Fredericia Vold er et velbevaret fæstningsanlæg fra 1600-tallet. Det består nu af otte hele bastioner, en halv bastion samt volden langs Østerstrand, der munder ud i Kastellet. Der er et væld af historier og kulturarv i dette store anlæg, og man kan både se det og mærke det, hvis man kigger efter. Fæstningen har haft sin udformning siden 1650, men der er foretaget mange forskellige ændringer forskellige steder. Det gør, at bastionerne fortæller forskellige historier. Dronningens Bastion har, som Slesvigs Bastion, beholdt sit oprindeligt hule indre, sådan som fæstningens bastioner så ud på opførelsestidspunktet i 1650, og er ikke blevet fyldt op med jord, som eksempelvis Kongens Bastion lige ved siden af.
Kort tid efter fæstningen stod færdigbygget i 1657, erklærede den danske konge krig mod Sverige, men krigen gik ikke som håbet. Hurtigt blev Jylland besat og Frederiksodde belejret. Efter to måneder blev fæstningen erobret, og tre år senere blev krigen endeligt afsluttet, hvor Frederiksodde var blevet ødelagt. Herefter gik man i gang med at genopføre fæstningen, hvor de fleste bastioners indre blev fyldt op med jord, så der blev opført en høj skydestilling, en såkaldt kavaler.
Dronningens Bastion blev ikke fyldt op med jord, og det skyldtes sandsynligvis, at pladsen skulle kunne benyttes som ”våbenplads” til materiel og mandskab i lighed med Slesvigs Bastion. Herudover har Dronningens Bastion altid været udfordret i forhold til sin tiltænkte udformning. Bastionen er nemlig opbygget af jord med et stort indhold af ler, hvilket har gjort, at jordmasserne på de stejle bastionsskråninger er skredet ud flere steder. Dronningens Bastionen har derfor sandsynligvis aldrig stået så skarpt udformet, som det er tilfældet med voldanlæggets andre bastioner.
Bastionen kaldes i dag for ”den vilde bastion”, hvilket blot betyder, at naturen her i højere grad får lov til at passe sig selv til gavn for floraen og faunaen. Her ser man fuglekasser og insekthoteller lavet af skolebørn, og man finder ruintræer, hvor en del af stammen fra et fældet træ står tilbage til gavn for blandt andet mosser, svampe og insekter. Afledt af stedets flora skabes også et spisekammer for fugle samt et gemmested for voldens råvildt.
Der er dog også to andre elementer ved Dronningens Bastion, der adskiller den fra de øvrige. Under Anden Verdenskrig blev der opført et stort antal beskyttelsesrum og bunkere i Fredericia. Her kunne fredericianere ved luftalarmer søge tilflugt, når det var nødvendigt. Det skete ca. 100 gange i løbet af besættelsestiden. Ved Dronningens Bastion er en af disse bunkere stadig bevaret og tilgængelig. Beskyttelsesrummet er udformet som en dobbeltbunker med et rørformet forbindelsessystem. I dag er beskyttelsesrummet indrettet som ”Bunkermuseum” under Museerne i Fredericia. Her har Militærhistorisk Forening i Fredericia indrettet bunkeren med en række fortællinger om Fredericia under Besættelsen. Det er en spændende udstilling, som er åbent fra midten af juni til september hver onsdag eftermiddag kl. 13-16 og lørdag formiddag kl. 10-13, og er klart et besøg værd for at se genstande fra krigen og høre historier, beretninger og øjenvidneskildringer fra Besættelsestiden.
Det hule indre af Dronningens Bastion er også et besøg værd. Her findes en renoveret og nytænkt historisk legeplads. Legepladsen er nemlig udformet således, at legeredskaberne er med til at fortælle en del af fæstningsbyens historie. Her kan børn og legesyge sjæle prøve en kanon på vippefjeder, Den Tapre Landsoldat som karrusel, gå op i Det Hvide Vandtårn, gå gennem Prinsens Port og balancere på Palisadebanen.
Dronningens Bastion adskiller sig således meget fra de øvrige bastioner i Fredericia Vold. Her får naturen mere lov til at gå sin gang. Fredericia Vold er et fantastisk menneskeskabt forsvarsanlæg, og dens størrelse giver plads til mange forskellige udtryk. På Dronningens Bastion er det mere naturen, der er udtrykket i forhold til andre bastioner. Her går kulturen godt i spænd med naturen.
