Erritsø Idrætscenter fejrer den 4. september den officielle indvielse af deres omfattende om- og tilbygninger, der har stået på over to omgange inden for det seneste år. 

Indvielsen foretages i foyeren ved vores helt nye hovedindgang, der binder alle deres lokaler sammen. En mangeårig drøm går dermed i opfyldelse. Borgmester Steen Wrist klipper det røde bånd kl. 10.00, og erklærer dermed det nye EIC for åbent, suppleret af medlem af EIC`s forretningsudvalg Lars Bøgebjerg. 

Herefter er der åbent hus i hele EIC kl. 10-17, med et omfattende program som alle interesserede kan deltage i, eller se på.

– Vi viser Centeret frem, med aktiviteter for små som store, i alle tre idrætshaller, i svømmehallen, fitnesscenteret og i det nye e-sports lokale.  Den flyttede og udvidede café, sørger for at der er lækkerier til ganen dagen igennem, incl. gratis smagsprøver.  Skattejagter rundt i Centeret, for børn og barnlige sjæle, skal heller ikke mangle, oplyser EIC.

Erritsø Idrætscenter blev i forsommeren 2020 tildelt omkring 15,5 millioner kroner excl. moms af Fredericia Kommune i forbindelse med det annullerede anlægsloft. EIC gennemførte to projekter. Først en omfattende renovering af den 45 år gamle svømmehal , og sideløbende blev der lavet nogle energisparende foranstaltninger. Fra slutningen af november og frem til nu er der blevet lavet en ny hovedindgang, foyer, e-sports lokale og udvidet/ny café, også bygget et nyt stort omklædningsrum, nyt stort mødelokale, ny administration og nye toiletter. Endelig er der, med store panoramavinduer, skabt ind- og udsyn imellem café og hal 1. 

Skriv en kommentar