FHK sluttede sæsonen af med en sejr på 35-34 mod Mors-Thy Håndbold efter et comeback i slutminutterne.

Søndag var det sidste FHK-kamp med Jesper Houmark som cheftræner. Houmark blev hentet til FHK som et ubeskrevet blad på seniorsiden efter i en årrække at have markeret sig på ungdomssiden i Herning f.H. og fra 2009-16 trænede han Århus Håndbolds succesfulde herrehold. Blandt andet har han trænet islændingene Janus Smarason og Sigvaldi Gudjonsson, men også velkendte nuværende og tidligere FHK-spillere som Jimmi Andersen, Jakob Mikkelsen og Martin Bisgaard.

Det var vidst, hvad Houmark kunne præstere på seniorniveau, men hurtig viste sig, at der var et match mellem fredericianerne og Houmark. I Fredericia fik Houmark sig en ung grundstamme at arbejde med suppleret med rutinerede spillere. Det store spørgsmål blev, hvordan han ville tøjle de mere rutinerede spillere. Den mission lykkedes han med. Sæson for sæson fik Jesper Houmark lagt lag på, og den helt store milepæl blev, da FHK i suveræn stil vandt 1. division og rykkede direkte op. I denne sæson nåede FHK og Houmark endnu en milepæl. Holdet kvalificerede sig til slutspille, og for første gang siden 1980 var der muligheder for at spille med om medaljer. Medaljer kom aldrig på tale i slutspillet – dertil ramte FHK ganske enkelt ikke niveau i de første tre kampe, og udspillede hurtigt deres rolle.

Nu var missionen i dagens kamp at hente en sejr foran det trofaste hjemmepublikum i den sidste kamp med Houmark som cheftræner. Til at starte med var det slet ikke til at følge med. Målene væltede ind i begge ender af banen, og stillingen efter fire minutter var 4-4. 

adp-as.dk

Efter den hurtige indledning på opgøret endte FHK med at slippe bedst fra det. 11 minutter inde i opgøret var hjemmeholdet i front med 9-6, og det var specielt takket være en god indledning på opgøret fra Nicolaj Nørager, der som spilstyrer, både scorede mål og fik sat holdkammeraterne i scene. Mors-Thy var dog ikke til at slippe hel af med, og da forsvaret haltede, og Emil Tellerup heller ikke havde de fornødne redninger, blev Jens Fredsgaard sat på kassen ved stillingen 11-10 efter 16 minutter.

FHK trak efterfølgende fra igen, men i takt med FHK skiftede ud, åd Mors-Thy sig ind i opgøret. FHK led fortsat under, at forsvaret ikke ramte niveau, og FHK-træner Jesper Houmark tog derfor konsekvensen og forlangte timeout ved stillingen 16-17. Lige lidt hjalp det, da Mors-Thy endte med at gå til pause foran 18-19.

Fra anden halvlegs start kom FHK ud med ild i øjnene i forsvaret. Der blev udligne til 24-24, men FHK bevarede ikke momentum. Mors-Thy kom foran med 29-27 med 11 minutter igen, og det lignede, at kampen var ved at vippe til gæsternes fordel, men FHK gav ikke op. Jens Fredsgaard kom ind i målet igen, øge efter redninger fra ham lykkedes det Kristian Stoklund at udligne til 33-33, og det var starten på en hektisk afslutning.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Lasse Balstad gik forrest i forsvaret, og i målet fik Fredsgaard fortsat reddet bolde, og med endnu et mål af Stoklund kom FHK foran 34-33. Mors-Thy fik udlignet til 34-34. I det efterfølgende angreb smed Kristian Stoklund bolden væk, men Fredsgaard fik reddet Mads Hoxers forsøg med 47 sekunder igen. Dermed kunne FHK igen selv afgøre til deres egen fordel, og efter en timeout blev spillet sat op til Nicolaj Nørager, der drønnede igennem på kanten af Mors-Thys forsvare g scorede til 35-34. I sidste sekund fik Mors-Thy et frikast, og det lykkedes Jens Fredsgaard at redde Emil Hanssons forsøg, hvorfor Jesper Houmarks tid i FHK sluttede med en sejr.