i 2030, som Danmark kan få svært ved at opfylde, hvis omstillingen udskydes til sidst i 2020’erne.

Anbefalinger til klimapolitiske virkemidler
Klimarådet fokuserer i statusrapporten på centrale problemstillinger i den danske klimaindsats lige nu og bidrager med en række anbefalinger til konkret klimapolitik. Klimarådet understreger, at en generel drivhusgasafgift bør udgøre fundamentet i klimapolitikken, og at regeringen allerede nu bør melde et sigtepunkt for afgiftsniveauet ud. Niveauet afhænger af, om afgiften suppleres af bundfradrag eller tilskud og af forventningerne til de afgørende reduktionsteknologier. Klimarådet har tidligere vurderet, at den samlede tilskyndelse i afgiftssystemet til reduktioner bør være i størrelsesordenen 1.500 kr. pr. ton CO2e, og dette niveau synes stadig at være inden for skiven.

– En generel drivhusgasafgift skal være flagskibet i klimapolitikken, og den motor der skal drive omstillingen. Vi anbefaler regeringen, at den hurtigst muligt melder et niveau ud for afgiften i 2030, så borgere og virksomheder kan begynde at indstille sig på, at det bliver dyrere at udlede drivhusgasser, siger Peter Møllgaard. En generel og ensartet afgift behøver ikke indføres på samme tid i alle dele af samfundet. I visse sektorer er praktisk implementering mere udfordrende end i andre, og afgiften kan med fordel indføres i forskellige spor, der fx vedrører henholdsvis transporten, landbruget, industrien og negative udledninger. Arbejdet med at implementere afgiften i sporene kan ske parallelt, og udfordringer i ét spor bør derfor ikke forsinke implementeringen i et andet spor. Dog bør alle spor sigte mod samme fælles afgiftssats i 2030.

Klimarådet anbefaler også, at landbrugets udledninger, som i dag stort set ikke er regulerede, bør omfattes af en generel drivhusgasafgift. Samtidig bør klimaindsatsen på fødevare- og jordbrugsområdet fokusere på udvikling af nye reduktionsteknologier, mulighederne for fælles EU-regler og for i højere grad at målrette EU’s landbrugsstøtte mod grønne tiltag. Og danskerne bør tilskyndes til at spise mere klimavenligt. Derudover bør udbygningen af elproduktion baseret på vedvarende energi både fremrykkes og forøges. Det skyldes blandt andet, at power-to-X, der har potentialet til at fortrænge fossile brændsler i fx dele af skibs- og luftfarten, kræver store mængder energi. Teknologien skal dog bruges med omtanke, for hvis ikke produktionen af grøn strøm følger med, vil brændstofferne ikke give en klimagevinst.

Nettonul senest i 2050
Udover klimamålene i 2025 og 2030 stiller Klimarådet også skarpt på målet om klimaneutralitet senest i 2050. Selvom det stadig ligger ude i horisonten, er det alligevel tid til at gå i gang med den langsigtede planlægning, der også kan bidrage til at styre den mere kortsigtede klimapolitik. En stor udfordring ved at nå målet senest i 2050 ser ud til at blive knaphed på kulstof fra biomasse. Kulstoffet skal nemlig både bruges til lagring for at opnå negative udledninger og til at producere grønne brændstoffer.

– Det langsigtede fokus bør være at reducere de resterende udledninger i 2050 mest muligt, ellers risikerer vi at komme i bekneb med kulstof fra biomasse. Politisk bør man undgå et for ensidigt fokus på at skabe negative udledninger for at bringe os i nettonul, for som det ser ud nu, vil de negative emissioner formentlig kræve mere biomasse, end hvad vi i Danmark bæredygtigt kan bruge, siger Peter Møllgaard.

I dag er det danske forbrug af biomasse pr. indbygger langt højere end det gennemsnitlige forbrug på kloden og også højere, end hvad der efter Klimarådets vurdering vil være langsigtet bæredygtigt på globalt plan, hvis Danmark skal være et foregangsland. Samtidig importeres store dele af biomassen fra udlandet, hvor klimaaftrykket er sværere at kontrollere fra dansk side. Danmark kan ikke både lagre store mængder CO2 fra biomasse, bruge store mængder kulstof fra biomasse til grønne brændstoffer og samtidig nedbringe forbruget af biomasse til et globalt bæredygtigt niveau.

[bsa_pro_ad_space id=6]