En af livets helt store gaver er at få børn, og der er noget særligt ved at holde en lille baby i sine arme. Men desværre oplever cirka en fjerdedel af os problemer med at blive gravide, og jeg tænker, at de fleste godt kan genkende følelsen af, at man brændende ønsker sig en baby, men at det bare ikke vil lykkedes og efter flere måneders forsøg er det både frustrerende og kan også være hårdt for parforholdet.

Men så sker det som regel lige pludseligt, når man mindst venter det og man bliver både glad og lettet. Men for nogen er der desværre ikke tale om måneder, men år og jeg kan sagtens sætte mig ind i, at det må være meget opslidende.

Så dem vil Venstre gerne hjælpe.

I dag er det muligt at få 3 forsøg i det offentlige sundsvæsen til det første barn, herefter skal parret selv betale for yderligere forsøg samt selv betale for barn nummer to. Venstre foreslår at hæve antallet af forsøg til det dobbelte, hvilket også betyder, at succesraten stiger med 20 procent og sikrer parret den ro, som også er vigtigt for, at det kan lykkedes. Derudover foreslår Venstre også at tilbyde samme hjælp til barn nummer to.

Der fødes færre og færre børn i Danmark og rent samfundsmæssigt kan det blive en udfordring i fremtiden, fordi vi bliver flere ældre men færre til at bidrage til samfundet. Det er også en tendens, som vi ser i Fredericia, hvor vi for tredje år i træk oplever et fald i børnetallet.

Det er selvfølgelig ikke gratis at tilbyde den hjælp gennem det offentlige sundhedsvæsen, men det er midler, som kommer via finansloven og jeg synes, det er en vigtig prioritering. Det er en lille pris at betale, hvis det munder ud i, at flere par får deres højeste ønske opfyldt, nemlig at få en lille baby. 

Pernelle Jensen, byrådsmedlem og regionsrådskandidat (V)

Umanaksvej 2, Fredericia

0 0 stemmer
Artikel Rating
Følg
Notikation om
guest
4 Kommentarer
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer

Jens Jørn Pedersen
Jens Jørn Pedersen (@jensjoernpedersen)
10:47 - 7. juni 2021 10:47

Ja, vi har et stort problem med, at mænds sædkvalitet bliver ringere og ringere år for år.
Ved kunstig befrugtning eller tilsvarende opererer man på symptomerne i stedet for at arbejde med problemet, der er vort miljø og vores mad.
Det er en trist udvikling, hvor vi gennem lægevidenskaben afhjælper sygdomme, der ellers ville have taget liv. Den almindelige selektion er i stor omfang taget ud af funktion, hvilket betyder, at vi bringer dårlige gener videre.
spørgsmålet er, om vi er ved at undergrave os selv?

Jens Jørn Pedersen
Jens Jørn Pedersen (@jensjoernpedersen)
17:31 - 7. juni 2021 17:31

Jeg er ked af at sige det, men vi skriver ikke om det samme.
Det er da glimrende, at mennesker kan få hjælp til at få børn. Men det ændrer ikke ved, at vi bliver mere og mere infertile. Ikke blot med alderen.

Jesper
Jesper
17:56 - 7. juni 2021 17:56

Planeten skal nok få styr på infektionen (homo sapiens) Vi hjælper selv gevaldigt til med kemi og hormoner…

Det er ikke nødvendigvis et problem.

Der er ikke plads til mere end 50.000 jæger/samlere og forsøget med agerbrug og tilhørende eksplosivt befolkningsantal er dumpet.