Jack Wilshere. Et navn, der har trukket mange overskrifter siden offentliggørelsen den 20. februar. I dag var dagen, hvor han var udtaget til kamptruppen for første gang. Endnu stjerne gjorde dermed sit indtog, da han blev skiftet ind for AGF og debuterede, da århusianerne tabte 3-2 til Vejle Boldklub.
Hypen om Jack Wilshere var ikke til at tage fejl af. Der var et massivt presseopbud til hans første træning, og opmærksomheden omkring englænderen blev ikke mindre af, at AGF-træner David Nielsen efterfølgende bebudede, at Wilshere ville få debut i den førstkommende kamp mod Vejle Boldklub.
I forvejen var AGF’s udebaneafsnit tæt på udsolgt, men med signingen af Wilshere og den mulige debut gjorde, at de blev tildelt hele den ene endetribune svarende til 2.300 pladser. Der var propfyldt, og det samme var de 44 pressepladser, der inkluderer både den skrivende presse og talentspejdere.
På pressepladserne var blandt andet Tom Roody fra The Times og Graeme Bruce fra The Sun. De to briter havde ét få øje. At få historien om Jack Wilsheres debut, og som Tom sagde før kampen: Han skal komme ind for, at min tur ikke er forgæves.
Der kunne han læne sig op ad David Nielsens udtalelse omkring, hvornår AGF’s nye nummer ti ville få debut for holdet fra Smilets By. Tom og Graeme måtte dog i første omgang nøjes med notaterne omkring blandt andet David Nielsen, der har en fortid i engelsk fodbold som aktiv spiller i Grimsby, Wimbledon og Norwich.
Selvom fokusset var på Jack Wilshere, skete der også noget indenfor kridtstregerne. Allerede efter fire minutter bragte Mustapha Bundu gæsternes fans i ekstase. Med et kraftfuldt hovedstød headede han bolden i kassen, men Vejles spanske debutant, Raul Albentosa, ville ikke stå tilbage for Bundu. Efter ti minutter headede han VB på 1-1 efter et hjørnespark.

Nicolai Poulsen bragte AGF foran igen efter 17 minutter, da han efter et frispark, stod umarkeret i det bagerste område af feltet. Der skulle dog et VAR-tjek til før, at målet efter et minuts tid blev godkendt uden et ekstra gennemsyn af dommer Jakob Sundberg.
Alt imens kunne man se Jack Wilshere tage løb frem og tilbage på sidelinjen. Det store skete der nemlig ikke på banen før, at Arbnor Mucolli tog bolden til sig i AGF’s felt efter 43 minutter. Inden da et skudforsøg blevet rettet af, og i en position midt for mål kunne Mucolli sikkert sætte bolden i mål til pausestillingen 2-2.
Mens det var forventet, at anden halvleg ville komme til at dreje sig mere om Jack Wilshere, gik stadionlyset ud i den ene ende ud kort tid i anden halvleg. Kampen blev afbrudt i omkring ti minutter før, at spillet blev genoptaget, og så kunne det igen begynde at handle om det, som den neutrale observatør og mange håbefulde fans var kommet for.
En stjerne skulle have hans Superliga-debut, og det en, som er i sin bedste fodboldalder. Jack Wilshere er 30 år, og er noteret for 34 A-landskampe for England. Wilshere fik sin officielle Arsenal-debut som 16-årig, og var udråbt som en kommende stjerne, og var blandt andet med til VM i 2014 og EM. 2016, men skader satte en stopper for Wilshere, der skiftede til West Ham på en permanent aftale i 2018, men i de to år, som han nåede at spille i London-klubben, blev kun til 16 kampe.
I den seneste sæson spillede Jack Wilshere for AFC Bournemouth, men hans kontrakt blev ikke forlænget i sommeren 2021. Siden har briten gået klubløs, men han har holdt formen ved lige i barndomsklubben Arsenal, hvorfor den fysiske og fodboldmæssige form på et acceptabelt niveau. Siden kontraktudløbet har Wilshere-lejren afsøgt markedet for en ny klub, men det lykkedes først i søndags at skrive under med en ny klub for Jack Wilshere, som inden dagens kamp ikke havde spillet en betydningsfuld fodboldkamp i 284 dage.
I det 89. minut kom forløsningen. Wilshere kom på banen, og er allerede blevet døbt ”super Wilshere” af klubbens inkarnerede fans, der sang hans navn. De kunne få lov at nyde deres nye engelske darling i et kvarters tid, da der som følge af spilstoppet var lagt 16 minutter til den ordinære spilletid.
Wilshere kom allerede i fokus på sin første boldberøring, hvor han i en position i venstre side af feltet, spillede Frederik Brandhof fri, men Brandhofs forsøg manglede kvalitet og gav i stedet et hjørnespark, som den teknisk velbegavede Jack Wilshere tog sig af med venstrebenet. Det var blot en lille prøvelse på, hvad der kan være i vente fra Wilshere.
Det var imidlertid Mohammed Drammeh, der blev dagens mand i skysovs blandt andet parten af tilskuerne på Vejle Stadion. I det 99. minut sendte han Vejle på sejrskurs med et mål til 3-2, og det lykkedes ikke Wilshere med sit stjernestøv at vende kampen, hvorfor VB endte med at vinde.
AGF’s nederlag til Vejle ændrer dog ikke på, at 30-årig Jack Wilshere skrev sig fredag ind i Superligaens historiebøger, hvor han går i fodsporene på spillere som Jesper Grønkjær, Brian Laudrup, Eric Djemba-Djemba, Khalid Boularouz og Daniel Agger, der alle er skiftet til Superligaen og har haft stjernestatus i udenlandske storklubber. I dag blev endnu en føjet til rækken i form af Wilshere, der foreløbigt har skrevet under på en kontrakt med AGF gældende frem til den 30. juni 2022.