Fredericia Håndboldklub spiller den 26. august pokalkamp mod KIF Kolding, og den fredericianske klub mærker stor efterspørgsel allerede inden, at billetsalget et startet.

Sidst FHK spillede en gældende kamp i thansen ARENA med tilskuere på lægterne var d. 3. december 2020 på hjemmebane mod Århus. Kampen blev vundet med 36-35, og tiden skal spoles helt tilbage til den 3. marts 2020, hvor FHK besejrede Skanderborg med 33-28.

https://www.estate.dk/ejendomsmaeglere/midtjylland/estate-peter-moeller-fredericia

Siden har tilskuere enten været helt forbudt eller i et meget begrænset omfang, men stille og roligt er genåbningen på vej til tilskuere til indendørs idræt, hvor restriktionerne helt ophører den 1. oktober, men med de nye restriktioner, der er meldt ud, må der komme omkring 1.700 tilskuere til opgøret mellem FHK og KIF.

– Vi er glade for, at der nu er blevet lempet for restriktionerne og jeg regner med, at de billetter, der kommer til salg, vil ryge hurtigt. Inden udmeldingen igår ville vi kunne lukke omkring 1.100 tilskuere, og derfor er det fedt, at der nu kan komme endnu flere ind, siger direktør i Fredericia Håndboldklub, Thomas Renneberg-Larsen, og fortsætter:

De 1.100 pladser ville blive besat af fans, sæsonkortholdere og sponsorere, og derfor ville der ikke være kommet et billetsalg til kampen. Det kommer der nu.

– Vi sætter billetterne til salg i starten af næste uge, og de kommer til at koste 75 kroner stykket. Der er kommet siddepladser på den ene endetribune, og det er dem, der vil blive sat til salg. De to langsider ryger til fans. Sæsonkortholdere og sponsorere, siger Thomas Renneberg-Larsen og fortsætter:

– Selvom der kun er tale om en 1/8-finale, så har vi mærket meget stor efterspørgsel. Der er en speciel nerve over kampene mod Kolding, og når man ikke har kunnet se håndbold i arenaen i lang tid, så gør det kampen ekstra attraktiv.

adp-as.dk

FHK er ikke kommet langt i pokalturneringen i de seneste sæsoner, men det er Thomas Renneberg-Larsens håb, at det kan ændre sig i den her sæson.

– Vores største fokus er på ligaen, men vi prioriterer også pokalen og vi kommer ikke til at spare nogle spillere. Når vi har hjemmebane har vi gode forudsætninger for at gå videre. Vinder vi, så vil vi formentlig have hjemmebane i kvartfinalen og så er vi altså kun en sejr fra Final4, slutter Thomas Renneberg-Larsen.