Mundbindskravet bliver afskaffet i busser, tog, metro og på færger. Det oplyser Transportministeriet i en pressemeddelse. Det skulle først være sket 1. september

Helt præcist bliver mundbindene afskaffet i busser, tog, metro og på færger, men i lufthavne og fly gælder kravet stadig.

– I august 2020 indførte vi de første danske krav om mundbind i den kollektive transport, og nu efter mere end et år er det også her, det slutter, siger transportminister Benny Engelbrecht (A) i pressemeddelelsen.

– Jeg er fuld af beundring for alle de transportører, medarbejdere og borgere, der gennem hele coronakrisen har holdt afstand og brugt mundbind, så den kollektive transport har fungeret. Jeg er ikke i tvivl om, at det har bidraget til at holde smittetallet nede og i sidste ende redde liv, uddyber han.

Normal hverdag vender retur
Ministeren begrunder ændringen med, at en stor del af befolkningen er vaccineret, og at vi dermed vender tilbage til en mere normal hverdag.