Mikael Kamber er født i Fredericia, uddannet journalist – og så er han endnu engang aktuel med en bog. ”Gå godt” er titlen på den nyeste bog, der ifølge Mikael Kamber selv handler om trivsel, eksistens og gangarter. På en lille café i Nyhavn mødte vi Mikael til en snak om bogen og de mange dagsordener, den taler ind i.

Solen skinnede højt over København, temperaturen var for første gang i måneder på vej op – og gående langs vandet ved Christianshavns Kanal kom det genkendelige ansigt, som vi alle så mange gange har set i TV. Mikael Kamber er et kendt ansigt fra skærmen, hvor han i mange år har læst alverdens nyheder højt. Han har været topleder og direktør for JydskeVestkysten og mediedirektør hos DR. Når han ikke er på skærmen, elsker han at gå. For det at gå er menneskets natur – og gennem gåture er der også tid til refleksion, eftertanke og forberedelse.

– Inden jeg mødte dig her, har jeg også arbejdet. Men på de første minutter herned, fik jeg visket tavlen ren, inden jeg kunne begynde at forberede mig til at skulle mødes med dig og snakke om min bog. Det er en rigtig god proces, hvor jeg er skarp i de ting, jeg laver, forklarer Mikael Kamber.

Det hele kan gå for stærkt. Flere end nogensinde før lider af livstilssygdomme, stress og en følelse af utilstrækkelighed. Vi har aldrig været mere mobile end vi er nu, samtidig med at vi sidder mere ned end nogensinde før. Aldrig har vi haft så mange ressourcer, men alligevel er vi ikke tilfredse. Det er det paradoks, der har fået Mikael Kamber til at undersøge, hvorfor det hele går så stærkt.

Bæredygtighed handler om alt fra naturen til det personlige

I sin nye bog, ”Gå godt”, kredser Mikael Kamber om bæredygtighed i mere end én forstand. For ham er bæredygtighed mange ting, mange ting der hver især skal begrænses ved at sætte tempoet ned. At gå godt handler for Mikael Kamber både om menneskets biologiske design, men også den overførte betydning af, at noget kan gå godt.

– Alle mine bøger kredser om, hvad det vil sige at leve et godt liv, om det at være menneske og det at være i balance. Og det er ikke bare med sig selv, men også med verden omkring sig. I stigende grad er jeg også begyndt at tænke i større sammenhænge, herunder samspillet med naturen, fortæller Mikael Kamber.  

– Der er så mange ubalancer, det er noget af det, jeg skriver meget om. De store ubalancer er jo de dilemmaer, som vi oplever. Vi lever i en tid, hvor vi aldrig har haft så mange goder, som vi har – og samtidig er vi ikke nævneværdigt mere tilfredse end tidligere generationer. Vi har aldrig været så mobile, som vi er i dag, vi kan komme hvor som helst hen i verden – men aldrig har vi siddet så stille. Vi har aldrig haft så mange muligheder, så meget teknologi – og aldrig har vi været tættere på at kunne afvikle os selv, forklarer Mikael Kamber.

Det er ubalancerne, der er beviset på, at den måde vi lige nu lever vores liv på ikke er hensigtsmæssigt for, hverken os selv eller vores omverden.

– Der er så mange ubalancer til vores forbrug, hele vores økonomiske vækstparadigme. Biodiversiteten er under pres. Klimaet kender vi alle sammen. Der er nogle ubalancer, der skyldes det livstempo, vi alle sammen er i. Det er gået os ufatteligt godt i vores udvikling. Men på nogle punkter er det gået os så godt, at vi er ude i alvorlige ubalancer, der truer vores eksistens, siger Mikael Kamber.

Vækst er ikke altid godt

En af de diskussioner Mikael Kamber tager op i sin bog handler om det vækstparadigme, der præger den moderne verden, herunder i særlig høj grad dansk politik. I en senere artikel vil Danske Digitale Medier og Mikael Kamber udfolde denne debat yderligere. Men det er centralt for Mikael Kambers bog, at vækstparadigmet har ført meget godt med sig, men at vi også som samfund skal være bevidste om, at alt har sine grænser.

– I det øjeblik vores måde at leve på har accelereret sig i så høje omdrejninger, at der ikke længere er en bæredygtighed, eksempelvis, at vi tager mere fra Jorden, end den kan regenerere, så går det for stærkt, for så er det ikke bæredygtigt. Så slutter det, siger Mikael Kamber og fortsætter:

– Det samme gælder hele tanken om vækst. Vækst er rigtig fint og har gjort meget godt for os. Men der er grænser for vækst. Man kan ikke bare blive ved med at tage mere og mere ud af Jorden end, der er. Vi lever på en klode, der er skabt med det stof, der er. Der kommer ikke mere – og der er ikke noget, der forlader jorden. Vi har det, vi har – og derfor skal regnskabet gå op. Lever vi på en måde, hvor vi trækker mere ud end, vi har, så er det vejen til enden.

– Man kan ikke løse det teknologisk. Man er på et tidspunkt nødt til at leve i et tempo, hvor forbruget kan stå mål med det der regenereres. Det gælder forbrug og vækst, men det gælder også om det tempo, vi lever vores liv. Hvor travlt vi har, lyder det videre fra Mikael Kamber.

Vi er ikke bygget til faresignaler hele tiden

Med en smartphone til at optage samtalen, en computer liggende i tasken og en kalender der indeholdt flere aftaler samme dag. Det er blot nogle af tegnene på, at teknologi og hastighed i større og større grad vinder indpas i vores hverdag. Men det er ikke det, vi er skabt til.

Vi skal hele tiden nå mere og mere. Men det vi er bygget til biologisk er at være mennesker. Vores sanser er ikke bygget til hele tiden at få stresssignaler. Hele vores biologi er designet til gangtempo. Vi er designet til at leve uden hurtig teknologi, men i stedet i et gangtempo, forklarer Mikael Kamber og fortsætter:

– Det er noget af det, jeg udfolder i bogen. Det er nødvendigt for os på flere planer at finde gangtempoet. Jeg synes, det er så interessant, fordi jeg selv er en del af det. Jeg er en del af en generation, der bruger mere end, der er bæredygtigt. Jeg har selv levet mange, mange år af mit liv i et tempo, hvor det ikke har været bæredygtigt. Jeg har både personligt følt mig stresset og uforløst. Og hvad værre er, så har jeg til tider opført mig uhensigtsmæssigt overfor andre mennesker.

– Når man bevæger så hurtigt, kommer man hurtigere til at trampe ned. Jo mere fart man har på i retning mod målet, jo mindre ser man sig til siderne og man glemmer, hvordan man påvirker folk omkring sig. Vil man ind og gøre sin relation til omverdenen bæredygtigt, så er en simpel måde at gøre det på at sætte tempoet ned, supplerer han.

Det handler ikke om, at vi alle fra den ene dag til den anden skal gøre helt op med den hverdag, vi lever. Men for Mikael Kamber er målet med bogen, at der bliver sat fokus på og refleksioner i gang om den måde, vi lever på. Det handler om bevidsthed.

– Jeg siger ikke, at det er på alle planer. Men min pointe er, at man skal være bevidst om det. Man skal være bevidst om, hvilket tempo man bevæger sig i. Om det er hensigtsmæssigt. Man skal selv være i stand til at regulere sit tempo. Kører man hele tiden i overdrive, er man hele tiden i det røde felt, så brænder man ud – og man brænder af, siger Mikael Kamber.

Mediebranchen er et bevis på temposkiftet

Det er i nærmest alle dele af samfundet, at den her udvikling har fundet sted. Men med Mikaels Kambers CV i den journalistiske verden er det oplagt at tage udgangspunktet her. For der er sket store forandringer siden han tilbage i 90’erne var ung journalist på TV-Avisen.

– Mediebranchen er et godt eksempel. I den tid jeg har været journalist, har jeg oplevet det. Jeg startede i 1988 og jeg kom ud og arbejdede på et medie for første gang i 1989. Dengang var vi lige gået over til elektriske skrivemaskiner, men det var stadig på papir, vi skrev. Så kom de første tekstbehandlingsanlæg, hvor man kunne lave sine rettelser hurtigere. Så kom internettet, hvor man i starten ikke vidste, hvad det skulle bruges til, men det fandt vi ud af, fortæller Mikael Kamber og fortsætter:

– Skal jeg give et eksempel på det, så er det dengang, jeg var ung journalist på TV Avisen i 90’erne. Der var én af mine fede egenskaber, at jeg kunne skaffe stort set, hvilken som helst rapport i løbet af en formiddag. Det handlede om at finde ud af, hvad der findes, ringe rundt til fuldmægtige i styrelser og ministerier og spørge efter ting. Når man så finder frem til den rapport, man skal bruge, så skulle man sweet-talke den anden til lige art kopiere den og sende den i telefaxen, så jeg kunne have det i TV-byen inden, dagen var omme. Det var en rigtig vigtig egenskab dengang. Det var virkelig efterspurgt. I dag kan enhver finde den rapport på få minutter blot ved at google det. Det fortæller lidt om, hvordan tempoet har ændret sig.

Én ting er tempoet for journalisterne, noget andet er det, der kommer ud i den anden ende. Der er mange muligheder, men også til tider et for hektisk tempo.

– Så er der det journalistiske output. Dengang jeg var ung journalist, arbejdede jeg meget på ugemagasiner. Dengang havde vi ugens historie, der udkom om onsdagen. Så skete noget om fredagen, så ventede vi med at bringe den i dybden til om onsdagen. Det er helt vanvittigt at tænke på i dag. Sker der et eller andet, der trænger til baggrund er det på nettet inden for én time og i nyhedsudsendelsen samme aften bliver det hele endevendt – og næste dag er man videre til noget nyt, forklarer Mikael Kamber.

– Spørgsmålet er om, det er blevet bedre. Det er det jo på nogle måder. Vi laver bare mere og mere. Det har sine gode sider, for man kan belyse flere ting og lave ting mere kvalificeret. Men det der samtidig sker er, at teknologien tager over. Det er teknologien, der tager taktstokken. Når den gør det muligt at gøre tingene hurtigere, så skal du som menneske følge med. Det bliver et hamsterhjul, hvor det hele accelererer. Der kan vi spørge os om, hvorvidt den demokratiske samtale er blevet bedre? Der er svaret ikke entydigt ja, fortsætter han.

En bog med ekspertinputs

Som journalist er Mikael Kamber uddannet og erfaren udi research, kildekritik og formidling. Han har brugt lang tid på at finde frem til de rigtige kilder, de rigtige vinkler – og de rigtige mennesker. I bogen ”Gå godt” har Mikael Kamber fire interviews med, der hver især giver deres vinkel på det konkrete stadie han beskriver. Det er Rane Willerslev, Bente Klarlund Pedersen, Tor Nørretranders og Rikke la Cour.

– Det kommer mig til fordel, at jeg har en baggrund som journalist. Research er et håndværk. Men jeg kan også rigtig godt lide interview-genren. I alle mine passager er der interviews. For jeg kan godt lide det, der sker i en samtale, hvor det hele ikke kører som en foregivelse. Det uventede kan ske, der er en spænding i en samtale. Samtalen tillader også, at man kan tage på interessante udflugter. Så bogen er planlagte vinkler og fortælling kombineret med interviews. Det har jeg benyttet mig meget af, fortæller Mikael Kamber og fortsætter:

– Der er fire kapitler, der er skudt ind mellem de andre. Det er gående interviews, hvor jeg simpelthen går med de her personer, der har en dyb indsigt i det emne, jeg gerne vil have perspektiveret.

Dette er den første af flere artikler, der udfolder og udforsker de forskellige ubalancer, der bliver præsenteret af Mikael Kamber i hans nye bog ”Gå godt”. Det er artikler, der handler om vækstparadigmet som en rettesnor for danske politikere, det handler om jæger/samlere, biologi og livstempo. For at citere Mikael Kamber endnu engang, så er samtalen ”en måde at give plads til spændende udflugter”.