En 58-årig mand fra Kolding blev i går anholdt og taget med i detentionen, da han var for beruset til at kunne tage vare om sig selv.

– Vi får en anmeldelse om en meget fuld mand i Christian 10 Gade i Kolding. Borgerne, der er til stede, bliver både bange og bekymret for manden, hvorfor politiet tilkaldes. Da politiet når frem, står det hurtigt klart, at manden ikke er i stand til at tage vare om sig selv, hvorfor han køres til detentionen i Vejle. På turen hertil bliver han meget utilfreds, og råber efter politimændene: Fuck jer og fucking panserbøsser. Da man er fremme, vælger han at spytte efter politiet, hvilket gør, at han nu modtager to sigtelser; en for fornærmende tiltale mod polititjenestemænd og en for vold, fortæller vagtchef Ole Eckholdt fra Sydøstjyllands Politi.

Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.