Folketingspolitikere bakker op om lovsikret hjælp til børn, der bliver pårørende. For børn, hvis far eller mor bliver syg, får alt for sjældent den støtte, de har brug for. Fantastisk med bred politisk enighed, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse.

Hver dag mister fem børn i Danmark deres far eller mor. Op mod 35.000 børn oplever hvert år, at deres mor eller far bliver indlagt med alvorlig sygdom. Børn, der bliver pårørende, og deres familier, får dog ikke altid hjælp og støtte til at håndtere den svære situation. Men nu ser det ud til, at der er hjælp på vej.

Torsdag 13. januar behandlede Folketinget et beslutningsforslag om retten til hjælp til børn som pårørende fremsat af SF. Under drøftelsen var der blandt alle sundhedsordførere stor erkendelse af, hvor vigtigt det er at skabe bedre villkår for børn, som har alvorligt syge forældre. Bekymringer, tristhed og angst kan nemlig følge børnene langt ind i voksenlivet.

– Det glæder mig usigeligt, at der er bred politisk enighed om, at børn, hvis forældre bliver syge eller dør, skal have ret til hjælp og støtte. Det er ikke et sekund for tidligt – det er et område, der er forsømt, siger Helen Bernt Andersen, formand for Kræftens Bekæmpelse.

I Folketingssalen var der desuden bred enighed om, at der er brug for at handle hurtigt, for alt for mange børn bliver ikke set og hjulpet.

– Det er helt afgørende, at alle de børn, vi taler om her, får den rette hjælp til at tackle de bekymringer og helt reelle udfordringer, der naturligt opstår i sådan en svær livssituation. Vi er i regeringen enige i, at der er brug for at få undersøgt, hvordan vi styrker hjælpen til børn som pårørende – hjælpen er for tilfældig og sporadisk, sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fra talerstolen.

[bsa_pro_ad_space id=32] [bsa_pro_ad_space id=7]

Et par partier ønskede lovgivning her og nu, men flere bakkede op om en arbejdsgruppe på tværs af ministerier, der inden sommer skal udarbejde en kortlægning og med konkrete anbefalinger. Arbejdsgruppen skal også undersøge muligheden for lovgivning på området og de økonomiske konsekvenser.

– Den arbejdsgruppe vil Kræftens Bekæmpelse gerne bidrage til. Jeg håber, vi bliver inviteret sammen med organisationer for psykisk sygdom, misbrug og sorg. Jo hurtigere vi får lovsikret børnenes ret til hjælp, jo bedre kan vi hjælpe hospitaler og kommuner med at løfte opgaven, siger Helen Bernt Andersen.

Et centralt omdrejningspunkt i diskussionen var Sundhedsstyrelsens 10 år gamle anbefalinger til sundhedspersonalet møde med pårørende – herunder børn. Anbefalingerne er gode – men de bliver ikke altid fulgt, sagde bl.a. Trine Torp (SF), der havde stillet beslutningsforslaget.

– Det er mere almindeligt, at patienter bliver spurgt, om de har en hund, end om de har børn. Det handler om at opdage, om der er børn og støtte forældrene i at tale med børnene om sygdommen. Anbefalingerne bliver ikke implementeret, sagde hun.

Det havde gjort stort indtryk på sundhedsordførerne, at 18 organisationer – heriblandt Kræftens Bekæmpelse – har sendt en samlet støtteerklæring om lovgivning for børn som pårørende forud for torsdagens behandling af beslutningsforslaget.

Til stede under debatten var Trine Torp (SF), Magnus Heunicke (S), Jane Heitmann (V), Liselott Blixt (DF), Peder Hvelplund (E), Julie Skovsby (S), Per Larsen (K), Christina Thorsholm (R) og Jens Rohde (KD).


Faktaboks:

Ingen børn skal stå alene med deres sorg.
Hver dag mister fem børn i Danmark mor eller far, og op mod 35.000 børn oplever hvert år, at mor eller far bliver indlagt med kritisk sygdom. Næsten 300.000 børn vokser op i familier med psykisk sygdom, og cirka 122.000 børn vokser op i familier med rusmiddelproblemer.

Undersøgelser viser, at børn, der ikke får hjælp til at tackle sorgen, har større risiko for psykiske lidelser, social mistrivsel og har sværere ved at gennemføre en uddannelse.

Derfor arbejder Kræftens Bekæmpelse nationalt, regionalt og kommunalt – og i samarbejde med andre – for bedre vilkår og rettigheder til alle børn, så ingen står alene.

[bsa_pro_ad_space id=6]