Økonomi- og Erhvervsudvalget skal tirsdag aften tage stilling til størrelsen på et ”katalog med finansieringsforslag”. Tidligere har det heddet, ”Mulighedskatalog”, men i virkeligheden er der tale om et sparekatalog for millioner af kroner.
Normalt er der fuld åbenhed på Økonomi- og Erhvervsudvalgets møder, med undtagelse af de lukkede punkter, selvfølgelig. Alle borgere i Fredericia kan let tilgå kommunens hjemmeside og finde frem til en dagsorden med sagsbeskrivelser og indstillinger fra direktionen. Men det er ikke tilfældet til aftenens møde, hvor Danske Digitale Medier måtte have investere tid i en mailkorrespondance for at få udleveret sagsbeskrivelsen. Men det er en mindre detalje, der eftersigende skyldes tekniske udfordringer. Det skulle ikke være første gang.
Særligt ét punkt på dagsordenen fanger opmærksomheden. Budgetprocessen frem mod budget2023 er i fuld gang – intet mærkeligt i det. Her på den anden side af et valg er gavebudgetternes tid forbi. Der er lagt ambitiøse budgetter med en række gaver, der ikke kan leves op til. Der er penge i kassen, ganske vist. Men alt tyder på, at økonomiaftalen mellem KL og regeringen kommer til at betyde meget stramme rammer for kommunerne. Derfor står det klart, at der skal findes midler i de nuværende budgetter, alene fordi de ikke må bruges. Det er en væsentlig sondring, at det ikke handler om en dårlig økonomi, men alene handler om en centralt besluttet ramme for kommunernes forbrug.
De penge, der skal findes, bliver en svær opgave. Allerede nu ser vi, at særligt Senior- og Socialudvalget har store udfordringer med deres budget, ligesom det forventes, at Børne- og Skoleudvalget som følge af takstsagen også står med en merudgift. Det handler om den del, som særligt Jacob Bjerregaard, brugte meget krudt på: Retvisende budgetter. Det har ikke været muligt, dels på grund af regnetekniske udfordringer og uforudsete udgifter på socialområdet. Men det skal der rettes op på til de fremtidige budgetter.
Forvaltning beder om lov til at lave ”katalog med finansieringsforslag”
Det er forvaltningens opgave at lave et basisbudget til politikerne. Det er dette basisbudget, der fremskriver de nuværende beslutninger ud i overslagsårene, ligesom der her er indregnet demografiske træk, forventede elevtal på skoler og dagtilbud, blandt andet. Det er med andre ord et budget, som det ville se ud, hvis ikke der blev lavet politiske prioriteringer, udover de der blev truffet med budget2022.
Men samtidig beder forvaltningen om lov til at udarbejde, hvad de selv kalder for et ”katalog med finansieringsforslag”, som i bund og grund er et sparekatalog. Det har der tidligere været præsenteret i Fredericia Kommune, men i en detaljeringsgrad så flere medarbejdere kunne læse sort på hvidt, at direktionen foreslog deres stilling nedlagt. Om dette bliver tilfældet igen må tiden vise, men man har formentlig lært af sine fejl.
– Direktionen anbefaler, at der udarbejdes forslag for ca. 1/3 mere end det samlede vurderede finansieringsbehov for at skabe mulighed for reel politisk prioritering mellem forslagene senere i processen, skriver forvaltningen i sagsbeskrivelsen til Økonomi- og Erhvervsudvalget.
Dog lader forvaltningen det være op til politikerne endeligt at afgøre størrelsen på sparekataloget, således det stemmer overens med de politiske ønsker, naturligvis. Endvidere foreslås det, at der udarbejdes et katalog, der relativt foreslår besparelser på alle områder, således politikerne frit kan prioritere mellem områderne, således det ikke er forvaltningen der sparer, men politikerne.
Hvis Økonomi- og Erhvervsudvalget tiltræder ønsket om et sparekatalog på 1/3 mere end det vurderede behov betyder det, at direktionen skal finde spareforslag for omkring 90 millioner kroner.
Udover Økonomi- og Erhvervsudvalget kommer det til at blive drøftet på de respektive fagudvalg hvilke særlige økonomiske udfordringer der ligger. Dette kommer til at foregå som en naturlig del af den kommende budgetopfølgning for 2022.
Anlægsposter er udfordret
Fredericia Kommune igangsatte under corona-pandemien et ambitiøst og omfattende anlægsprogram, der skulle råde bod på tidligere tiders efterslæb samtidig med flere fremsynede projekter. Dette var alene muligt, fordi anlægsloftet blev suspenderet for at undgå en recession i dansk økonomi. Men kravet herfor var, at projekterne blev afsluttet. Dette har i flere tilfælde ikke været muligt, hvorfor byrådet har udskudt for mere end 300 millioner kroner i anlægsprojekter til overslagsårene.
Dette er i og for sig en ganske fornuftig måde at gøre det på, for kommunerne er underlagt centralt bestemte anlægslofter. Men udfordringen kommer i, at det forventes, at regeringen vil begrænse anlægsposterne yderligere, fordi der i stedet skal fokuseres på en række grønne projekter – og råvarepriser, arbejdskraft og andet er i høj kurs. Derfor må der begrænses i det offentlige forbrug andet steds, og her ser det ud til, at kommunerne skal holde for. Derfor er det ikke sikkert, at der bliver mulighed for det nytiltrådte byråd til at sætte flere projekter i gang – i hvert fald ikke uden at fjerne allerede besluttede projekter. Der kan endda komme en situation, hvor der ikke engang er rum til at udføre de planlagte anlægsprojekter, så der skal prioriteres mellem disse.
Forvaltningen indstiller, at Økonomi- og Erhvervsudvalget:
– Godkender at direktionen foretager tilpasning af anlægsbudgettet til de faktiske forhold inden for de udmeldte bruttoanlægsrammer og gør forberedelser til eventuel senere politisk prioritering af anlægsprojekterne i tilfælde af reduceret bruttoanlægsramme for 2023.
Allerede her er der en erkendelse af, at der bliver tale om en meget hård budgetproces. Anlægsprojekterne har været længe undervejs, og partierne i byrådet har været stolte af anlægsprogrammet. Nu ser det ud til, at ikke alle projekter kan realiseres.
