Da Fredericia havde sin storhedstid i 70’erne var der ingen tvivl om, hvem var håndboldflagskibet i Trekantområdet. Da håndbolden blev professionaliseret, overtog KIF Kolding magten, og har siddet tungt på den i det syddanske område, men nu har piben fået en anden lyd.
Med gode navne som Mogens Jeppesen og Anders Dahl Nielsen hentede Fredericia KFUM den ene triumf efter den anden i 70’erne. Fem mesterskaber i træk blev det til, og en sølvmedalje i Europa Cuppen for mesterhold. Fredericia blev efterfølgende vippet af pinden som den store magtfaktor i dansk håndbold, og stille og roligt blev KIF Kolding storebroren fra syd.
14 gange DM-guld har KIF hentet siden 1987, hvor det seneste var i 2014/15-sæsonen under navnet KIF Kolding København. I 2018 blev København droppet igen, og siden er det for alvor gået ned ad bakke for det, der ret beset kan kaldes en tidligere håndbold stormagt. Man har forsøgt sig med en helt ny ledelse og en frisk start, og efter et godt første år med det projekt, hvor det overraskende blev til en slutspilsplacering i sidste sæson, er det i denne sæson gået i vasken.
KIF er blevet læst, og gassen er gået af ballonen. Det gik noget overraskende udover træneren Andreas Toudahl, der blev fyret i december, og i stedet for ham har man fornylig ansat Kristian Kristensen, der senest har stået i spidsen for Ribe-Esbjerg, som han til trods for et budget, der er blandt de otte bedste, ikke har fået til at præstere.
At hente en træner midt i en sæson er aldrig nemt, og det skal være en, der kan rykke KIF væk fra bunden af tabellen, hvor de er på 13. pladsen blot to point foran Skive på 14. pladsen, der giver direkte nedrykning. Set ud fra spillermaterialet burde KIF heller ikke være så langt nede i tabellen, og i sidste ende er det nemmeste derfor at pege på, at det er træneren den har været gal med. Den konklusion kom KIF frem til, og de resterende 11 kampe af grundspillet vil vise, om Christian Hjermind og resten af KIF-ledelsen havde ret i den beslutning.
Hjermind og co. kigger allerede nu på den længere bane. De har sikret sig en trio fra Mors-Thy Håndbold med EM-spillerne Erik Toft og Sander Øverjordet, samt danske Bjarke Christensen. Det er alle spillere, som på papiret vil forstærke KIF, men det er ikke spillere, der får rykket KIF mod den absolutte top i dansk håndbold. Det er dog spillere, der bør gøre, at KIF ender i top-8 til næste sæson.
I forhold til de signings er FHK et andet sted. Holdet præsenterede tilbage i efteråret Gudmundur Gudmundsson som ny cheftræner, og det er en helt anden hylde, end den KIF Kolding har hentet spillere fra. Der er tale om en træner, der førte Island frem til OL-sølv i 2008 og OL-guld med Danmark i 2020, samt en træner, som var med til at føre Rhein-Neckar Löwen frem til at være en europæisk storklub.
FHK har endnu ikke været ude at hente nye spillere til den kommende sæson, men alene navnet Gudmundsson har formentlig gjort, at FHK er blevet tilbudt spillere på en helt anden hylde, end hvad holdet har været vant til. På den anden side skal FHK i den forbindelse passe på med ikke at tage det første og det bedste ind på den front, da det kan betyde noget for harmonien i truppen. Bare fordi man får en ny træner, der er et stort navn, skal man ikke springe lønrammen, som gør loftet til de nuværende spillere, bliver alt for stort. Den manøvre har FHK siden de startede deres projekt været meget opmærksomme på, og den strategi agter de at følge.
Gudmundur Gudmundsson har også udtalt, at han ikke vil skifte hele holdet ud ”bare”, fordi han kommer til. Det er over tid, at han skal føre FHK frem til at være en medaljebejler, og ikke fra dag ét, selvom det ville være ønskesceneriet. Allerede i den her sæson kan man se, at der er potentiale i FHK til at være en fast bestanddel af top-8, som kan slå alle hold i ligaen, og med enkelte tilføjelser til næste sæson, kan holdet blive skubbet yderligere i retning mod toppen.
De tilføjelser, som FHK får, er ikke nogen som kun skal være en lille smule bedre end de nuværende spillere. I stedet vil det derfor give bedre mening at holde på de nuværende spillere, og i stedet vente på den rette mulighed byder sig på længere sigt. Når man ser KIF hente Øverjordet ind, så er det en opgradering i forhold til Chris Jørgensen, men kigger man på outputtet på de to spillere, er det rent statistik fra den her sæson, noget nær det samme. På den måde kommer FHK til at adskille sig markant fra naboen 25 minutters kørsel væk fra Fredericia, og bedømt ud fra de to holds ageren og på de sportslige resultater, så er magtforholdet skiftet mellem KIF og FHK, hvor sidstnævnte er tilbage i storebror-rollen som i 70’erne.
