En ny AE-undersøgelse viser, at fire ud af 10 af de nyuddannede lærere, der blev færdiguddannet i 2015, er uden for folkeskolen, fem år efter de blev færdiguddannet. Det kalder på en national handleplan, mener Danmarks Lærerforening, og det bakkes op af Per Breckling, der er mangeårig formand i Fredericia Lærerkreds.

Fem år efter endt uddannelse er fire ud af 10 nyuddannede lærere at finde uden for folkeskolen. De er enten ansat på private grundskoler, uden for grundskoleområdet eller er uden for lønmodtagerjob. Det viser en ny AE-undersøgelse, som har fulgt de lærere, der blev færdiguddannet i 2015, i deres første fem år efter uddannelse. Det vækker bekymring hos formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen.

– Det er et stort problem, at fire ud af 10 af de nyuddannede lærere fra årgang 2015 har valgt et job uden for folkeskolen fem år efter, de er blevet uddannet. Det vidner desværre om, at overgangen fra studiet til lærerarbejdslivet ikke er god nok. Fravalget er ikke blot et økonomisk tab for samfundet. Det er også et tab for eleverne og ikke mindst et menneskeligt nederlag for den enkelte lærer, der har taget en uddannelse, og finder ud af, at uddannelsesvalget ikke matcher det arbejdsliv, man drømte om.

Per Breckling, Kredsformand Fredericia Lærerkreds. Arkivfoto.

Traineeuddannelse er et bud på løsningen

– Undersøgelsen viser, at vi har brug for, at der er nogle politikere, der tager det meget alvorligt, og gør noget ved problemstillingen. Konsekvenserne viser sig både for lærere og elever i folkeskolen. Der skal godt uddannede lærere til at give en god uddannelse for eleverne. Vi skal leve af vores uddannelser i Danmark. Det er her, vi skiller os ud, siger Formand for Fredericia Lærerkreds Per Breckling og tilføjer:

– I Fredericia har vi nærmest kun uddannede lærere i faste stillingerne, fordi vi siden lockouten i 2013 har haft en lokalaftale med fagforening og arbejdsgiver med aftalte vilkår, der har betydet, at vi kunne rekruttere, når stillinger blev slået op. Det fader lidt ud nu, hvor der er aftalte forhold for alle, så virkningen er ikke så stor, og derfor vil det givetvis blive svære at rekruttere nu.

– I Fredericia har vi dog gjort meget. Vi har blandt andet lavet en traineeuddannelse, som netop dyrker sammenhæng mellem teori og praksis ved, at de studerende er ansat på en skole, følger en lærere på skolen og gør sig sine erfaringer i forhold til elever, forældresamarbejde og samarbejde generelt. Derfor står de godt rystet, når de er færdige. De kender opgaven, og er bedre klædt på end dem, der ikke har prøvet uddannelse.

Per Breckling

National handleplan for lærergerningen

At fire ude af 10 af de nyuddannede lærere, der blev færdiguddannet i 2015, er at finde uden for folkeskolen fem år efter endt uddannelse, er et problem, der ikke kan løses med en snuptagsløsning. Det får lærerformanden til at efterlyse en national handleplan for lærergerningen.

– En national handleplan skal sikre hele kæden fra drømmen om at blive lærer til virkeligheden, hvor man påtager sig den vigtige samfundsopgave, det er at være lærer. Den skal sørge for, at vi har en god og tidssvarende læreruddannelse, der både uddanner og klargør morgendagens lærere til den vigtige opgave med at levere god og motiverende undervisning. Den skal også sikre, at det er attraktivt at blive og være lærer. Allerede nu mangler vi lærere til folkeskolen, og vi ved prognoserne heller ikke er gode, så lad os få lagt en plan nu, siger Gordon Ørskov Madsen.

Han mener, at planen kan tage udgangspunkt i de anbefalinger, udviklingsgruppen rundt om læreruddannelsen har afleveret til uddannelses- og forskningsministeren og forligskredsen bag læreruddannelsen. Udviklingsgruppen består foruden Danmarks Lærerforening af Lærerstuderendes Landskreds, Danske Professionshøjskoler og KL.

Udviklingsgruppen anbefaler blandt andet, at de studerende undervejs i uddannelsen ikke bare får mere praktik, men også bedre praktik. Gruppen anbefaler samtidig, at der etableres uddannelsesskoler, hvor en del af lærerne både underviser på deres folkeskole og samtidig underviser på læreruddannelsen. På den måde vil den studerende sikres en stærk kobling mellem teori og praksis gennem hele studieforløbet.

– Vi skal sikre bedre overgange mellem studie og arbejdsliv, så en nyuddannet er parat til at varetage det vigtige job, det er at være lærer. Når jeg taler med nyuddannede, så slår de alle sammen på, at den første gang, man skal lave årsplaner, etablere forældresamarbejder og holde forældresamtaler er svær. Her må skolerne også tage hensyn, og det er derfor, vi skal have alle parter på banen, for der er også et stort behov for en systematisk lærerstartsordning ved modtagelse af nyuddannede lærere på skolerne, siger Gordon Ørskov Madsen, og tilføjer:

– Det er derfor, vi kalder på en national handleplan, som tager fat på problemerne bredt set. Det kræver ressourcer her og nu, men det er en investering, der betaler sig tilbage på sigt.

Per Breckling er meget enig og efterlyser investeringer nu.

– Der er på sidste finanslov afsat ekstra millioner til læreruddannelsen, hvilket er godt. Man skal dog huske, at det er en uddannelse, hvor man har sparret mange penge gennem årtier, og hvor kvaliteten godt kan blive bedre. Her ser jeg gerne sammenhængen mellem teori og praksis styrket, men det kræver investeringer. Jeg er sikker på, at en investering vil gøre det mere attraktivt at blive lærer og dermed også i folkeskolen, siger Breckling.

Flere problematikker

Mange lærere vælger folkeskolen fra, når forholdene ikke er optimale eller det, man forventede.

– Når nyuddannede lærere vælger ikke at arbejde i folkeskolen, så er det også fordi, de vilkår der er i folkeskolen ikke altid er optimale i forhold til, hvordan man får lov at undersøge. Der er en problematik med klassestørrelser og inklusion, og dermed også muligheden for at kunne lykkes med sin opgave, derfor skal der investeres ekstra, så man kan lykkes. Det er ikke kun for lærernes skyld, det er også for eleverne og i sidste ende samfundets.

Skal mere besluttes lokalt?

– Mette Frederiksens regering har lanceret et frikommuneforsøg, som kører i Esbjerg og Holbæk i øjeblikket, men nu også udbredes til alle dele af landet. Jeg ser nogle muligheder i, at vi får frihed til at lave den skole, som passer bedst til vores områder i Fredericia, så det vil jeg opfordre kommunen til at gå ind i, slutter Per Breckling.

Om analysen

AE-rådet har i samarbejde med DLF lavet en forløbsanalyse af en årgang af nyuddannede lærere i forhold til ansættelse og videreuddannelse.

Konkret har AE fulgt nyuddannede lærere fra fuldtidsuddannelsen fra skoleåret 2015 og deres ansættelsessted frem til 2020. Vi har samtidig undersøgt, hvor mange lærere, der efter- og videreuddanner sig.

Analysen omfatter nyuddannede lærere fra skoleåret 2015, der blev uddannet på en læreruddannelse i fuldtidsregi.

Læs analysen her