Alexander Nyborg Christensen er forsvarsadvokat og har været med i flere store sager. Det er en branche, hvor faktum kan tale over jura – og hvor den menneskelige forståelse er afgørende. Hver dag forsøger Alexander at gøre en forskel for danskerne.

Den seneste tid har Alexander Nyborg Christensen været en del i medierne. Ikke på grund af en stor sejr i en spektakulær straffesag, som ellers er hans fokusområde, men fordi han i Højesteret har vundet en sag over et privat parkeringsselskab. I det daglige er han selvstændig advokat, hvor han forsvarer høj som lav, politimand som vanekriminel. Han er drevet af glæden ved at hjælpe andre.

Men hans baggrund er ikke som alle andre advokater. Selv troede han helt indtil, ansøgningen skulle sendes, at han skulle være psykolog.

– Jeg har en lidt sjov baggrund på den måde, at jeg er tidligere kampsportsudøver og kommer fra det miljø, jeg i dag sidder og forsvarer. I løbet af min ungdom traf jeg rigtige beslutninger og kom ud af noget pjat, før det var for sent. Det hjalp kampsport mig med, forklarer Alexander.

– Min mor havde en lang sygdomsperiode med sklerose. Det har betyder meget i mit liv. Hun døde da jeg var i starten af 20’erne, hvilket satte en masse tanker i gang. Jeg troede jeg skulle læse psykologi, men med de omvæltninger der skete, ja så valgte jeg jura, fortsætter han.

Selvom det blev jura og ikke psykologi, så handler det for Alexander stadig om mennesker.

[bsa_pro_ad_space id=32] [bsa_pro_ad_space id=7]

– Det der har fanget mig ved jura er det sociologiske aspekt af, hvordan mennesker er. I straffesager vindes og tabes sager hovedsageligt på faktum og ikke jura. Kan man formidle og fortolke adfærd i en kontekst, så har man en fordel. Det at kunne skildre faktum er vigtigt, forklarer Alexander.

Strafferetten kom som et oprør mod systemet

Der er mange grene inden for jura, men for Alexander blev det et praktikophold ved Anklagemyndigheden, der pegede ham i retningen af strafferet.

– Under mit jurastudie var jeg ikke afklaret med, hvad jeg ville, men jeg kom i praktik ved Anklagemyndigheden. Der oplevede jeg, at jeg ikke synes, det løfter det objektivitetsprincip, der er underlagt retsplejeloven, siger Alexander og forklarer:

– Et eksempel er, at politiet på øjemål kan standse en bil, fordi de synes, det ser mærkeligt ud. Der fandt jeg ud af, at det var ofte udlændinge, der blev sigtet uden grund. Efter 14 dage bliver de samme mennesker standset igen uden grund. Jeg spurgte min leder om det kunne passe, og det var bare sådan, det var. Det vil jeg ikke være en del af.

I lære hos en af landets førende

Efter endt studie havnede Alexander hos en af landets førende strafferetsadvokater, Michael Juul Eriksen.

– Efter studiet startede jeg som advokatfuldmægtig hos Michael Juul Eriksen. Der er ikke mange fuldmægtige med speciale i strafferet, og da jeg startede skulle jeg erstatte to hos Michael. Men jeg lærte en hel masse i de tre år, jeg var der, inden jeg fik min advokatbestalling, forklarer Alexander.

– Jeg arbejdede som fuldmægtig på en sag om en meget kendt personlighed fra sigøjnermiljøet og fik en masse erfaring med det, da den var i Højesteret omhandlende særligt udvisning. Der fik jeg en masse erfaring med en række især bandesager som man ikke kan få andre steder, fortsætter han.

I teorien skal man jo tabe næsten alle sager

Når man starter som selvstændig, skal man slå sit navn fast – og sørge for at klienterne er tilfredse.

– Jeg skal vælges per navn. Så folk skal kende mig eller synes, jeg gør det godt. Det er typisk mund til mund. Jeg har klienter, der er politibetjente, erhvervsdrivende, bandemedlemmer og andre, der tilfældigvis kan blive draget ind i strafferetten. Det er en stille og rolig proces, fortæller Alexander om opstarten som selvstændig.

– Som forsvarer skal du, hvis systemet fungerer, helst tabe 95 procent af dine sager, ellers har systemet fejlet. Ellers har systemet jo ikke retsforfulgt de rigtige eller sigtet for det rigtige. Der ligger mine procenter betydeligt bedre til fordel for den sigtede eller tiltalte, uden at sige præcis, hvad de er. Hvis jeg får et dårligt resultat, så kan jeg miste omtale på det. Omvendt hvis jeg får et godt resultat, så skal jeg arbejde for, at det er min bedrift, forklarer Alexander.

Ordentlighed og retfærdighed

Selvom Alexander er den eneste advokat i hans virksomhed, har han både en fuldmægtig og en studentermedhjælper ansat. Dette til trods for, at de i udgangspunktet ikke kan møde i retten.

– Jeg har en fuldmægtig og en stud.jur. siddende hos mig. Jeg skal møde i alt, med mindre retten giver mig tilladelse. Det gør jeg for at være så forberedt som muligt, så vi betaler gerne for, at klienten har det bedste forsvar. Jeg vil gerne lægge de penge for at sikre et ordentligt resultat, forklarer Alexander.

– Da jeg startede som selvstændig, satte jeg gang i praktikordningen for at give noget tilbage. Den første praktikant jeg havde der, blev ansat som stud.jur. og siden som fuldmægtig. Det man gør sig af tanker udover det økonomiske er, at man skal finde en, man stoler på. Advokatverdenen er en, hvor man hele tiden forsøger at få flest mulige sager og bedst mulig arbejdskraft. Derfor er det også på længere sigt godt for mig, at jeg giver noget tilbage ved at tage fuldmægtige og studenter, fortsætter han.

Det er nok drivende hos de fleste advokater, at retfærdigheden spiller en rolle. Alexander er ingen undtagelse.

– Det det i bund og grund handler om er retssikkerheden for den enkelte borger i Danmark. Det er det jeg hver eneste dag arbejder for med strafferet. Årsagen til at jeg vælger at tage p-bøden med videre er, at jeg blev klar over, at det er en tung proces som ikke mange kan klare. Jeg havde en viden og ressourcer, der gør, at jeg kan være med til at ændre det her og sikre alles retssikkerhed. Det er det jeg får ud af det her i sidste ende, forklarer Alexander.  

[bsa_pro_ad_space id=6]