Det er 82 år siden at Danmark blev overfaldet af Tyskland på trods af nationens status som neutrale. Efter ganske kort tid overgav landet sig til den tyske overmagt. Specielt i efterkrigstiden blev denne hurtige overgivelse og den efterfølgende samarbejdspolitik genstand for stor debat. Men Danmark blev forskånet for de værste konsekvenser af krig som følge af overgivelsen.
Børn i 2022 spørger voksne om der kan komme krig i Danmark. De fleste forsikrer børnene om, at det er langt væk, det med Rusland og Ukraine. På de sociale medier spørger mange om, der virkelig kan være krig i Europa i vores tid. Men vores tid er ikke anderledes end andre tider, når det kommer til geopolitiske og magtstræberiske problemer. Vi skal bare meget langt tilbage i tiden for at finde det på dansk jord.
Besættelsen af Danmark den 9. april 1940 er sidste gang landet oplevede krig på eget territorium. Hvor kortvarigt det nu ellers blev, så vågnede danskerne tidligt om morgenen op til tyske flyvemaskiner, der fløj ind over landet. Tyskerne smed tryksager ned over byerne, hvori de opfordrede til overgivelse. Men synet af en fremmed magt der tog magten i landet overvældede mange. Samtidig var usikkerheden over, hvad alt dette skulle føre med sig tilstede allevegne. Det var en usikkerhed baseret på den ondskabsfulde logik i begyndelsen af anden verdenskrig, hvor man løbende så resultaterne af krig i flere europæiske lande. Polen var blevet overfaldet, og landet var efterladt i ruiner. Men også den spanske borgerkrig nogle år forinden havde skabt frygten for at opleve massive bombetogter, hvor byer blev forvandlet til helvedet selv, gav god grund til at være bange for de tyske flyvemaskiner, der den 9. april 1940 på truende vis fløj ind over Danmark. Selvom tyskerne smed papir ud fra flyverne, kunne de lige så godt have valgt at smide bomber. Heldigvis anså man ikke danskerne for at være nogen som helst trussel mod det de tyske styrker, hvorfor selv de hårdnakkede nazister ikke regnede med nogen nævneværdig modstand i Danmark.
Men besat blev Danmark. Og under krigen forvandlede landet sig til et rent ferieparadis, hvor man stort set undgik alle de rædsler der ellers udspillede sig i resten af Europa. Når endeløse rækker af flygtninge kom til Danmark efter krigen, blev de ikke mødt med ruiner. Det meste af landet stod som det altid havde gjort. Kun nogle få modige danskere havde gjort modstand mod den tyske besættelsesmagt. For det overvejende flertal forholdt sig passive og gjorde nogenlunde hvad der blev sagt. Så meget desto mere havde man tilsyneladende brug for selvhævdelse efter tyskernes nederlag, at man lavede sindrige opgør mod “værnemagere” og “medløbere”, men aldrig nogensinde for alvor talte om elefanten i stuen, den hurtige overgivelse til Tyskland den 9. april 1940.
Efterkrigstiden blev præget af den amerikanske kultur. For USA startede en sand charmeoffensiv overfor de europæiske lande i vesten, belært af to verdenskrige i Europa. Så var man klar over at det var et konfliktpræget kontinent. Romancen med Stalin under krigen mod nazisterne var slut, og det stod hurtigt klart at kommunisterne og det sovjetiske diktatur var parat til hvad som helst. Også Danmark måtte vælge side, og vi endte med at få lov til at komme med i NATO. Det var således slut med dansk neutralitet. Nu måtte selve danskerne forberede sig på at de kunne komme i krig.
Man kan sige “under krigen”. Men Danmark havde ikke været i krig. Der var ikke krig i Danmark. Krigen var udenfor landets grænser, og på trods af modstandskampen og forskellige operationer, blev landet stort set forskånet for de reelle forhold en krig ellers byder på. Den 9. april 1940 markerer en fejlslagen neutralitetspolitik, men også en svækkelse af Danmarks troværdighed i vesten. Hvor kun en lille gruppe modstandsfolk formåede at trække den anseelse noget op, og hvor den senere deltagelse i NATO gav os en fribillet til at komme med i det gode selskab.
