Arbejdsmarkedsfremskrivningerne er klare: Der mangler faglært arbejdskraft i fremtiden. Der er bare en stor udfordring: De unge søger ikke erhvervsuddannelserne i tilstrækkelig grad. Dette til trods for et årelangt politisk fokus på området.

Mens flere unge vælger at tage en gymnasial uddannelse, så er der færre, som tager en erhvervsuddannelse. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik. Ud af de personer, som var 25 år i 2021, og som havde fuldført en ungdomsuddannelse, havde 23,1 procent taget en erhvervsuddannelse.

Det er et fald på mere end 15 procentpoint set over de seneste ti år. I 2011 var det nemlig 38,3 procent af de 25-årige med en ungdomsuddannelse, der havde taget en erhvervsuddannelse. Anderledes går det for de gymnasiale uddannelser, der dækker stx, htx, hhx og hf eller enkeltfag og supplering.

I 2011 var det lidt under 60 procent af de 25-årige med en fuldført ungdomsuddannelse, der havde taget en gymnasial uddannelse. Det er siden steget med over ti procentpoint til lidt over 70 procent i 2021.

Den modsatrettede udvikling i populariteten for de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser er langtfra ny. Tværtimod er det en fortsættelse af en årelang udvikling, hvor erhvervsuddannelserne udgør en mindre og mindre andel af fuldførte ungdomsuddannelser.

De unge søger ikke

Erhvervsuddannelsessystemet i Danmark er karakteriseret som et vekseluddannelsessystem. Dette indebærer, at elever gennem hele uddannelsen veksler mellem virksomhedsophold og skoleophold. Det er afgørende, at der er virksomheder, der tager lærlinge, hvis dette system skal opretholdes. Udfordringen i erhvervsuddannelsessystemet er todelt; dels er der en udfordring med søgetallene til erhvervsuddannelserne, der ikke tilnærmelsesvis stemmer overens med den forventede efterspørgsel, og dels en udfordring på manglende lærepladser. Nøgletal fra oktober 2021 viser at 1.100 elever er lære-pladssøgende efter afsluttet grundforløb, 4.696 elever er i skoleoplæring (frem til d. 31/12-2021 kaldt skolepraktik) og 176 elever er i uddannelse uden virksomhedspraktik.

[bsa_pro_ad_space id=32] [bsa_pro_ad_space id=7]

I tilrettelæggelsen af erhvervsuddannelser er det, jf. § 1, i bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser, børne- og undervisningsministerens opgave at sikre et uddannelsessystem der bidrager til de behov, der er på både det private og det offentlige arbejdsmarked.

På det ideelle arbejdsmarked vil der være lighed mellem arbejdsudbud og efterspørgsel efter arbejdskraft. I den ideelle situation vil der være fuld beskæftigelse i alle sektorer og ingen overskydende arbejdskraft. Dette forudsætter et fuldkomment rationelt arbejdsmarked, der tilpasser sig efter markedets udbud og efterspørgsel. På det ideelle arbejdsmarked vil der derfor være den tilstrækkelige arbejdskraft i alle sektorer på ethvert tidspunkt.

Den aktuelle situation på arbejdsmarkedet viser, at der ikke er en sammenhæng mellem udbud af arbejdskraft og efterspørgsel på samme. Fremskrivninger af arbejdsmarkedet viser at der i 2030 vil være en diskrepans mellem udbud og efterspørgsel. Der vil mangle 99.000 faglærte, hvorimod der vil være et overskud på 59.000 ufaglærte og 25.000 akademikere med lang videregående uddannelse.

Hovedpine for ministeren

For børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil er det en stor hovedpine, at der er så stor mangel på faglært arbejdskraft, for det er hendes opgave som undervisningsminister at sikre, at der uddannes til de behov der måtte være i samfundet. Men en stor problemstilling er, at hun også har folkeskoleområdet under sit ressortområde – og med en statsminister der ønsker at være børnenes statsminister kommer de bare foran. Det har også givet udfordringer i forhold til de ellers meget gode venner i fagbevægelsen, der også råber vagt i gevær.

Det er en historisk udfordring, som ingen har formået at løse. Der er en enorm mangel på faglært arbejdskraft, så det er ikke kun vennerne i fagbevægelsen der savner politiske løsninger, også arbejdsgiverne mangler politisk handling.

Det er en gordisk knude, som politikere i mange år har talt meget om, men som ingen har kunnet løse. Pernille Rosenkrantz-Theil har den helt store udfordring, at hun har svært ved at holde fokus på erhvervsuddannelserne – netop fordi der er så mange områder hun gerne vil gøre en forskel på. Det er bare et akut problem i samfundet, det har været spirende i mange år, men er gået hen og blevet meget akut. Der mangler den faglærte arbejdskraft. Og den mangler i endnu større grad, når Arne-pensionen piller faglærte ud af arbejdsmarkedet.

Danske Digitale Medier har anmodet Pernille Rosenkrantz-Theil om et interview, hvor netop manglen på faglært arbejdskraft skulle være i fokus. Men ministeren har ikke ønsket at stille op til interview.

Netop nu er igangværende forhandlinger på ungdomsuddannelserne, hvor en ny institutionslov er på bordet.

[bsa_pro_ad_space id=6]