Ikke-vestlige indvandreres beskæftigelsesfrekvens er højere end i 2008 blandt alle aldersgrupper over 24 år, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Udviklingen er sket i takt med den generelle fremgang på arbejdsmarkedet de senere år.
Det er ikke bare blandt lønmodtagerne generelt, at den rekordhøje fremgang rammer det danske arbejdsmarked. Også blandt ikke-vestlige indvandrere sætter beskæftigelsen rekord på rekord, og det sker for stort set alle aldersgrupper.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd lavet på baggrund af Danmarks Statistik-data, der går frem til fjerde kvartal 2021.
– Aldrig før har så mange lønmodtagere været i beskæftigelse, og den ekstra gode nyhed er, at ikke-vestlige indvandrere for alvor har taget del i jobfesten. Det er enormt positivt og viser, hvordan gode konjunkturer virkelig kan åbne arbejdsmarkedet for grupper, der normalt kan have svært ved at komme ind, siger Jon Nielsen, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Analysen er delt op i aldersintervaller a fem år. I otte ud af ti aldersintervaller er beskæftigelsesfrekvensen blandt ikke-vestlige indvandrere højere end i 2008. Det vil sige alle aldersgrupper over 24 år.
– Arbejdsmarkedet var i fremgang før coronakrisen og kom buldrende ud af pandemien. Det har været med til at skabe rift om arbejdskraften, der har givet ikke-vestlige indvandrere bedre mulighed for at få arbejde, og det har sat sig på tværs af aldersgrupperne, siger Jon Nielsen.
Ved udgangen af 2021 var 57,2 procent af de 15-64-årige ikke-vestlige indvandrere i arbejde. Det er 7 procentpoint højere end i starten af 2008, før finanskrisens udbrud.
– Beskæftigelsespolitikken og aktiveringsindsatsen er blevet bedre til at møde ikke-vestlige indvandrere som jobparate. For eksempel har indsatser om målrettet aktiveringsforløb ude i virksomhederne og specialiserede teams i visse kommuner haft en positiv effekt på beskæftigelsen for denne gruppe, siger Jon Nielsen.
